104 / 251
det var uhyre kostbart at holde ham og hans Medarbejdere i Landet, Ma
terialerne blev desuden kolossalt dyre, hvorfor Struensee, som ikke ødslede
med Penge, og som maaske heller ikke havde særlig Sympati for Kirker,
brutalt standsede Arbejdet og sendte Jardin hjem. Et Forsøg, der sidst i Aar-
hundredet blev gjort paa at fortsætte Arbejdet, blev ikke til noget, og Kirken
blev staaende som Ruin; der var nogle halve Søjler og nogle Mure, og de fik
Lov at staa i over hundrede Aar. Det saa næsten ud til, at det skulde gaa
med Frederikskirken som med den anden „trinde Kirke“ , som Christian den
Fjerde planlagde og tog fat paa at rejse omtrent der, hvor nu det gamle
Garnisons Sygehus ligger; denne Rundkirke, Set. Anna Rotunda, som har
givet Kvarteret Navn, blev nemlig aldrig færdig. Ogsaa dengang fattedes
Riget Penge, og omsider blev den revet ned. Saadan skulde det dog ikke gaa
med Frederikskirken. Det, der var bygget, blev staaende, Aarti efter Aarti.
Der lever endnu gamle Københavnere, som husker den maleriske Ruin, der
er endda dem, der paastaar, at den var smukkere end det færdige Bygværk,
og forresten skal selveste Thorvaldsen have udtalt, at Ruinen var den eneste
ordentlige Bygning i København. Græs og vilde Blomster, ja hele Træer
voksede op mellem dens Sten og Blokke, saa frodigt, at en Lærer i 1879 kunde
skrive en hel Afhandling i Botanisk Tidsskrift om „Marmorkirkens Flora“ .
Han fik Lejlighed til at undersøge den, efter at Tietgen havde købt den og
flot paataget sig at fuldføre den; der blev da rejst Stilladser omkring den;
fra disse gjorde Læreren sine Iagttagelser, og det var ikke lidt, han fandt:
Store Asketræer, Elm og Røn, Stikkelsbærbuske og Hyld og en rig Repræsen
tation for de danske Grøftekanters Flora; og i Træer og Buske og mellem
Stenene havde en Masse Fugle bygget deres Reder.
Imidlertid var Palæerne omkring Frederikspladsen blevet Kongeboliger.
Efter Christiansborgs Brand 1794 var Kongefamilien husvild og købte da de
to Palæer nærmest Skt. Annæ Plads, hvor den sindssyge Christian den Syvende
kom til at bebo Palæet nærmest Bredgade, det Moltkeske, men Kronprinsen,
den senere Frederik den Sjette, fik det Schackske, nærmest Toldbodvej. Da
det vilde være praktisk med en Forbindelsesgang mellem de to Palæer, fik
Arkitekt Harsdorff til Opgave at skabe en saadan, og Resultatet blev den
80