i 1886 valgtes F a b rik ejer H a g e m a n n igen ind i Bestyrelsen i
Stedet for Grosserer P u ggaard, der var a fg aa et ved Doden, og
endelig in d tra a d te i 1888 T i e t g e n a tte r i Selskabets Ledelse.
H e y m a n var im idlertid, som T i e t g e n ved en G eneralforsam
ling udtalte, Sjælen i F oretagendet. Hans aldrig hvilende Energi
H e y m a n s sto re p riv ate F o rretn in g , der optog al hans Tid og
T an ker. H an var hver Dag tid lig om M orgenen p a a Kontoret
og stod desforuden gennem en P riv a tte le fo n , den første her i
L and et, i stad ig Forbindelse derm ed , og h an fo rlan g te og op-
n aaed e ogsaa, a t hans U nderordnede skulde, b o g staveligt, vie hele
og u træ ttelige A rbejdskraft blev i væsentlig Grad til Gavn for
T uborg, som h an
i
do Aar, der in te t Udbytte gaves, ledede uden
noget Vederlag. Det Arbejde, H e y m a n sa tte ind p a a at føre
F ab rikern e til en ledende Stilling, k an næppe overvurderes. Uden-
forstaaende hk næ rm est det Indtryk, a t det va.r Tuborg og ikke
deres Tid til Tuborgs Tarv. I sin m eget store Bekéndtskabskres
agiterede han med en aldrig tr æ tt e t Iver for Øllet og betragtede
det som en personlig Fornærmelse, dersom nogen a f hans Venner
d ra k a n det 01. K a rakteristisk for hans B e trag tn in g af dette
Forhold er en Y trin g af ham, da han engang i Tivoli saa en af
H ellerup Kirke.
Opført i A aret 1900 af S lotsarkitekt Thorvald Jørgensen (se T eksten senere).




