173 / 251
Sangerinden Amanda Nilsson kaldet „Edith“ i Bogen „Forskrevet“ . Hun
optraadte i en Sangerindepavillon, der senere blev det landskendte „Lorry“ .
Helge Rode har i sin Bog: „Pladsen med de grønne Træer“ beskrevet
Runddelens, Allégades og Frederiksbergs Haves Liv. Sophus Claussen boede
her, Otto Rung, Christian Rimestad og Henry Nathansen.
Ingeborg Maria Sick boer i Pilealléen og holder efter fransk Mønster
Salon for Forfattere, Musikere og andre Skønaander. Hun har fra sine Vin
duer Udsigt til de smaa Haver i Pilealléen, der, skønt vel ikke slet saa idylli
ske som i fordums Tid, dog endnu har bibeholdt en Tone af gammeldags
Nøjsomhed i Glæde og hjertelig Komsammen.
Men Frederiksberg har en anden Historie, en ny tragisk Historie.
Den 27. Marts 1945, den Dag Shellhuset, Tyskernes Højborg i København,
blev bombet, faldt en allieret Flyvemaskine ned herude og udslettede Magle-
kildevej og den Franske Skole i Frederiksbergallé med 88 af dens smaa og
store Børn og de Nonner, der underviste dem.
Den Gru og Forfærdelse, den Storm af Sorg og Ulykke, der væltede ind
over os den Dag, vil ingen Frederiksberger, der medlevede den, nogensinde
kunne glemme.
Et Kors af Gran blev rejst paa Tomten og staar der endnu. Fædre, Mødre
og Slægt pynter med Blomster. Den store bare Plet Jord ligger aaben hen,
som et Saar, der ikke kan gro til.
Man kan ikke blive enig om at gøre den Plet, der er blevet os saa hellig, til
et synligt Mindested for en Katastrofe, som jo nok ramte nogle stærkere end
andre, men som dog vel af alle maa føles som en Nationalulykke.
Pladsen menes at være for dyr til kun at skulle tjene et aandeligt Formaal.
Den, som lever, vil faa at se, hvilken Livsanskuelse, der bliver den sejrende.
Og deraf kan man saa maaske ogsaa slutte, om Frederiksberg endnu et Stykke
Tid vil værne om sine
manes
og forblive sig selv. Eller om den vil overgive sig,
lade sig indlemme, og blive som en af de andre Forstæder.
141