84 / 211
78
Chef og dens Lærere og Elever havde taget Opstilling paa tilsvarende
Maade over for den. Efter at Hilsener var udvekslede, Skolerne gen
sidig havde takket hinanden for det gode Naboskab gennem Aarene, og
de bedste Ønsker var udtalte saavel for de bortdragende Elever som
for de tilbageblivende Slotsbeboere, traadte en Del af Lærerne og
Eleverne af og afgik umiddelbart efter til Afdelingerne. Dermed var
Elevskolens Saga ude; tilbage var der egentlig kun Oprømningen, og
denne skulde i Henhold til den ovenciterede Kundgørelse for Hæren,
Pkt.
6
, under en Myndighed „Elevskolens Afvikling“, med Chefen som
Leder, assisteret af Stabssergenten og 1 Sergent samt 2 Arbejdssoldater,
foregaa saaledes, at et afsluttende Regnskab kunde indsendes den
16
A.
Skolens Have blev stillet til Raadighed for Officerskolen.
Skolens Chef og gifte Lærere havde dog faaet Tilladelse til at
beholde de hidtidige Tjenesteboliger indtil April Flyttedag 1912.
Skal der gives en Art Rekapitulation af det foran udviklede, kan
dette sikkert ikke gøres bedre end gennem omstaaende grafiske
Fremstilling.
Man ser deraf, hvorledes Elevantallet efter Normen svinger gennem
Aarene, og hvor Skolen i sin Levetid har haft Tilhold.
Dens Glanstid falder i Aarene 1868— 1881, hvor Elevantallet er
størst, og Skolen nærmest blev betragtet som en Uddannelsesskole for
unge Mennesker, der havde valgt Officersstillingen som Livsbane, og i
denne Periode rekruteres den da ogsaa særligt fra mange velstillede
Hjem. Før og efter den nævnte Periode, for ikke at tale om de
allerførste Aar, er Forskellen iøjnefaldende, og særlig da fandt Tilgang
Sted fra Underofficersklassen, der ogsaa som tidligere omtalt blev
favoriseret, eller fra Smaamandens Hjem; men ikke desto mindre er
det lykkedes ikke faa, som blev i Militærtjenesten, at naa Officers
graden, for de ældre Klassers Vedkommende i en mere fremrykket
Alder, for de yngre Aargange noget senere, end den ellers vilde være
naaet, fordi bl. a. Kapitulationsvilkaarene traadte hindrende i Vejen.
Største Parten af de afgaaede Elever tjente dog i en kortere eller
længere Aarrække i Hæren som Underofficerer, og selv om ogsaa for
mange, hvad enkelte har ment, for tidligt gik over i civile Stillinger,
maa det ikke glemmes, at Hæren gennem en Aarrække efter den
almindelige Værnepligts Indførelse ved disse afgaaede Elever har haft
en stor Stamme af Befalingsmænd, som i paakommende Tilfælde atter
vilde træde i dens Tjeneste.