DanmarkLandetMellemHavOgBælt

Kobbertag, de røde Mure, Slottets røgfarvede Façader, det tunge Taarn med

det irrede Spir, Vindfløjen, der lyser i Solen over de guldrandede Kroner, og

Træerne paa Pladsen, de blanke Biler, der farer ud og ind gennem Rigsdags-

gaarden og den saakaldte Prins Jørgens Gaard, Cyklisternes brogede Flok, et

vedvarende Virvar, levende og livligt —her er Fart og Flugt og Bevægelse —

og i et Hjørne af det altsammen ligger altsaa „Den røde Bygning“ , paa een

Gang fornemt tilbagetrukket og en Kende fremskudt som en Forpost for

Centraladministrationens brogede Væld af Bygninger bagved, sammenbyg

gede og adskilte, flokket ud og ført ind under samme Tag, som det nu bedst

har formet sig i Tidens Løb : Statsarkiver, Statsministerium, Handelsministe

rium, Marineministerium, Sundhedsstyrelse, vi finder det altsammen her og

mere endnu: Grønlands Styrelse, Statens Bygningsdirektorat, Kirkeministe

riet, Undervisningsministeriet, Statistisk Departement og Forbrugsafgifternes

Inspektorat —for blot at nævne en Del af de Styrelses-Centrer, som er samlet

paa Slotsholmen bagom „Den røde Bygning“ s stilfærdige Façade —et Væld

af værdige Organer til Rigets Opretholdelse, placeret saa at sige Ansigt til

Ansigt med Landets lovgivende Forsamling: Rigsdagen paa Christiansborg!

Men vi forlader Centraladministrationen og bevæger os hen forbi den

buede Port ind til Rigsdagsgaarden og videre langs med Slottets Façade bag

om Grundlovgiverens Rytterstatue —et Øjeblik standser vi foran Kongepor

ten med den pompøse Portal, hvorover en Granitbalkon hvælver sig ud,

sidste Gang bragt i Anvendelse hin mindeværdige Aprildag i Aaret 1947, da

Frederik den Niende udraabtes til Konge af Danmark —en hundredtusind-

tallig Skare af Byens Borgere fylkede sig om Rigsborgen, Flagene smældede

i den friske Foraarsblæst, Hurraraabene gjaldede, og Kongens Tale gav Gen

lyd fra Façaderne paa den anden Side af Kanalen mellem Højbro og Hol

mens Bro, hvor „Palais Royal“ („Nationaltidende“ s Bygning) og Sundorphs

gamle Gaard rejser sig over Vandet i Rad og Række med andre Bygninger,

tilsammen et Hegn af Huse, hvis Holdning bærer Præg af Slottets nære

Naboskab —et begrænset Udsyn uden bymæssige Banaliteter —vi vender os

om og nyder det smukke Billede, bare et Øjeblik, saa vandrer vi videre langs

med Slottet hen til den anden Portbue, den mellem Slottet og Kirken, og her