Previous Page  24 / 175 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 175 Next Page
Page Background

30

STYRELSE OG ADMINISTRATION

sendes der samtlige In teressen ter en Fortegnelse over de Med­

lemme r af Repræsentantskabet, som efter Tu r skal fra træde

eller i Aarets Løb er afgaaet ved Døden. Sammen med S temme ­

sedlen modtager de tillige et Forslag, uda rbe jde t af det faste

Udvalg, til Valg af Efterfølgerne. Simpel Stemmeflerhed be­

s temmer Resultatet, dog saaledes at den nærmeste i S temme ­

tal ind træde r som Suppleant, saafremt et Medlem ikke ønsker

at overtage Hvervet. I det hele og store h a r man følt sig til­

freds med disse Eestemme lse r; i Regien er det kun et lille

Mindretal, som gør Erug af deres Stemmeret. Fra Tid til

anden h a r Københavns Grunde jerforening y tre t Tilbøjelighed

til at gøre en særlig Indflydelse gæ ldende1).

Det faste Udvalg

vælges af Repræsen tan tskabe t og bestaar af

9 almindelige Medlemmer, Fo rm anden og Næstformanden , —

som falder sammen med Repræsen tan tskabe ts Ledere. De er

Direktionens nærmeste Medarbejdere, som afgiver Erk læ ring

om alle Forslag, der forelægges Repræsentantskabet, kan tage

Eeslutninger om m ind re Reløb, oprindelig 200 Kr., senere

1000, nu 2000 Kr., afgør Tvivlsspørgsmaal ved rø rende det

territoriale Omraade og Forstaaelsen af Præmietariffen, fører

Tilsyn med Kassen og Rogføringen og deltager i Bestemmel-

ser om Anbringelsen af Genforsikringskontrakter etc. Paa et

enkelt Omraade er dets Myndighed blevet udvidet. F ra 1927

behøver Ænd r inge r i Klassifikationstariffen ikke at forelægges

Repræsentantskabet, men kan vedtages af det faste Udva lg2).

I det 18. Aa rhund rede stod der langvarige Stridigheder om

Lønnen til Direktionens Medlemmer. I Slutningen af det 19.

rejste man Spørgsmaalet om Hono ra r til Udvalgets (og Re­

præsentantskabe ts) Fo rmand og senere ogsaa til Medlemmerne.

Den Gang som nu stod to Retragtninger over for h inanden .

Mod Mændene af den gamle Skole, der ønskede Virksomheden

betragtet som et u lønne t Tillidshverv, stod Repræsen tan terne

for den mere mode rne Retragtning, som for Arbejde og An­

svar kræver en tilsvarende Godtgørelse. Da Sagen — i 1897 —

kom til Fo rhand ling i det faste Udvalg3) — det drejede sig

den Gang alene om Hono ra r til Fo rmanden —var ikke alene