Previous Page  103 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 103 / 251 Next Page
Page Background

Forestilling, naturligvis til Kongens og Enevældens Forherligelse. For at og-

saa de „lavere Klasser“ skulde se og høre Stadsen, blev Forestillingen nogle

Dage senere gentaget, og ved den Lejlighed gik ikke alene Operahuset, men

ogsaa Slottet op i Luer. Senere blev her opført en Pavillon, nærmest et Lyst­

hus, men ellers laa Pladsen temmelig øde hen og blev anvendt til forskellige

Formaal; en Del af Materialerne fra Slottet blev brugt ved Opførelsen af

Garnisons Kirke.

Det egentlige Kongeslot var jo stadig Christiansborg, og da det nye Ama­

lienborg blev bygget, var det da heller ikke som Residens, og det var ikke

Kongen, der bekostede Opførelsen af Palæerne. Frederik den Femte for­

beholdt sig blot, da Frederikspladsen blev udstykket, Grundene i Midten,

og dem skænkede han til fire Adelsfamilier paa den Betingelse, at de lod

opføre fire ensartede Palæer. Det blev den store Rokokobygmester Nicolai

Eigtved, der fik til Opgave at give Tegning til Palæerne —eller Hotellerne,

som man dengang sagde —og i det hele planlægge den nye aristokratiske

Bydel, Frederiksstaden, og han løste Opgaven paa den smukkeste Maade og

arbejdede hermed til sin Død, hvorefter Laurids de Thurah fortsatte hans

Værk.

Den storslaaede Plan vakte naturligvis stor Opsigt, og Datidens Rimsmed

Wadskiær kvad begejstret om „Forandrings Skueplads paa Amalienborgs

Lueplads eller den kiøbenhavnske Frederiksstad i sin Opvækst , mens Wivet

besang den i lidt mindre blomstrende Vendinger:

Ja,

se Amalienborg, hvor hun emailleres,

Hvordan hun Træer har med Huse tusket om,

Med hvilke herlige Palæer hun stafferes o. s. v.

Frederik den Femte vilde ogsaa give sin Bydel en Sognekirke, og ved det

oldenborgske Hus’ Trehundredeaars Regeringsjubilæum lagde han Grund­

stenen til den Frederikskirke, der fik en saa mærkelig Historie. Den var først

tænkt langt større og prægtigere, end den nu staar, men Eigtved, som havde

tegnet flere Udkast, døde, hvorpaa Franskmanden Jardin blev indkaldt og

tegnede et nyt samt foreslog, at Bygningen skulde være helt af Marmor. Men

79