119 / 251
en af Kvarterets store Ejendomme, Sankt Annæ Palæ i Dronningens Tvær
gade, i Krigens sidste Maaneder var Gestapos Tilholdssted, efter at Shell-
Huset var blevet tilintetgjort.
Kvarteret heromkring, det saakaldte Saneringskvarter, ser i Øjeblikket
meget broget ud —nærmest som en ond Drøm. Store, moderne Beboelses- og
Forretningsejendomme veksler med smalle, gamle Huse, nogle tomme og for
ladte, og nylig blottede halve eller hele Gavle, der ser underlig hjemløse ud.
Det Kvarter, der ligger vest for den nordlige Ende af Store Kongensgade,
er relativt nyt. Allerede i Midten af forrige Aarhundrede begyndte man at
rive Dele af Nyboder ned og bygge høje Huse i Stedet for de lave, gule, og
man fortsatte paa denne Manér; de gamle Gader, Kattegade og Pindsvine
gade, forsvandt, og her anlagdes senere Gernersgade, Olfert Fischersgade og
Sankt Paulsgade, hvor der opførtes Huse med rummelige og triste Lejligheder
til den Middelstand, der helst klumper sig sammen i Spisestuen. I dette nye
Kvarter byggedes ogsaa Sankt Paulskirken, der længe var Københavns yngste.
Herude —i Klerkegade mellem Adelgade og Borgergade —ligger den ba
stante røde Bygning, der tidligere var Frimurerloge, men som Tyskerne byg
gede Mur omkring, saa den næsten ligner en Fæstning. Dette er i det hele
taget de geheime Selskabers Kvarter; her ligger ogsaa det Hus, som blev
bygget af den hemmelige og filantropiske Orden „Kiæden“ —absolut ikke
at forveksle med Dansebulen i Dronningens Tværgade —som Asyl for blinde
Børn, den første Begyndelse til det store Blindeinstitut, som samme Selskab
senere skænkede Landet.
Vi forlader dette noget blandede Kvarter ad Kronprinsessegade, en for
holdsvis ny Gade, anlagt omkring forrige Aarhundredskifte paa Kongens
Haves Grund; den har en hel Række smukke og enkle Empirehuse nogle
med å la greque-Friser —i et af dem boede Weyse i mange Aar —og dens
Beboere kan glæde sig ved en herlig Udsigt til Kongens Have med de væl
dige Træer og med den Juvel af et Renæssanceslot, som vi kan takke Chri
stian den Fjerde for. Ja, disse Oldenborgere! De havde kostbare Idéer, og
ødsle var de med Statens Penge, men de har unægtelig skænket København
Bygværker, som ikke findes skønnere i de store Landes Hovedstæder.
95