Previous Page  127 / 461 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 127 / 461 Next Page
Page Background

et Stykke Jord, som han lægger til sin Have; heer omtales for

første Gang den af S c h m i d t „fra nye af opførte Gaard“

0

; Ro­

lighed, som efter hvad der er mig sagt af en Datter af S c h m i d t,

nu en ældre Dame, er opbygget 1790 og 91. Det omtalte Stykke

Jord er det, som ligger imellem Hovedbygningens vestlige Facade

og Tjørnehækken. „Magveien“, som nævnes i Dokumentet, var

der endnu, da jeg fik Eiendommen, og laa paa den anden Side

af Tjørnehækken; men er sløjfet af mig og lagt hen i den anden

Ende af Jordstykket.

Efter Auctions Skjøde af 14. Decbr. 1795 solgte Raadmand,

Høiesterets-Advokat S c h m i d t sin

1/a

Part i Kalkfabrikken „saa

og Gaarden Rolighed“ (for første Gang saaledes benævnet) til

Agent S ø r e n G y l d e n d a h l , der lod opføre et straatægt Huus i

Haven til Material-Huus, der af mig er bleven forandret til Driv-

huus paa det ældre Fundament, saavidt det slog til.

Deel, og H e g e r m a n n - L i n d e n c r o n e erholdt et Jordlod paa

IV

2

Tdr. Land vestlig for Haven, og et Lod paa

2

V

2

Tdr. Land

nordlig for Haven, lagt til Rolighed.

I samfulde 48 Aar eiedes Rolighed af den H e g e r m a n n - L i n -

d e n c r o n e s k e Familie. Den 12te April 1802 kjøbtes den; den

I l te April 1850 fik jeg Hammerslag som Høistbydende for den

med Rbd. 9,800, foruden Bankhæftelsen.

Generallieutenant H e g e r m a n n - L i n d e n c r o n e var afgaaet ved

Døden nogle Aar fo ru d; hans aldrende Enke kunde det ikke

convenere at beholde Eiendommen, som var bleven gammel med

dens Eiere, uden at det var faldet dem i Øinene, førend det paa

engang blev dem klart, at den ikke kunde forblive i den Stand,

hvori Eiendommen var nedsunken.

Med Undtagelse af Hovedbygningens -Mure, der var opførte saa

solide, at de endnu vil kunne trodse Aarhundreder, var alt i den

Samm e Parti i 1922 som paa B illederne lige overfor (Nr. 88—90 o g 92).

*’

0

t. „ rø r og N u“ ved E lfelt.

G y l d e n d a h l s Enke, F r e d e r i c a K r a f t , sælger efter Skjøde

af 12te April 1802 Parten og Gaarden, hvis Hovedbygning be­

skrives, som den nu er, til — dengang Capitain, senere General­

lieutenant J o h a n H e n r i c h H e g e r m a n n med tillagt Navn

L in d e n e ro n e .

P h i l i b e r t B o n f i l s ’s Enke, M a r i e M a r t i n e , solgte efter

Skjøder af 14de og 20de Decbr. 1805 sin

1/s

Part i Kalkfabrikken

og særskildte Deel til Major F r i e d e r i c h J u l i u s C h r i s t i a n de

S a in t A u b a in .

J a c o b H a g e d o r n s Va Deel, som C la u s D a g o n kom til at

eie ved at ægte hans Enke, gik senere over i Sæbesyder, Gros­

serer J ø r g e n B e c h s Hænder og fra ham til Steenhugger J. W.

Kr au se. De 3 daværende Interessenter i Kalkfabrikken, nemlig

H e g e r m a n n - L i n d e n c r o n e , Oberstlieutenant S a i n t A u b a i n s

Enke og Steenhugger J. W. K r a u s e indgik under 23de Marts 1844

en Delings og Overdragelses-Forening, hvorved selve Kalkfabrikken

°g den overveiende Deel af Jorderne blev J. W. K r au se s ude­

lukkende Eiendom; S a i n t A u b a i n s Enke fik et Jordlod paa

1

/2

Tdr. Land (det, hvor Planteskolen nu findes) lagt til hendes

sørgeligste Forfatning. Vandet stod over Gulvene i Kjælder-

etagen ; tvende der anbragte Sumpe var forfaldne og formaaede

desuden ikke at modtage den Mængde Vand, der til førtes dem

fra det hele Terrain, ja endog fra Grøften udenfor Bygningen,

hvis Bund af Mangel paa Oprensning laa V

2

Alen høiere end

Gulvet i Kælderen. At dette under saadanne Omstændigheder

maatte være totalt opraadnet, kunde ikke være andet. Bygnin­

gerne var overfyldte med Rotter og Muus, som her havde fundet

Fred i den Grad, at de ugeneert spadserede omkring i Værel­

serne, medens man var der. Siden Generalens Død var Gaarden

ubeboet, og det Hele bar det uhyggelige Præg af forfalden

Storhed.

Udhusene var nu usle afstivede T ræ skure; Plankeværk og Sta­

kitter laae forraadnede paa Jorden, hvor en medlidende Haand

ikke havde sat en Stiver; Haven var suur; Vand stod over den

og slog Bølger, naar det blæste, og kun i Gangene kunde man

med Forsigtighed vade sig frem; thi kom man uden for dem,

sank man i til Knæene. Markerne var bedækkede med et Næt

af Quækrødder, som et Par bomstærke Heste kun med yderste

119