Previous Page  107 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 251 Next Page
Page Background

I dette Palæ udspilledes i 1765 et lille Drama, der satte Datidens provinsi­

elle København paa den anden Ende og fik den digre Blaastrømpe og Digter­

inde Charlotte Dorothea Biehl til at sende Epistler i Øst og Vest. Gyldenløves

Sønnesøn, en ikke helt ung Libertiner, kvindekær ligesom Bedstefaderen,

havde forelsket sig i —eller maaske rettere faaet Lyst til —den smukke Skue­

spillerinde Jomfru Rose, en Datter af den kendte Holbergskuespiller. Jomfru

Rose var imidlertid en ærbar Pige og lod sig ikke lokke af Grevens Rigdomme.

Han allierede sig da med hendes temmelig taabelige Moder, narrede Faderen

hen til et Selskab og bortførte derpaa Pigen, som han lukkede inde i sit Palæ.

Men Skuespiller Rose satte Himmel og Jord - og specielt Jomfru Biehl - 1

Bevægelse for at faa Datteren igen, og ved den ældre Bernstorffs og Kongens

Hjælp lykkedes det ham ogsaa; Jomfru Rose blev sendt paa Landet og blev

senere lykkelig gift, og Greven blev forvist til Norge. Historien har forøvrigt

været kærkomment Stof for adskillige Forfattere; Laurids Brun har skrevet

en Roman om den, og for ikke længe siden blev den brugt i et Hørespil.

Omkring 1800 tilhørte Palæet den stenrige Constantin Brun, gift med

Friederike, geboren Munter, Datter af den tyske Menigheds Præst. Friederike

var Digterinde —men skrev kun paa Tysk —omgav sig med et Hof af

Tidens Skønaander og havde undertiden Besvær med at forhindre, at Bagge-

sen og Oehlenschlager løb paa hinanden; hendes Datter var den meget

besungne Adelaide (eller Ida) Brun, der henrykkede Samtiden med sine

„Attituder“ , den „marmorskønne Ida“ , som hun kaldtes, mens andre kaldte

hende den „marmorkolde“ ; hun var J. L. Heibergs Ungdomskærlighed, men

forsvandt tidligt fra Danmark ud i den store Verden.

Længere mod Nord passerer vi Gaméls hvide Gaard og derefter endnu en

statelig Barokbygning, den der nu rummer Østre Landsret, men som lidt

ældre Københavnere helst kalder „Den gamle Rigsdagsbygning , da Tingene

havde til Huse her fra Christiansborgs Brand og indtil de 1918 flyttede til­

bage til Slotsholmen. Huset er oprindelig bygget som Operahus, men har

siden været Kadetakademi og Kaserne; det er en stor og tung Bygning med

Granitsokkel og Mønstermuring af røde og gule Sten. Overfor det paa Øst­

siden af Gaden ligger Oldermand Titkens gamle Gaard, en af de borgerlige