![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0172.jpg)
har været stejl, naar noget stred mod hans æstetiske eller faglige Opfattelse,
men som ellers i Ordets videste Betydning var „den gode Gartner“ .
Skraas overfor dens Hovedindgang, ligger Kirken omgivet af Kirkegaar-
den, der atter er omkranset af en gammeldags lyskalket Mur.
Denne Kirkegaard og den lave Bygning overfor, Begravelsesvæsenets Kon
torer og hele Runddelen har bevaret et Præg af „gamle Dage“ , et Præg, der
bringer Frederiksberg Allés gamle Navne i Erindring: Kongealléen eller Slots
alléen, fordi Vejen kun var bestemt til at føre op til Frederiksberg Slot.
Længere nede forsvinder Alléens idylliske Præg, der er høje Huse, kun to
Villaer, som skønt nye, dog ligger som en Slags Minder fra den Tid, der er
forbi. Forretninger, omend ikke mange, mest almindelige Beboelseshuse af
en Arkitektur, der ikke er til at raabe Hurra for. Men bred er Alléen stadig,
og en dobbelt Række Lindetræer indrammer Fortovet, og derfor kan man
godt med lidt af en Overdrivelse stadig kalde Frederiksberg Allé for Køben
havns Champs Elysées.
Saalidt, som det er min Mening at fortælle Frederiksbergs Historie, vil jeg
heller ikke beskrive denne Kommune, der ikke mere er Grænsen mellem By
og Land, men kun et Sted, der i nogen Grad har bevaret sit Præg af sam
mensmeltet By og Natur.
Men hvis De ikke har set den, saa tag en Dag en Linje i eller 14 gennem
GI. Kongevej og kør ud til Allégade, som De skal gaa nedad for at se den
gamle Gaard, som ligger der paa Deres venstre Side. „Ludvigsminde“ hedder
den, og fredet er den, men den er dog altsaa ikke brudt ned og kørt hen paa
et Frilandsmuseum og bygget op igen. Den ligger der og ser ud som engang
for længe siden og er beboet af Nutidsmennesker.
Længere henne i Allégade i Gaarden til Nr. 6 ligger en gammel Villa, der
ligeledes er fredet og indrettet til en Stiftelse af dens sidste Ejer, H. C. Hee-
gaard.
Og saa Farvel til de helt gamle Dage. Deres Navne kan De læse paa Grav
stenene paa Frederiksberg Kirkegaard. Digterne holdt stadig til herude.
Drachmann knyttede sit Navn til Frederiksberg gennem sin Kærlighed til
140