143 / 251
Under mit Vindu jeg skimter Kanalen,
sløret og graa, i forventende Ro,
fjernere Krindsen med gamle Palæer,
højt over Storbyen Stjernernes Bro.
Træerne hvisker med lukkede Kroner,
skælver for Vinden og byder sig til.
Nyhavn, dig skænked jeg Ungdommens Sange.
Tag da mod Manddommens dæmpede Spil.
III