80 / 211
74
Som bekendt blev der ikke noget af Forsvarslovene denne Gang;
der blev udskrevet nye Valg, og efter at Rigsdagen atter var traadt
sammen i den overordentlige Samling 1909, fremsatte Forsvarsminister
N. Neergaard
den
12
A> s. A. paa ny Forslag til Lov om Hærens Ord
ning. I dette nævnes „Elevskolen“ heller ikke.
Forslaget kom efter 1. Behandling i Folketinget til Behandling i
Udvalg, og i den af dette i Juli Maaned afgivne Betænkning foreslaar
Dinesen
m. fl. indsat en ny Paragraf saalydende:
„Elevskolen.
Elevskolen vedbliver som Forberedelsesskole for Underofficerselever
til Artilleriet og Ingeniørkorpset, indtil disse Vaabens Forsyning med
Underofficerer paa anden Maade er tilstrækkelig sikret. Antallet af
Elever afpasses, efterhaanden som de nuværende Elever afgaa fra
Skolen, efter den tilstedeværende Trang, dog saaledes, at det for hele
Skolen ikke kan overstige 60. De 3 civile Lærere entlediges, efter
haanden som deres Tjeneste kan undværes. De fra Skolen afgaaede
Elever kunne ikke forlange at hjemsendes, førend de have gjort 4 Aars
Tjeneste som Underofficerer“.
Forinden udtaler i Betænkningen det samme Mindretal
(Dinesen,
Hammerich, Parkov)
vedrørende Underofficersuddannelsen bl. a.: „Vi
have ønsket foretaget en Undersøgelse af, hvor stor Omkostningen ved
Indretningen og Driften af en toaarig Fællesskole til Uddannelse af
samtlige Hærens Befalinggmænd af de lavere Grader vil blive.
Men vi indrømmer, at Tiden ikke tillader, at Spørgsmaalet nu
bliver undersøgt til Bunds, og derfor slutte vi os til Forslaget om dets
Udsættelse senest til 1914. Dog finde vi, at der under disse Omstæn
digheder er endnu mindre Grund end ellers til nu at ophæve Elev
skolen, da det dog maa anses for rimeligt og naturligt, at denne Skole
fortsætter sin Virksomhed, indtil endelig Bestemmelse om disse Befa-
lingsmænds Uddannelse fastsættes ved Lov“. •
Disse Udtalelser i Betænkningen uddybedes senere af
Parkov
ved
Lovens 2. Behandling.
Da Afstemningen om Ændringsforslagene var for, tog Mindretallet
efter Forsvarsministerens Henstilling og af mange andre Hensyn, men
med det for Øje eventuelt at fremsætte dem — foruden andre af det
stillede Ændringsforslag — ved Lovforslagenes 3. Behandling, Forslaget
vedrørende Skolen tilbage for ikke at risikere Forkastelse, og dermed
var Spørgsmaalet om Skolens Bibeholdelse skrinlagt. Der var ingen
Sangbund for dens Eksistens.
Ved Lovens Behandling i Landstinget blev der lagt et godt Ord
ind’ for Skolen af Gehejmekonferensraad, Baron
Reedtz-Thott,
men
den nævnes ikke i den Betænkning, som den 15/ø 1909 afgives af det
her nedsatte Udvalg.