Previous Page  109 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 109 / 251 Next Page
Page Background

Dette Palæ tilhørte en Tid Arveprins Ferdinand, der boede her med sin

Caroline; senere solgtes det til Kong Georg af Grækenland og kaldtes „Kong

Georgs Palæ“ , og en Tid boede den danske Prins Carl —nu Kong Haakon af

Norge —med sin Hustru, den engelske Prinsesse Maud, i Palæets Stueetage.

Frederiks Hospital, som har sin egentlige Facade mod Amaliegade, naar

ogsaa over til Bredgade. I dets Forgaard er Brostenene fint fugede med ir­

grønt Mos, og inde i den gamle Grønnegaard er der svalt under de store

Linde; her staar og ligger Fragmenter af halvt forvitrede eller søndrede Sand­

stensornamenter, og mellem dem staar Niels Skovgaards Havhest paa sine

vældige Hove og fnyser en tynd Straale ned i sit Bassin. Paa den modsatte

Side af Gaarden løfter Kaj Nielsens Bindesbøll sin stejle Nakke, og her staar

ogsaa Utzon-Francks Mindesten over Emil Hannover og minder os om, at

Kunstindustrimuseet har til Huse her. Da Hospitalet blev nedlagt, købte

Etatsraad Gliickstadt Komplekset og skænkede den midterste Karré til for­

skellige hjemløse Museer; tidligere boede ogsaa Folkemuseet her, til det

blev flyttet til Nationalmuseet; nu har Kunstindustrimuseet og Musikhistorisk

Museum til Huse i Hospitalets Pavilloner, og hvor før Patienternes Senge

stod, er der opstillet stilfulde Møbler, Kunstgenstande, Spinetter og taffel­

formede Klaverer med Knæ-Pedal.

Bredgade ejer ogsaa enkelte fine Empirehuse og en fornem Bygning i klas­

sisk Stil, Kirurgisk Akademi. Og overfor Moltkes Palæ staar det forhen­

værende Hotel, som Houmark, mens det eksisterede, aldrig forsømte at be­

nævne „det gamle fine Hotel Phoenix“ . Hotellet blev oprindelig indrettet paa

det gamle Hotel Stadt Hamburgs Grund, i den Gaard, der tidligere kaldtes

Desmerciéres Gaard efter en indvandret Franskmand, som ejede den. En Tid

dreves Hotellet af Stephan å Porta, en af de mange Svejtserrestauratører,

som gav København de første virkelig hyggelige Kaféer, men sin virkelige

store Tid havde det i den idylliske Periode før første Verdenskrig, da det

ejedes af Hof-Hotelejer Carl Neiiendam; der gik dengang Ry af de Middage,

han serverede for Landets Jorddrotter, naar de i Terminstiderne samledes i

Hovedstaden. Hotellet blev i hans Tid ogsaa Skueplads for et Par historiske

Begivenheder, idet det var her, man indkvarterede den norske Deputation,

85