I dette Palæ udspilledes i 1765 et lille Drama, der satte Datidens provinsi
elle København paa den anden Ende og fik den digre Blaastrømpe og Digter
inde Charlotte Dorothea Biehl til at sende Epistler i Øst og Vest. Gyldenløves
Sønnesøn, en ikke helt ung Libertiner, kvindekær ligesom Bedstefaderen,
havde forelsket sig i —eller maaske rettere faaet Lyst til —den smukke Skue
spillerinde Jomfru Rose, en Datter af den kendte Holbergskuespiller. Jomfru
Rose var imidlertid en ærbar Pige og lod sig ikke lokke af Grevens Rigdomme.
Han allierede sig da med hendes temmelig taabelige Moder, narrede Faderen
hen til et Selskab og bortførte derpaa Pigen, som han lukkede inde i sit Palæ.
Men Skuespiller Rose satte Himmel og Jord - og specielt Jomfru Biehl - 1
Bevægelse for at faa Datteren igen, og ved den ældre Bernstorffs og Kongens
Hjælp lykkedes det ham ogsaa; Jomfru Rose blev sendt paa Landet og blev
senere lykkelig gift, og Greven blev forvist til Norge. Historien har forøvrigt
været kærkomment Stof for adskillige Forfattere; Laurids Brun har skrevet
en Roman om den, og for ikke længe siden blev den brugt i et Hørespil.
Omkring 1800 tilhørte Palæet den stenrige Constantin Brun, gift med
Friederike, geboren Munter, Datter af den tyske Menigheds Præst. Friederike
var Digterinde —men skrev kun paa Tysk —omgav sig med et Hof af
Tidens Skønaander og havde undertiden Besvær med at forhindre, at Bagge-
sen og Oehlenschlager løb paa hinanden; hendes Datter var den meget
besungne Adelaide (eller Ida) Brun, der henrykkede Samtiden med sine
„Attituder“ , den „marmorskønne Ida“ , som hun kaldtes, mens andre kaldte
hende den „marmorkolde“ ; hun var J. L. Heibergs Ungdomskærlighed, men
forsvandt tidligt fra Danmark ud i den store Verden.
Længere mod Nord passerer vi Gaméls hvide Gaard og derefter endnu en
statelig Barokbygning, den der nu rummer Østre Landsret, men som lidt
ældre Københavnere helst kalder „Den gamle Rigsdagsbygning , da Tingene
havde til Huse her fra Christiansborgs Brand og indtil de 1918 flyttede til
bage til Slotsholmen. Huset er oprindelig bygget som Operahus, men har
siden været Kadetakademi og Kaserne; det er en stor og tung Bygning med
Granitsokkel og Mønstermuring af røde og gule Sten. Overfor det paa Øst
siden af Gaden ligger Oldermand Titkens gamle Gaard, en af de borgerlige