DanmarkLandetMellemHavOgBælt

Men selv om Erik Bøgh ikke altid var lige smagfuld, saa var han i alt Fald

flittig og havde kvikke Idéer; saaledes indlagde han saa at sige Lumbyes be

rømte „Champagnegalop“ i sit Syngespil „Hr. Gryile og hans Viser“ og

rimede selv til den populære Melodi:

Naar dit Humeur er graat,

Og Modet bankerot,

Og Veiret trist og vaadt

Og tykt og koldt og raat —

Naar Verden er bigot,

Og finder dig for flot,

Og naar du nævnes blot

Rebel og Sansculot —

Naar Rykkernes Complot

Slaa Leir omkring dit Slot

og saa videre.

Bøgh kunde blive ved længe, naar han først tog fat; Rim var der nok af,

saa tog han det ikke saa nøje med Meningen; men musikalsk var han

unægtelig.

Casino har jo bestaaet som Teater langt ned i vor egen Tid —som Operet

ternes og Folkekomediernes Teater. Enkelte Forsøg paa at spille „litterær“

Komedie derude er aldrig faldet heldigt ud. Ganske vist havde Strindbergs

„Faderen“ sin første Opførelse her, men holdt sig kun paa Plakaten, fordi

det gik sammen med Operetten „Mumbo-Gumbo Gonggong den Store“ !

Mange gode Navne er knyttet til dette Teater: Charlotte Wiehe, Oda Niel

sen, Gerda Christophersen, Fjelstrup, Reenberg, Helsengreen, Neumann

(baade Sophus, Victor, Mathilde og Astrid) og mange, mange flere.

I Aarhundredets første Aar kunde man næsten daglig se en aaben Droske

svinge fra Skt. Annæ Plads op ad Amaliegade, og i den sad henslængt en ele

gant Gentleman med den bredskyggede, nystrøgne Silkehat koket paa Snur

og den guldknappede Stok anbragt i omtrent samme Stilling som Frederik