86 / 175
92
VEDTÆGTSBESTEMMELSER
nen at benytte sin Ret til uden Hensyn til Ejernes Ønske at
foretage en Omvurdering og ordne Assuranceforholdet enten,
om Besidderen foretrak det, ved Bygningernes fulde Indteg
ning, eller ved en pro rata Forsikring. Kun ved fire blev det
sidste Tilfældet').
Fra Efteraaret 1916 havde man forhøjet Vurderingsregula-
tivet med 35 °/0. Da dette hurtigt viste sig utilstrækkeligt —
enkelte Husejere havde for egen Regning forlangt Omvu rde
ringer, som kunde bevirke 100—150°/o’s Tillæg, i enkelte Til
fælde betydelig højere — blev det i 1919 beslu tte t2) for B rand
forsikringens Regning — med en Udgift paa 50.000 Kr. — at
lade foretage et nyt og almindeligt Eftersyn. Den følgende
Oversigt over Brandforsikringens økonomiske Forhold viser
Virkningen.
I 1926 blev der nedsat et Udvalg, som næ rme re skulde
overveje Selskabets Vu rde ringsp rinc ippe r3). Skønt det kom til
den Overbevisning, at en Del af dets Værdiansættelser var for
lave, andre til Gengæld for høje, nøjedes man med foreløbig
at omvu rde re Ejendomme , som var ansat til unde r 60°/o’s,
senere 80 °/0’s Tillæg til Regulativet. Priser og Arbejdsløn,
fandt man, var for lidt stabile til at kunne danne Grundlag
for nye Regler. I 1929 er der paany bleven nedsat et Udvalg
til Overvejelse af Ænd ringe r i Vurderingsregulativet. Udvalget
har afsluttet sit Arbejde og uda rbe jde t Forslag til et nyt Vur
deringsregulativ,' som først blev vedtaget i det faste Udvalg
12. Marts og derefter paa Repræsen tan tmøde t 26. November
1930.