er en rest fra den have som engang var her. Man er i provinsen. Gaden
derude er glemt, det er duernes kurren der høres, hønsenes kaglen, lugten
er landlig. Saa er der en gammel villa lidt ind i gaden, stor i det, fornem,
med rester af den gamle, engang store og skyggefulde have bagved; et land
sted, liggende
udenfor
byen, i landlige omgivelser med marker, i nærheden
af kongens slot, ikke langt fra bøndergaardene i Valby . . . Ja , da var det
landet herude, langt fra byen; hérfra og fra det nære Frederiksberg tog man
om efteraaret — naar sommeren var forbi — atter ind til byen — „ind til
byen“ , som vi nu gør det rundt omkring fra Sjælland, da laa man paa landet
hérude!
Lidt herfra - bag karéerne dér - ligger jo ogsaa endnu Bakkehuset, hvor
Rahbek og Kamma bode - mindre idyllisk end det kan forekomme en nu,
i virkeligheden daarlige boligforhold, et gammelt hus, det trak ind allevegne,
regnede ned, og Kammas helbred blev faktisk ødelagt herude. Men det var
altsaa ogsaa udenfor byen —Rahbek kom ind nu og da, for det maatte han,
men Kamma kom kun sjældent den
lange vej
ind til byen, og af og til klagede
de begge over saa sjældent der fandt nogen ud til dem. Alleen derop til
nede ved Bing og Grøndahls porcelænsfabrik, det gamle bryggeri, bærer jo
nu Rahbeks navn. Den var engang et opkørt ælte, der især ved efteraar og
vinter var øde og nærmest ufremkommelig, — som laa den udenfor lov og
ret; — den laa ialfald udenfor byen: en tanke der ikke umiddelbart falder
nogen ind nu! Overfor ligger en gade med endnu enkelte smaa lave huse fra
fortidens Vesterbro men ellers høje, grimme og skidengule lejekaserner —
Henrik Ibsensvej. Saa er Platanvej endnu lidt lysere, skønt de gamle haver er
forskaarne og trafiken gør sig gældende: en gennemgangsvej! Det er paa
sidevejene dér og længere over mellem Frederiksbergalle og Gammelkonge
vej, at man endnu kan finde de yndige frederiksbergske sideveje. Vesterbro
gade har kun sine sidegader! Hér er Vester Fælledvej, der engang førte til det
store, aabne ubebyggede land og stranden. I tiden omkring den første ver
denskrig var der stykker af fælleden endnu, over for Carlsberg, græsgrønne
byggetomter, en overgang gule af fandens mælkebøtter — og rigtige græs
marker hvor der gik køer. Man saa dem som dreng fra sporvognen, der kørte
7