145 / 251
sammen med Skudens øvrige Besætning efter Forlis er kastet i Land og har
det varmt og godt sammen med smaa solmodnede brune Piger, hvis Gæste-
venskab slet ingen Grænser kender. Det er altsaa saa som saa med Idyllen der
hjemme paa Christianshavn, Baggrunden er en Smule trist —og saadan er
det i Virkeligheden ogsaa i det store og hele. Holger Drachmann er ikke
den eneste, der har slaaet lyrisk-romantisk Mønt af den gamle Bydel hinsides
de to Broer, den har alle Dage været betragtet som Idyl j ikke alene Digternes,
men ogsaa jævne Godtfolks brave Hjerter har banket sentimentalt og svulmet
af sød, vemodig Betagelse over de røde Tage, de gamle Kanaler og de bar
kede Søfolk i Kælderbeværtningerne.
Men Hverdagen, den nøgne, beskidte Hverdag har sagt noget andet.
Det er en Kendsgerning, at indtil for en Snes Aar siden var Christianshavn
en skummel og usund Bydel, hvor man bag Fagaderne fandt al Slags Ynke
lighed og Usseldom. I Baggaardene til de gamle smukke Handelshuse og
Patricierhjem (fredede i Klasse A) laa mørke og snævre Rønner, hvor Voksne
og Børn levede tæt sammen under Forhold, der sandelig ikke var poetiske;
og fra Idyllen omkring de gamle Volde og Kanaler behøvede man kun at
gaa faa Skridt rundt om et Hjørne for at se, høre og lugte alt andet end idyl
liske Ting. Der var Smøger saa smalle, at Brøndstræderne i Byens Centrum
og salig Diderik Badskjærs Gang ikke var værre —endnu har Saneringen ikke
faaet aflivet dem alle, henne ad Langebro til, ved Store- og Lille Sønder-
voldstræde, er der endnu Steder der godt kunde fotograferes og virke som
helt illuderende Baggrund for en Film om „Paris’ Mysterier“ .
Stort, sort og skummelt stod midt i det Hele det gamle Børnehus ved Torvet
og kastede sin skæbnesvangre Skygge over hele Christianshavn. Denne
Straffeanstalt, der stammede fra det syttende Aarhundrede, var en Skamplet
paa de gamle Tiders Retspleje—en forfærdende Illustration til deres tankeløse
og samfundsødelæggende Brutalitet mod alle, der befandt sig paa den for
kerte Side af Lovenes haarde, ubønhørlige Grænser —ja, man behøvede ikke
engang at have forbrudt sig mod nogen Lov for at havne bag de mørke Mure,
Fængslet hed ikke „Børnehus“ for ingenting. Forældreløse, som ingen gad
tage sig af, blev anbragt dér, i Rum sammen med gamle Vaneforbrydere og
K
113