99 / 251
vi kan se, dem, vi skal
over
for at komme videre. Og vi standser lidt ved Hol
mens Bro, hvor en smal Gren af Havet skærer sig ind fra Kalvebodstrand —
en Udsigt til Danmarks Søfart, visende sig i smaa Glimt —Knippelsbro aab-
ner sine gigantiske Kæber for en Damper —Joller og Skuder af alle Formater
følger den —Broen gaar i, Vejgulvet sænker sig, og straks efter fyldes Børs
broen og Kajen paany med Byens evige Trafikanter, Bilende, Cyklende,
Gaaende, den ene eller den anden Vej —Tempoet tager til Dag for Dag, men
Slotsholmen forbliver det samme ophøjede Centrum som forhen, Rigets
rolige Balance synes opbygget her, velfunderet gennem Generationer.
Eller vi vælger os en anden Bro i et andet Hjørne af Slotsholmen: Storm
broen fra Kanalsvinget bag om Thorvaldsens Musæum, der, hvor Kanalen
fra Gammelstrand mødes med Kanalen ud til Havneløbet, et Udsyn til begge
Sider af levende Skønhed!
I Retning mod Havnen løber Kanalen forbi Slottets to Pavilloner, der
knejser som to fine Forposter for de tvende „Pendanter , Ridehuset og Hof
teatret, begge Led i Buegangenes kobbertækkede Kreds —Marmorbroen sky
der sig ud over Vandet som det ædle Bindeled mellem Slotsholmen og Ny
Vestergade med de gamle stilfulde Huse, graalige og rødlige mellem hin
anden, fine Facader af et vist stateligt Præg fra en Tid, hvor Hoffets Embeds-
mænd havde deres Boliger i Slottets umiddelbare Nærhed. Her fører Vandet
os videre ind under Brohvælvet ud til Jernbroen mod Christiansgade, hvor en
Række smaa Baade ligger til Leje for hver den, der har Lyst til at gøre sig
en søværts Promenade gennem det gamle København. Vi kommer forbi Stald-
mestergaarden (nu: Undervisningsministeriet), lave okkergule Længer med
gammel Kultur i hver eneste Linie, men saa standses vi af Bryghuset, Fjerde
Christians vældige Kolos af et Hus, hvis røde Tag skraaner stejlt ned imod
Vandet - et pittoresk Paafund af en Bygmester, hvis formende Fantasi maa
have været genial: Naar Sollyset leger i Lavningen paa hver eneste en af de
mange Tusind Tagsten under en skyfri og tindrende blaa Himmel, skal man
lede længe efter et skønnere Skue!
Væggene er næsten uden Vinduer, det er, som om Huset vender Ryggen
udad, til alle Sider det samme Syn, tykke røde Mure, men de staar her jo
75