112 / 251
berømte Rytterstatue, som Frederik den Femte ikke fik at se, og som hverken
han eller hans Efterfølger formaaede at betale. Det blev det asiatiske Kom
pagni, der fik Regningen, og den var stor, men betalt blev den. Frederik den
Femte rider frem paa sin dansende Paradehest, laurbærkranset og i antikt
Klædebon, saaledes som man dengang i Frankrig, det store Forbillede, frem
stillede enevældige Herskere. Han var maaske ikke nogen stor Monark, og
særlig dydig var han som bekendt ikke, men han var afholdt, fordi han var
venlig og munter og kunde tale Dansk, og formodentlig har han virkelig følt
sig som den omhyggelige Landsfader, den
Piu Patrice Pater,
som han kaldes
paa Grundstenen til Frederiks Hospital. Statuen er et fornemt Kunstværk,
et af de skønneste, vor By ejer, fint patineret med grønt, som den er, tager
den sig smukt ud mod Perlemorshimlen bag den. Heldigvis kom den uskadt
gennem Besættelsesaarene, men der blev ogsaa passet godt paa den, et helt
Hus blev muret op om den, og det fyldtes med løst Sand, som fuldstændig
dækkede den.
Kolonnaden, der forbinder Moltkes og Schacks Palæer, er linieskøn som
altid, men den trænger meget haardt til at blive malet. Lige bag den har vi
det „Gule Palæ c; heller ikke det var oprindeligt bestemt til at huse konge
lige Personer, men blev bygget af Jardin til en jævn Borgermand. Frederik
den Sjette købte det senere til sin Datter, og Christian den Niende boede i det
som Kronprins. Mange nulevende Københavnere husker det bedst som Bolig
for Prins Valdemar og hans populære og begavede Hustru, den orleanske
Prinsesse Marie. Nu har Røde Kors Lokaler i Palæet.
Egentlige Palæer i Rokoko er der ikke mange af i Amaliegade, men der
er mange fine Borgergaarde i denne Stil, saaledes Nr. 17 lige overfor det
gule Palæ, en stilren Rokokobygning med Siderisalitter og en elegant Kar
touche mellem Midtvinduerne. Der er ogsaa Nr. 5, Domus Medica, der des
værre nu, takket være Tyskernes Haandlangere, er en sørgelig Ruin; der
staar kun to Etager af Ydermurene, og de fine Relieffer i Blændingerne er
sværtede og sprængte. Huset blev, som man vil huske, „schalburgteret“ den
18. Juni 1944, som Hævn fordi en ondartet Stikker, stud. med. Køppe, var
blevet likvideret et Par Dage i Forvejen.
88