30
STYRELSE OG ADMINISTRATION
sendes der samtlige In teressen ter en Fortegnelse over de Med
lemme r af Repræsentantskabet, som efter Tu r skal fra træde
eller i Aarets Løb er afgaaet ved Døden. Sammen med S temme
sedlen modtager de tillige et Forslag, uda rbe jde t af det faste
Udvalg, til Valg af Efterfølgerne. Simpel Stemmeflerhed be
s temmer Resultatet, dog saaledes at den nærmeste i S temme
tal ind træde r som Suppleant, saafremt et Medlem ikke ønsker
at overtage Hvervet. I det hele og store h a r man følt sig til
freds med disse Eestemme lse r; i Regien er det kun et lille
Mindretal, som gør Erug af deres Stemmeret. Fra Tid til
anden h a r Københavns Grunde jerforening y tre t Tilbøjelighed
til at gøre en særlig Indflydelse gæ ldende1).
Det faste Udvalg
vælges af Repræsen tan tskabe t og bestaar af
9 almindelige Medlemmer, Fo rm anden og Næstformanden , —
som falder sammen med Repræsen tan tskabe ts Ledere. De er
Direktionens nærmeste Medarbejdere, som afgiver Erk læ ring
om alle Forslag, der forelægges Repræsentantskabet, kan tage
Eeslutninger om m ind re Reløb, oprindelig 200 Kr., senere
1000, nu 2000 Kr., afgør Tvivlsspørgsmaal ved rø rende det
territoriale Omraade og Forstaaelsen af Præmietariffen, fører
Tilsyn med Kassen og Rogføringen og deltager i Bestemmel-
ser om Anbringelsen af Genforsikringskontrakter etc. Paa et
enkelt Omraade er dets Myndighed blevet udvidet. F ra 1927
behøver Ænd r inge r i Klassifikationstariffen ikke at forelægges
Repræsentantskabet, men kan vedtages af det faste Udva lg2).
I det 18. Aa rhund rede stod der langvarige Stridigheder om
Lønnen til Direktionens Medlemmer. I Slutningen af det 19.
rejste man Spørgsmaalet om Hono ra r til Udvalgets (og Re
præsentantskabe ts) Fo rmand og senere ogsaa til Medlemmerne.
Den Gang som nu stod to Retragtninger over for h inanden .
Mod Mændene af den gamle Skole, der ønskede Virksomheden
betragtet som et u lønne t Tillidshverv, stod Repræsen tan terne
for den mere mode rne Retragtning, som for Arbejde og An
svar kræver en tilsvarende Godtgørelse. Da Sagen — i 1897 —
kom til Fo rhand ling i det faste Udvalg3) — det drejede sig
den Gang alene om Hono ra r til Fo rmanden —var ikke alene




