188 / 461
Sundet, sn art vilde forsvinde, idet Aktieselskabet Tuborg F ab rik er
vilde opføre Fabrik sb yg n ing er lige overfor St. Tuborg. Hun solgte
derfor Ejendommen; Skødet er tinglæ st den 22. December 1873.
„H ellerupgaard“.
D en gam le H oved bygnin g, som i A aret 1802 opførtes af den bekendte K ouferensraad E r ic h E r i c h s e n (Ejeren af E richsens
Palæ ved H olm ens K anal, som nu ejes af H andelsbanken). B ygn in gen opførtes af den franske A rk itek t Joseph Ram eé i
engelsk S til (se T eksten senere).
For en Aar-
ræ kk e siden
omgikkes man
i gru n dtv ig ian
ske Kredse med
T ank en om at
erhverve Store
T uborg og i
dets Hovedbyg
ning a tin d r e tte
et Grundtvig-
museum, men
Planen opgaves
paa Grund af
de mange F or
andringer, der
var foregaaet
med Huset og
det store in d u
strielle F o re ta
gende,der im id
lertid havde
d a n n et sig her.
Det gamle V a r
tovs T illiggen
de p a a S tra n d
siden v ar alle-
-rede 1824 e fter
P. Beck bleven
købt af Vogn
m and H a n s
P e d e r H o l s t ,
F aderen til
Digteren, i hvis Fam ilie det forblev i en Menneskealder. I 1868
købtes det af H. P. P r i o r , der A a ret efter b egyndte at anlægge
en Havn paa T erræ net, som 1873 blev a fhæ n d et til et In tere sse n t
skab, bestaaen-
de af Philip W.
Heyman, Rud.
R y gaard, C. F.
T ietgen og
H ø je steretsad
vo kat G. Brock.
Købet skete
ikke i nogen
b estem t H en
sigt, men fordi
m an fandt, at
det var en god
Handel.
Man
kom im idlertid
h u rtig til E r
kendelse af, at
E jendommen
som Følge af
sin Beliggen
hed særlig eg
nede sig til An
læg af ind u stri
elle Virksom
heder og spe
cielt saadanne,
hvor der kunde
være Tale om
A rtikler, hvis
Transport medførte store Udgifter. — Man beslu ttede da ko rt Tid
e fte r a t overdrage E jendommen til et Aktieselskab for det samme
Beløb, den havde kostet, og den 13. Maj 1873 blev A k t i e s e l
s k a b e t T u b o r g s F a b r i k e r * ) konstitueret med det Formaal at
*) G engivet efter „De forenede B ryggerier“s Jubilæ um sskrift (1891—1916).
„H ellerupgaard“.
D en samm e H oved bygnin g m ed en „R otunde“ paa E orfacaden, som tilbyggedes i A aret 1903 a f den nuvæ rende Ejer Baron,
K amm erherre, Oberst G. W edell-W ed ellsb org.
fuldstændiggøre og b en y tte det næ vn te H avneanlæ g med tilhørende
Grunde og at anlægge og drive F a b rik er sammesteds sam t at
ivæ rk sæ tte andre dermed i Forbindelse staaen de Foretagender.
Aktiekapitalen
blev fastsat til
1 Million Rigs
d a le r, hvoraf
dog kun blev
udgivet de
800,000.
De
ovennævnte 4
H errer tillige
med cand. po-
lyt. Fabrikant
G. A. H a g e
m a n n d annede
Tuborgs F a
b rikkers første
Bestyrelse.
Man bestem
te sig hurtig
til a t opføre et
p a a Eksport ba
seret Bayerskøl
Bryggeri, hvor
til m an fandt
sæ rligt fortrin
ligt Vand, et
Glasværk for de
til en saadan
Fabrikation
nødvendige
Flasker, en
Gødningfabrik
sam t en Svovl
syrefabrik.
Endelig drog
man straks Om
sorg for at opføre Boliger for A rbejderne p a a en i Nærheden
af Fabrikern e liggende Grund, der var erhvervet med d ette For
m aal for Øje, ligesom der ogsaa blev o prettet en Skole for Arbej
dernes
Børn.
Til adm inistre
rende Direktør
for Selskabet
valgtes Gros
serer L e o p o l d
D a m m .
Samtidigmed,
at alle disse
Foretagender
iværksattes,
arbejdede man
p a a forskellige
andre Maader
p a a a t udvide
Virksomheden;
bl. a. kan an
føres, at Tu
borgs Bestyrel
se allerede i
1874 havde ud
arbejd et et Pro
je k t om Damp-
fæ rgeforbin
delse med Sve
rige fra Tu
borgs Havn, der
straks var ble
ven uddybet og
Jernbaneforbindelse med
udvidet, og til hvilken skulde kny ttes
den nordsjæ llandske Bane. Man afsluttede endvidere Lejemaal
om Arealer med Københavns Sporvejsselskab og Det store
nordiske Telegrafselskab.
Havnen fik ved Telegrafselskabets
Dampere tilført en varig Trafik, og dens Værdi forøgedes
180