120 / 461
fabrikers Oprettelse, hvilket naturligvis blev afslaaet; derimod fik
saavel disse Kalkværker som et Værk i Kastrup, Frihed for Skibs
afgifter, Laste og Skrivepenge, Stempelafgifter m. in.
Det nye Værk havde dog den Ulempe, at det ikke kunde faa
Kalksten fra Saltholmen, hvor de to Konkurrenter havde deres
Brud, men maatte hente dem fra Faxe, hvilket naturligvis fordyrede
Transportomkostningerne betydeligt, thi en med S c h o u t e n paa
Amager, E i s b r a n d C o r n e l i u s og flere af Sognefogederne afsluttet
Kontrakt, ved hvilken det nye Kalkværk betingede sig Ret til
ogsaa at bryde Kalksten paa Saltholmen, mod for hver Favn at
betale „4 Mark Danske“ til Amagerland, gav kun Anledning til
Stridigheder med de andre Kalkbrænderiejere, der mente at have
Eneret.
Den ene af Interessenterne, den i 1784 til Overkrigskommissær
Ejendommen til daværende Kaptajn, senere Generalløjtnant Jo h an
H e n r i k H e g e r m a n n - L i n d e n c r o n e . Sammen med sin Hustru,
Forfatterinden af „Danske Fortællinger“, skabte han her et hyg
geligt og venligt Familiehjem. „Den med mange Møbler fyldte
Daglig- og Havestue“ skriver M a t h i l d e R e i n h a r d t i sine F a
milieerindringer, „var ved Sommertid stærkt formørket af de gamle
Træer udenfor — hvorfra ikke ét maatte fældes, næppe kappes
— ved Vintertid ophededes den stærkt af den store Kakkelovn,
i hvis umiddelbare Nærhed Sofa, Bord, Lænestole og den store
Pappegøje i sit Bur stode. Den dannede en hyggelig Modsætning
til den store Sal med Familieportrætterne paa Væggen og de silke-
betrukne, tildækkede Stole langs disse. Naar Samtalen, der var
livlig baade i Vinterens kunstige Hede og i Sommerens Skygge-
fuldhed, drejede sig om almene, mest æstetiske Materier, var ingen
Parti fra „L æ geforen ingens B o liger“ ved Strandvejen (ved Ø stre G asvæ rk), set fra Strandvejen.
I B ag g ru n d en B y g n in g B b , tilh ø jre G avlene a f B y g n in g ern e Z,
Æ og 0 .
A a r 1917.
udnævnte O b e r k a m p f f , begik 1788 Kassesvig og dømtes til at
have Charge, Ære og Kaarde forbrudt: hans Navn skulde slaas
op paa Galgen, og han selv, der var undveget, hænges deri, om
han blev paa greben.
O b e r k a m p f f s Lyststed og Vænge blev 1796 tilskødet Sten
hugger J e n s K a r l e b y og gik i 1804 over i Admiral L o r e n z
F i s k e r s Eje. En anden Parcel, tilhørende Familien B o n fils, blev
1784—86 af H e n r i A n t o i n e B o n f i l s for den ret betydelige Sum
af 11,866 Rdl. tilskødet Viceraadmand, Højesteretsadvokat C a s p a r
G o t t l o b S c h m i d t, der paa denne Grund 1790—91 opførte Land
stedet „Rolighed“, beliggende omtrent midtvejs paa GI. Kalk
brænderivej.
„Rolighed“
har spillet en Rolle som et af Østerbros Patricierhjem, inden det
vandrede gennem flere Familiers Basiddelse, og det var med Sorg
at man i 1898 saa den stolte gamle Bygning forsvinde for at give
Plads for Kaserner. Der var igennem Aarene knyttet saa mange
Minder dertil. I 1795 solgte S c h m i d t sin Ejendom til Agent
S ø re n G y l d e n d a l , Stifteren af den gyldendalske Boghandel, der
boede her til sin Død. Efter hans Død 1802 afhændede Enken
saa deltagende i den som den gamle Digterinde, hvis Øjne foruden
Godhed udstraalede Klogskab og Skælmeri.“ Den ældste Søn, der
var Jagtkaptajn, blev den første danske Officer, der faldt i Tre-
aarskrigen.
I 48 Aar boede H e g e r m an n -L i nd e n e r o n e s paa „Rolighed“.
O e h l e n s c h l a g e r skrev i 1847 om dette Hjem:
Lang Tid en Slægt i stille Bolig
fra Staden skilt, ved Havets Kant,
den uafbrudte Glæde fandt,
hvormed kun Uskyld gør fortrolig;
for trofast Ven og tro Veninde
stod aaben muntre Gæstesal,
og Værten var en General,
Værtinden var en Digterinde.
Den store Verden kun de kendte
deraf, at Verden kom til dem,
og aldrig keded dem et Hjem,
hvor Troskabs Ild paa Arnen brændte.
O e h l e n s c h l a g e r giver andetsteds Fruen det Vidnesbyrd, at
hun var maaske den mest poetiske Sjæl, Danmark har ejet. Og-
113