140 / 251
den rødblissede Saxofonist bruger Blæsebælgen. Men Musik og Musik er to
Ting, — paa en Redekam kan der spilles baade paa de grove og de fine
Tænder.
Nyhavn er andet og mere end Ramasjang og Beværtningsromantik. Der
er en egen provinsiel hyggelig, ægte poetisk Stemning over alle de gamle og
forfaldne, men arkitektonisk set smukke Huse, der omkranser den lille blinde
Kanalarm, hvor kun de smaa Paketbaade lægger til.
Her i Gaden bor Københavns, ja maaske hele Danmarks eneste virkelige
Tatoveringskunstner, den uforlignelige Tatoo-Jack. („De kommer ind med
det samme! Navnetræk broderes, mens De venter, men ønsker De en Fuld
rigger, et Par korslagte Flag eller en eksotisk Skønhed, tager det selvfølgelig
længere Tid!“ )
De herlige Skibsprovianteringsforretninger er ogsaa noget for sig, deres
Varelager er stort og meget blandet! Her kan man købe alt, lige fra islandske
Færø-Trøjer, Røjsere og Sydveste til Lanterner, Skibsklokker, Spegesild og
kostbare nautiske Instrumenter.
Og her i Kvarteret ligger Forhyringskontorerne, Springbrættet ud til den
store Verden. Hvor mangen rask ung Mand har ikke i Aarenes Løb slidt
deres Trapper, spændt paa, om det nu ogsaa skulde lykkes for ham at
slippe ud!
Kanalen —eller „Renden“ som den hedder i Nyhavns-Jargonen —deler
Gaden paa langs i to Dele, som tilsyneladende ikke har meget med hinanden
at gøre. Charlottenborgsiden kaldes „den fine“ , og de unge Malere fra
Akademiet søger da ogsaa gerne over paa den anden Side —Solsiden —bort
set fra, at de spiser deres Biksemad hos Reimann i „Gilleleje“ .
Den første Foraarsdag skal man opleve i Nyhavn, som man oplever den
lyse Nat fra Langelinjemolen. Gaa derned en tidlig Morgen, naar det stærke,
livgivende, varme Sollys kaster sin Gyldenskinds Kaabe over Armoden!
„ . . . Nu gaar Vaaren gennem Nyhavn
fra „Shanghaj“ og til „Kahyt“ .
Nu har Solen gule Unger
i hver skimlet Regnvejrs-Pyt.
108