Previous Page  70 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 70 / 251 Next Page
Page Background

Gadens Navn er lidt af en Fejltagelse. I sin spæde Barndom hed den: Ny

Kongensgade. Nu var det Meningen, at Gaderne i det ny Kvarter Nord for

Østervold skulde opkaldes efter Felterne i det danske Rigsvaaben — altsaa

have Navne som Rigensgade, Norgesgade, Holstensgade, Ditmarskensgade,

Vendersgade o. s. v. Der kom imidlertid —uvist af hvilken Grund —Uorden

i Planen, og Navnet Gothersgade dalede tungt ned over en Gade, der egentlig

hed noget andet.

Taalmodige Ledsager —er du ikke træt endnu, saa la5os gaa et Hurtigtrip

fra Kongens Nytorv ned til Søerne.

Paa venstre Haand, ikke langt fra Torvet, laa der engang en Bygning, der

nu — længe efter sin Død —er en af Danmarks berømteste. Teatret i Lille

Grønnegade. Bygningen strakte sig fra Ny Adelgade (som Lille Grønnegade

hedder i Dag) til Gothersgade. Desværre er der ikke en Stump tilbage (med

mindre der skulde findes en i Grunden), derimod er der i Ny Adelgade 10

indsat en Mindeplade. Den fortæller forbipasserende, at her stod det Teater,

for hvilket Holberg skrev sine Komedier.

Borgergade, lige over for Grønnegade, var indtil for faa Aar siden en af de

usseligste Gader i Staden København — fattig, snavset, lastefuld . . . Men

kedelig var den ikke! I Dag er det en Gade med Fysiognomi af Byplan og

Hygiejne - paa den ene Side Gothersgades Elektricitetsværk, paa den anden

Kontorkomplekser

men Gud i Himlen, hvor er den dødhamrendekedelig!

Butikkerne maa vi springe over — paa én Slags nær . . . som før Krigen

karakteriserede denne Del af Gothersgade. Jeg tænker paa Dyrebutikkerne.

De evigt kvidrende Butikker, hvor der blev handlet med Fugle, Fisk, Aber,

Hunde, Skildpadder, Snegle, hvide Mus, Fuglebure, Akvarier, Vandplanter,

Sepiaskaller o. m. m. a. Nu er der vist kun én igen - den anden Verdenskrig

udhungrede de andre - men hvor var det engang svært at komme igennem

Gothersgade!

Kære Ledsager, jeg slaar et Øjeblik over i Vers - bliv ikke vred!

Her har vi Kongens Have —ny og gammel,

og fyldt med fornem Kunst og ræligt Skrammel.

54