Previous Page  75 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 75 / 251 Next Page
Page Background

dybe Mandestemmer, der skræmte ham — hvorfor sang de saa vredt og

uhyggeligt midt om Natten —?

Paa Hjørnet af Farimagsgade har vi Gothersgade 153, der efter Sigende

danner Sceneriet for Romanen „Min Farmors Hus“ . Jeg kiggede derind for­

nylig —og jeg maa sige, at enten tager „efter Sigende“ fejl, eller ogsaa har

Forfatteren digtet svært om paa Tingene.

Vi skraar over Farimagsgade, hvor vi henne til højre øjner det tværstribede

Kommunehospital med den grønne Kuppel. Ovre paa det modsatte Hjørne

af „min Farmors Hus“ ligger Andreas-Kirken. Arkitekten (Martin Borch)

har øjensynlig villet bygge DANSK, et respektabelt Formaal — og Kirken

ér da ogsaa blevet dansk, respektabel

og

kedelig.

saa den sidste lille Stump af Gothersgade. Uha ! Findes der noget saa

trist i hele Verden som at være fornem og fattig! Langt hellere Ridder af

Landevejen!

Gothersgade ender meget vittigt lige i Sortedamssøen. Dermed druknede

dén Hovedfærdselsaare!

Tænk! Søerne var engang Søer. Søer, med uregelmæssige Bredder, og kan­

tede af Siv, Græs og Træer, og af smaa Landsteder med smaa Baadebroer.

Men i Voldkvarterets Tid — i arkitektonisk Henseende en Jean-de-France-

Periode - skulde København partout ligne Paris. Derfor blev Søerne formede

som en Flod, indstenede ligesom Seinen, fik Broer over der skulde ligne

Seine-Broerne; . . . og store Bygningskomplekser (som f. Eks. de sortegraa

Taarnbygninger ved Frederiksborggades Udløb) blev opført efter Pariser­

model. København knuste en Idyl. Og kom Fanden ikke til at ligne Paris!

Vil man ikke tro, at det, der skete, betød en Forringelse —baade sundheds­

mæssigt og æstetisk —saa gaa op paa Kunstmuseet og se paa Købkes Malerier

fra Dosseringen. Da giver man mig Ret.

Bevares, Søerne er jo ogsaa ganske pæne, som de er nu. Særlig Sommer­

aftner, og ganske særlig naar man er forelsket. Men graa Vinterdage er der

for meget Sten —og for mange Huse i den forkerte Alder.

Kære Ledsager. Har jeg pladret for længe? Saa maa du trøste dig med, at

jeg ikke har fortalt en Tusindedel af det, jeg kunde have fortalt. Hver Plet

59