167 / 461
sen er bestemt til at have været ved Rosbækken i Skellet mel
lem Ejendommene 30 og 32 a paa Strandvejen. Dens Historie kan
forfølges tilbage til Midten af det 17. Aarhundrede og uden Tvivl
har den faaet Navn af Prof. phil. ved Universitetet, Dr. theol.
H a n s Z o e g a , der paa den Tid ejede Kildejorden, en Eng- og
Sumpstrækning, der 1621 af Byen blev overdraget Borgmester
Knud Markvardsen i Fæste mod en ringe aarlig Afgift. Kilden
kom hurtig i Ry for sin lægende Kraft. I Holger Jacobæu’s
Rejsedagbog (1673) nævnes M. Hans Zoegas Kilde, som er fundet
for nogle Aar siden, og hvortil fattige og Krøblinge valfartede
St. Hans Aften ligesom til St. Helene Kilde. Kort efter (1675)
omtaler Biskop J. Birkerod i sin Dagbog Kilden ved GI. Vartov
som St. Hans Kilde, hvortil de syge søgte i Troen paa dens
Lægedomskraft. Sikkert har den Omstændighed, at Kilden lige
som de andre, saakaldte hellige Kilder gæstedes St. Hans Aften,
I Christian VI’s Tid blev disse som andre løsslupne Folkefor-
lystelser lyst i Ban, men i Frederik V’s Dage vaagnede de atter
til Live igen. Ejerne af de omkringliggende Lystgaarde, der
imidlertid var fremstaaet, maatte, som naturligt er, se skævt til
den Tummel og Uro, der forstyrrede deres landlige Ro. Hertil
kom, at Kreaturerne, der græssede paa de, Kildejorden omgivende,
paa Tjørne og Tidsler rige Grusgrave, brød ind i Lysthaverne. Her
over besværede sig særligt (i 1764) Raadmand H a n s H o l s t de
P l a c e , Kildens Genbo, der ejede Hus og Vænge mellem Kildevæld
og GI. Vartov, „ved Rosbæk Bro og Vognmændenes Vangehus til
venstre“, det samme Landsted, der vel efter den bekendte Nord
mand C a r s t e n A n k e r fik Navn af A n k e r s m i n d e , de Place
fæstede det omtalte Jordstykke med Undtagelse af den nærmeste
ved Kilden og Blokken liggende Grund. Da Generalauditør, Kon-
ferensraad B o r n e m a n n efter hans Død 1770 købte hans Ejen-
Strandvej Nr. 12 (M atr.-Nr. 141 a) „Svanholm “ Aar 1912.
Ejendomm en, i hvilken der i en lang A arræ kke h ar væ ret T raktørsted, tilskødedes 1797 V ognm and A ndreas Gad, som ejede den til 1819. E fter den Tid tilh ø rte
den følgende E jere: 1819—1853 G arverm ester Jo h an H enrik B ruuns, 1853—1862 G arverm ester A ndreas C hristian Petersen, 1862—1871 K omm andør J . Ii. Petersen,
1871—1884 P roprietæ r N iels C hristian E rederik Petersen, 1884—1S97 F ab rik a n t W . K lenow , H and skefabrikan t C. A. M årtens og H andskefabrikant E. Jensen, 1897—1918
Grossererne S. N. M eyer og O. M. C. Borum . I 1918 overdrog Borum sin P art til S. N. M eyer, hvis Dødsbo den endnu tilhører.
givet Anledning til den forandrede Betegnelse, der holdt sig gen
nem det 18. Aarhundrede. Den fromme Skik, at man, for at op-
naa Helbredelse ved en lægende Kilde, maatte betænke syge og
fattige, medførte, at der her, kun et Par hundrede Skridt fra
GI. Vartovs Gaard ved Kilden opstilledes en Fattigblok, hvis Ind
hold tilfaldt Lemmerne i Vartov Hospital. Længe før Kirsten Pils
Kilde blev Maalet for Københavnernes Udflugter, stod Vartov
Kilde i Flor, og denne, ikke hin, gælder, som først oplyst af P. M.
Stolpe, Holbergs „Kilderejsen“ (1724) der oplyser om Kildens Ud-
seende og Livet her. Troen paa dens mirakuløse Virkninger var
dog allerede den Gang gaaet tabt. Jeronimus siger, at Kilde
rejsen i gamle Dage gjordes af „Devotion“. Holberg maatte, da
hans Skuespil havde til Maal at bekæmpe Overtro, give det Ud
seende af, at Fiktionen endnu var stærk paa hin Tid. Vartov
Kilde var imidlertid da kun et Sted, hvor man man bød paa
folkelige Midsommerlystigheder, der medførte alskens Udskejel
ser og Løsagtighed, som paa en ret grovkornet Maade skildres i
i det 1727 udgivne første danske satiriske Ugeblad „Den for
kerte Merkuriu?“.
dom, indhegnede han Kildebakken og drog Ploven over Jorden,
hvorved Kilden ødelagdes, medens Fattigblokken blev tilbage. I
1779 var Kilden allerede borttørret.
Store Tuborg.
T u b o r g s Historie gaar tilbage til Slutningen af det 17. Aar
hundrede, og Ejendommen er, som paavist af Oberstløjtnant H. U.
R a m s i n g , opkaldt efter en Mand ved Navn J o n a s T h u e , der i
1695 ejede et Hus i Ryvangen. Han blev i Tidens Løb en ret
velhavende og anset Mand, hvem man i udstrakt Grad overdrog
Forvaltningen af umyndiges Midler. Mistænkt for mislig Omgang
med de ham betroede Kapitaler rømte han i 1864 og døde kort
efter, og hans Bo erklæredes fallit.
Det daværende ret beskedne Hus købtes for 506 Rdlr. af en
Mand ved Navn L a u r i t z A n d e r s e n , der døde i 1707. Den føl
gende Ejer var i Pestens Tid Urtegaardsmand H e n r i k L a r s e n
M ø lle r , der udvidede Bygningen, da den fra Begyndelsen af det
18. Aarhundrede stadig stigende Tilstrømning til Vartovskilde
159