173 / 461
tæppe og ved Prof. F. Hammerich en Pengegave. Til Middags
bordet, der samlede over
100
Gæster, havde Hostrup skrevet en
Sang. Om Aftenen var der stort Møde i Haven med mange Taler.
„Grundtvigs Hjem“ skriver en norsk Gæst, „var det lærerigste og
interessanteste i Danmark, maaske i Norden. Det var Midtpunktet
for det Aandsliv, som bl. a. brød saa befrugtende frem i Højskole
bevægelsen, som fremtvang større Kirkefrihed i Danmark og som
gav det danske Folk et lysere og videre Syn baade paa Kirke og
Slot. Og man omgikkes hverandre med den Utvungenhed, som
hersker i Hjem med gammel Kultur og aandelig Adelskab“.
Grundtvigs Yndlingsplads var i Stuen ved Vinduet ud mod
Strandvejen, hvorfra mange saa og hilste Patriarken. Ovenover
var hans Biblioteksværelse, der rummede over
10
000
Bind. Fra
G rundtvig p aa Store Tuborg
af Pastor R. P. Rasmussen.
(G engivet efter „H istoriske M eddelelser om K øbenhavn“ med F orfatterens T ill.)
Om Livet paa St. Tuborg i G r u n d t v i g s Dage, baade den Side
deraf, som med Vennemøderne fik sit storladne Præg, og den
anden Side deraf, selve det daglige Liv med de mange Besøgende,
er der skrevet meget af cand. theol. H a n s B r u n i hans store
Værk om Grundtvig. Hans Brun var Nordmand; men som ikke
mange andre i Norge gik han op i alt, hvad der vedrørte Grundt
vig, baade hans Person og hans Gerning. Og under sine Ophold
i København indsamlede han sit Stof, der dog er noget kaotisk
sammenhobet i Bogen. Han var som et levende Leksikon i, hvad
der vedrørte Grundtvig. I Kristiania samledes en grundtvigiansk
„Lille T uborg“ Strandvej Nr. 117 (M atr.-Nr. 4187, gi. M atr.-Nr. 30 B og 151).
(Se Teksten.)
111. Paiitcbogen: Gaaicl udenfor Ø sterport, ligeoverfor det gam le „ V a r to v “. 1 1811 tilskødedes Kjendommen D octor Jo h an T ran g ott O tto, i 1833 G artner Jørgen
H endriksen T horup og i 1838 F ab rik a n t H ans F eter Lorentzen, som solgte den 1847 til C hristian F rederik Schm idt, som a tter afhændede den i 1850 til H ans F eter
Lorentzen, hvis E nke i 18G7 fik Ejendomm en udlagt i A rv. D a liun døde i 1894 udlagdes Ejendomm en i A rv til hendes B arnebarn Viggo Tegner, som straks (samme
Aar) solgte den til M urerm ester É. R othe, Ingeniørerne J. Saabye og IC. Schøller, hvilke senere overdrog deres P a rt til M urerm ester E. Rotlie, som nu ejer Ejendomm en.
Tuborg førtes hans Lig 5. Septbr. 1872 til Vor Frelsers Kirke,
hvorfra Begravelsen skulde foregaa. Der havde til Sørgefesten i
Hjemmet indfundet sig flere Hundrede Mænd og Kvinder, af
hvilke mange til Fods fulgte Kisten ind til Kirken. Man afsang
Salmer, og Taler holdtes af P. A. Fenger og P. Rørdam.
Bispinde Grundtvig afhændede allerede Aaret efter sin Mands
Død Store Tuborg til Konsul J o h a n H a n s e n senior for
22,000
Rdlr. I Skødet forbeholdtes Sælgerinden at maatte borttage fra
Huset den Grundtvig af danske Kvinder skænkede Veranda. Et paa
Højen i Haven paa Trekanten mellem Tuborgvej, Svanemøllevej
og Forlængelsen af Johannevej staaende stort, gammelt Elmetræ,
et af de største fra Grundtvigs Tid, er bleven staaende, fredlyst
1916 ved Frasalget af Trekanten. Hovedbygningen blev i General
konsul J. Hansens Ejertid ikke alene restaureret, men ogsaa
ombygget. (Efter Dr. phil. Louis Bobe’s Afhandling om Lystgaarde
i „Historiske Meddelelser om København“).
Kreds om Komtesse Knuth, som havde besøgt Grundtvig paa St.
Tuborg, og Fru Lindemann, Organistens Hustru, og i denue Kreds
fandt Brun som ivrig Forkynder af de grundtvigske Tanker sine
Tilhørere og Meningsfæller. Her holdt han Bibellæsninger, og
skønt han aldrig blev ordineret, kaldte man ham dog „Pastoren“.
Han kom meget paa St. Tuborg, og Fru Lindberg maatte ofte
holde for, naar Brun skulde have Besked om et eller andet. Hun
sagde ham, at han lignede Danaidernes Kar, og han gik villigt
ind paa Spøgen. Han erklærede, at alt andet vilde han glemme,
for at kunne samle sig om sin Lidenskab for Grundtvig. Den
kæmpestore Nordmand med sin levende, umættelige Sjæl er et
outreret Eksempel paa Grundtvigs Magt over Mennesker.
Ved Siden af Bruns Bog er her ogsaa benyttet en Del mundt
lige Meddelelser dels af Professorinde Poulsen, dels af Pastor
Niels Lindbergs Enke, Fru Clara Lindberg, født Monrad.
De grundtvigske Vennemøder er vel det ejendommeligste Ud
slag af kirkeligt Samfundsliv her i Byen. Ligesom andre kirke
lige Møder var de Forhandlingsmøder i offentlige Lokaler; men
165