193 / 461
Allerede i Slutningen af 1875 indsaa H e y m a n , at skulde Tu-
borg føres frem til en god Position, m aa tte der arbejdes med
stor Energi. Han havde e n g ag eret en stor Del af sin Familie
deri, og det var ogsaa overvejende hans Yenner, der havde te g
net Aktierne i Tillid til, a t h an fik en væsentlig Indflydelse paa
Ledelsen. Da de tte im idlertid ikke blev T ilfældet, idet han under
de daværende Forhold ikke kunde fa a sine Ideer gennemførte,
udtraadte han af Bestyrelsen, id et han ikke udadtil ønskede at
bære Ansvaret for en Ledelse, med hvilken han ikke sympatise
rede og ikke havde tilstræ k k e lig Haand i Hanke. I hans Sted
blev Overretssagfører D y r l u n d indvalgt i Bestyrelsen. De øvrige
Medlemmer havde stillet deres M a n d ater til Generalforsamlingens
Disposition, men genvalgtes alle p a a Forslag a f H e y m a n .
Der kom nu nogle tran ge Aar for Tuborg. Kun Bryggeriet
var et Lyspunkt, men denne ene Virksomhed kunde ikke i sit
lem, den 8. Oktober 1880, begyndte han sin Virksomhed. Han
udfoldede nu hele sin store Energi i Ledelsen, og han var klar
over, a t skulde det store F oretagende bringes p aa Fode, m aa tte
de Grene deraf, som ik k e b e ta lte sig, nedlægges, og Bygningerne
u dnyttes paa anden Vis, ligesom en fornuftig Økonomi m aa tte
indføres, sam tidig med a t der skulde tages fa t paa at udvide
den Del af Virksomheden, nemlig B ryggeriet, der allerede havde
vist sig levedygtigt. Eksporten af 01 var næ sten g aaet i Staa.
H e y m a n fik den a tte r sat i god Gang ved Hjælp af de mange
oversøiske Forbindelser, han havde i sin private Forretning, og
endelig lykkedes det ham straks det første Aar ved sin rastløse
Virksomhed, trods en kold Sommer, og skønt der i København
og Omegn herskede en stor Difteritisepidem i, a t bringe Tuborgs
Ølomsætning ogsaa herhjemm e b etydeligt frem. Han solgte Glas
væ rket til Kastrup Glasværk og indledede F orhandling med de
Eot. „Før og N u “ ved E lfelt.
D enne Ejendom , „O nsgaards M inde“,
H jørnet af H ellerupvej og Strandvej Nr. 159, opførtes paa Grunden efter at „Søndre O nsgaard“ var n edrevet i 1910.
daværende Omfang alene bæ re hele det store Foretagende, til
med da de andre Virksomheder gav Tab. Det første Aar havde
Tuborg givet 7Va % U d by tte — et U d b y tte, der hovedsagelig
skyldtes In d tæ gter ved Salg af betydelige Mængder Grus, som
var indvundet af A realet, men i de derp aa følgende Aar blev
der intet U d b ytte givet til Aktionærerne.
I 1879 var H ø jesteretsadvokat B r o c k død, og i hans Sted var
Oberst L e h m a n n in d tra a d t i Bestyrelsen for a tte r at udtræ de
Aaret efter, u tilfreds med ikke a t kunne faa noget ud re ttet. I
1880 tilskrev en Kres af Aktionæ rer Bestyrelsen og henstillede
til den at afskedige Forretningsføreren, og den Bevægelse, der
da fandt Sted i Selskabet, endte med, at denne sidste fratra ad te
sin Plads, sam tidig med at F a b rik a n t H a g e m a n n og E tatsraad
l i e t g e n nedlagde deres Hverv som Medlemmer af Bestyrelsen.
H e y m a n blev opfordret til i Stedet for at ind træ de d eri; han
gik ind derpaa og valgtes til Formand, sam tidig med at det blev
overdraget ham at forestaa Selskabets daglige Ledelse. Forinden
sin Udtrædelse havde T i e t g e n lovet at vise en u foran d ret I n te r
esse for Tuborg, og d ette lagde han ogsaa stadig for Dagen,
blandt andet ved at ordne Tuborgs Pengeforhold.
Dagen efter a t H e y m a n var bleven valgt til Bestyrelsesmed-
andre danske Gødningsfabriker om en Ordning af Gødningssalget
herhjemme. L and et kunde, som om talt, ikke absorbere al den
kunstige Gødning, der blev fabrikeret, og desuden var der a n
lag t ny F a brik er i Rendsborg, Fréderiksstad og Helsingborg, fra
hvilke Eksport til D a nm ark kunde ventes. Det lykkedes ham at
faa de andre Gødningsfabriker til
a t betale Tuborg aarlig i 5
Aar en E rstatn in g af 20,000 Kr.
forat ligge stille.
Der arbejdedes sam tidig p a a anden Vis p aa at ud n ytte Tuborg
og de dertil hørende Arealer. Som Kuriosum kan nævnes, at der
allerede i 1880 fra Bestyrelsen blev indgivet Andragende til
F inansm inisteriet om, at Tuborg m ea tte blive omdannet til en
Frihavn, hvad der im idlertid blev afslaaet.
Medens det saaledes saa ud til, at der vilde komme lysere
T ider for Tuborg, kom pludselig i Maj Maaned 1881 en Med
delelse fra Kaptain, Brygger I. C. J a c o b s e n om, a t han agtede
a t n edsæ tte Ølprisen 2 Kroner pr. Tønde fra den 1. Juni samme
Aar. D ette saa fra Begyndelsen ud til at være et h a ard t Slag
for Tuborg, men man bestem te sig h u rtig til at følge efter, og
da de 2 Kroner, der udgjorde
1h
Øre pr. 7a Flaske, under de
daværende Forhold ikke ku nd e komme Publikum tilgode, beslut
tede Tuborgs Bestyrelse resolut a t nedsæ tte Prisen paa en Flaske
185