til sin Søster B i r g i t t e M a r i e K n o p f f , som efter Broderens
Død 1733 solgte den til kgl. Myntm ester C h r i s t i a n W i n e k e n ,
efter hvem den hyppigt kaldes „Myntmesterens G aard “, men selv
gav han den N avnet Mariendal e fte r sin Hustru I n g e b o r g
M a r i e B r a n d t , der efte r hans Død 1746 fortsatte Møntningen
under Tilsyn af den ny Møntmester. Hun solgte 1751 Ejendom
men, der udmæ rkede sig ved et O rangerihus af Bindingsværk, til
den herværende m angeaarige hollandske Resident, senest Envoyé
G i l l e s C o v m a n n , der døde paa Mariendal 1755. Gaarden kom
kort efter til Feltm arskal M i c h a e l N u m s e n , ved hvis Død 1757
hans Enke M a r i e , født von N u m s e n , afhændede den til den i
sin Tid m eget virksomme E ntreprenør og Byggespekulant P h i l i p
derefter Konferensraad J. N. Tetens, Generalmajor P e t e r L o t h a -
r i u s O x h o l m (1811—1822), Agent Jo h . C h r. L u n d (1843— 75).
Pro p rie tæ r Anders Gjedde (1878—88), E ta tsra a d E. M. Møller
(1888—95), og i den Periode hvor E jendommen degraderedes til
B evæ rtningsbrug — R estau ra tø r Knud Rasmussen (1895—96), Re
sta u ratø r Oluf Christensen (1896—98), S lagterm ester og R e stau ra
tør Anders Jensen (senere Ejer af P aladshotellet i København og
Marionlyst ved Helsingør) (1898—1901), R estauratør Jens Laugesen
(1901—19). — Saa hævedes Ejendommen a tte r op i den R ang
klasse, den havde tilhø rt fra dens Grundlæggelse i 1740erne ind
til 1895, og blev b etydelig forskønnet ved en større Restaurering,
og ind tager nu a tte r sin Plads b lan dt de statelig ste Lystejen-
io t . „Før og N u “ ved E lfelt.
Ø reg a ard s H ov ed b yg n in g i 1922.
Ejendomm en solgtes i 1917 af E nken efter Grosserer D eth lef Olsen (som var Ejer siden 1895) til G entofte K omm une for K r. 1,700,000 (heri dog ikke indbefattet den
store Strandlod, som forlæ ngst var udstykket a f Gross. O lilsen). D en sm ukke gam le B ygn in g er nu in d rettet til M useum for den H egelske M alerisam ling (se Teksten).
de L o n g e , der helt ombyggede Hovedbygningen (1769) og paa
den nordlige Del a f dens Areal opførte et n y t Hus, L i l l e
M a r i e n d a l ; begge Gaarde gik i Arv til hans H ustru A n n a
L u c i a E h l e r s .
Da S t o r e M a r i e n d a l 1773 stilledes til Auktion, bcskreves
Hovedbygningen som g run dm uret med b ru dt Tag i to Stokværk
og med 3 Etages Udbygninger paa alle fire Sider, paa de to Sider
løb disse op i Frontespicer; paa de to andre afsluttedes de af
Altaner. Bygningerne havde udvendig Form af en O ttekant, men
i det følgende Aarhundrede betegnes Mariendal som den tolv-
bjørnede Gaard. Hovedbygningen staar endnu, om end væsentlig
ombygget, dog næ r op af samme Grund. Uden Tvivl var den i
sin første Skikkelse, L o n g e gav den, en af de stateligste Lyst-
gaarde ved København med hvidt, poleret Murværk, indvendig
beklædt med Brystpaneler, beklædt med T apeter og prydet med
Plafonds sam t med Dørgreb a f Messing. Af senere Ejere kan
nævnes Apoteker E l o v i u s M a n g o r(1 7 7 3 ), Agent P e t e r A p p l e b y
(1781—90), Gehejmeraad F r e d . Chr. R o s e n k r a n t z (1792—1802),
domme i Københavns Nærhed, tilhørende F ab rik ejer C. F. Glad.
— Ejendommen opførtes af G rundlæggeren i 1740erne som tolv-
hjørnet, med 52 Fag Vinduer, medens der plantedes 365 Roser i
Haven. Tallene illustrerede det F a k tum at Aaret havde 365 Dage
52 Uger og 12 Maaneder!
Slukefter.
P a a en Grund mellem Store og Lille Mariendal laa i det 18.
Aarhundrede et Hus, Sandhuset kaldet, der i Tidens Løb udvik
lede sig til a t blive Krosted. Ved 1770 kom en Gartner ved
Navn A n d e r s H a n s e n i Besiddelse af S l u k e f t e r h u s e t , som
det da kaldes, og siden hen var det lige ned til vore Dage
Værtshus og nød en stigende P o p u la rite t navnlig ved den berømte
„Gammel 01 med en P in d “, som dels indtoges i Stadsstuen paa
første Sal, dels i Lysthusene, men hyppigst som Læskedrik paa
Vognen, der standsede her paa Vej til Skoven.
N aar Bønderne kom kørende ad den lange, støvede Strandvej,
199




