Previous Page  146 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 146 / 251 Next Page
Page Background

løsagtige Kvinder, befængt med alle Slags Syger —og var man i Børnehuset,

lukkedes alt Haab ude! Det skulde være et Værn for Samfundet, men det var

dets Undergravning, en stadig Udklækningsanstalt af nye Forbrydere, nye

Bedærvede, nye Lastefulde. Der gik flere hundrede Aar, inden der blev

gjort noget effektivt for at forbedre Forholdene, og saa gik det endda lang­

somt. Anstalten fik Navneforandring til „Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset“

og gik mere og mere over til kun at huse kvindelige Fanger, tilsidst kaldtes

det almindeligvis „Kvindefængslet paa Christianshavn“ , og det blev først

revet ned omkring 1920.

Gammelt er revet ned og Nyt bygget op i de sidste tyve—tredive Aar paa

Christianshavn. Man er langtfra færdig endnu med Udrensningen, derfor

ser der for Tiden temmelig kaotisk ud, ikke engang Hovedstrøget fra Knip­

pelsbro gennem Torvegade og forbi Torvet ud til Ravelinen er helt i Orden;

paa venstre Side (naar man kommer fra den indre By) ligger store moderne

Komplekser ligeoverfor gamle, smalle Huse, der trykker sig genert og hvisker

beskedent sammen indbyrdes, med smaa, lavloftede Rum i Etagerne og smaa,

snævre Butikker i Stuen, med smaarudede Udstillingsvinduer og kun Plads

til faa Kunder langs den slidte Disk. Men Kunderne er trofaste i de smaa

Butikker, det blev sagt, at de nye Handlende i Funkispaladserne i Begyndel­

sen havde svært ved at klare sig; akja, Mennesket er et konservativt Dyr.

Godt og moderne bliver det altsammen jo nok engang og navnlig

hygiejnisk, folkesundt, men om det bliver smukt er maaske et Spørgsmaal.

Den første store Bygning, der blev opført, „Lagkagehuset“ paa Torvet, er

sandt at sige rigtig grim udefra set, man maa tage sig sammen og minde sig

selv om, at det netop var paa dette Sted, Børnehuset med den uhyggelige

Slagskygge ind over mange Generationer laa, med sit Snavs og sin Stank og

Elendighed, for at faa sig mandet op til en ialtfald relativ Glæde over det

rummelige, luftige, formaalstjenlige hvidgule Kompleks, hvor ingen ulykke­

lige sociale Vrag vansmægter og ingen Børn systematisk ødelægges med Sam­

fundets passive Velsignelse, men hvor rene og sunde Mennesker færdes i høj-

loftede Rum, og hvor der er Apotek i Stuen og Folkebibliotek paa første Sal.

De moderne Ejendomme, som siden er blevet bygget, er gennemgaaende

114