![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0075.jpg)
dybe Mandestemmer, der skræmte ham — hvorfor sang de saa vredt og
uhyggeligt midt om Natten —?
Paa Hjørnet af Farimagsgade har vi Gothersgade 153, der efter Sigende
danner Sceneriet for Romanen „Min Farmors Hus“ . Jeg kiggede derind for
nylig —og jeg maa sige, at enten tager „efter Sigende“ fejl, eller ogsaa har
Forfatteren digtet svært om paa Tingene.
Vi skraar over Farimagsgade, hvor vi henne til højre øjner det tværstribede
Kommunehospital med den grønne Kuppel. Ovre paa det modsatte Hjørne
af „min Farmors Hus“ ligger Andreas-Kirken. Arkitekten (Martin Borch)
har øjensynlig villet bygge DANSK, et respektabelt Formaal — og Kirken
ér da ogsaa blevet dansk, respektabel
og
kedelig.
saa den sidste lille Stump af Gothersgade. Uha ! Findes der noget saa
trist i hele Verden som at være fornem og fattig! Langt hellere Ridder af
Landevejen!
Gothersgade ender meget vittigt lige i Sortedamssøen. Dermed druknede
dén Hovedfærdselsaare!
Tænk! Søerne var engang Søer. Søer, med uregelmæssige Bredder, og kan
tede af Siv, Græs og Træer, og af smaa Landsteder med smaa Baadebroer.
Men i Voldkvarterets Tid — i arkitektonisk Henseende en Jean-de-France-
Periode - skulde København partout ligne Paris. Derfor blev Søerne formede
som en Flod, indstenede ligesom Seinen, fik Broer over der skulde ligne
Seine-Broerne; . . . og store Bygningskomplekser (som f. Eks. de sortegraa
Taarnbygninger ved Frederiksborggades Udløb) blev opført efter Pariser
model. København knuste en Idyl. Og kom Fanden ikke til at ligne Paris!
Vil man ikke tro, at det, der skete, betød en Forringelse —baade sundheds
mæssigt og æstetisk —saa gaa op paa Kunstmuseet og se paa Købkes Malerier
fra Dosseringen. Da giver man mig Ret.
Bevares, Søerne er jo ogsaa ganske pæne, som de er nu. Særlig Sommer
aftner, og ganske særlig naar man er forelsket. Men graa Vinterdage er der
for meget Sten —og for mange Huse i den forkerte Alder.
Kære Ledsager. Har jeg pladret for længe? Saa maa du trøste dig med, at
jeg ikke har fortalt en Tusindedel af det, jeg kunde have fortalt. Hver Plet
59