210 / 461
sløjfe denne tr a d itio
nelle Kro,
h v ilk et
skete uden Yaklen og
med Glans, og „Sluk-
e fte rs“ Saga var d e r
med ude af Verden;
i S ted et for fik man
en Kolos af en S to r
stadsbygning, som ses
p a a B illedet Side 175,
og i 1903 ejedes af
Murerm ester Ludvig
Theodor Nielsen —
man havde endda ikke
saa megen Veneration
for Mindet om den
gamle Kro, at man paa
en eller anden Vis
stadfæ stede a t „her
laa „S lu k efter“ f. Eks.,
— nej de Tider er
forbi, a t man søger at
bevare Minderne om
„det, der sv a n d t“.
Lille Mariendal.
L i l l e M a r i e n d a l ,
det beskednere Søster
sted, opført 1764,havde
kun et toetages Stue-
. hus med to smalle
Sidebygninger. E fte r
Longes Død solgtes
Gaarden til den a n
sete F inansm and P e
t e r v o n H u r k , der
selv boede i Lyngby.
1790 kom den til Liv
lægen Konferensraad
H e i n r i c h C a l l i s e n ;
han o g h a n sE n k e e je d e
G aarden
til
1835.
Begge elskede Stedet;
han udvidede det ved
Køb af det store
Strandvænge, der laa
udfor Lille Mariendal,
og anlagde en stor og
smuk Have ved Stedet.
E fter dem ejedes G aar
den til 1845 af Major
O. U. R o s e n k r a n t z
G i e d d e , derefter af
L andskabsmaler T. H.
S ø d r i n g til 1862.
Den sattes da til
Auktion og solgtes til
Kammerherre Wilh.
Huit K rag (Ejeren af
den bagved liggende
Hellerupgaard), som i
1866 solgte den til
Civilingeniør L. Ph.
K aufm ann. — Ved
Auktion p aany i 1868
solgtes den til Gros
serer Joachim Daniel
Gerhardt, og ved A uk
tion i 1878 solgtes den
til K reaturkomm issio
næ r Chr. Thede, som
i 1895 skødede den til
„V an dalen “,
P rop rietæ r og Millio-
Ejendomm en „B lidah“ Strandvejen Nr. 219 (M atr.-Nr. 18 b).
E jendom m en, som opførtes i B egyndelsen af det 19. A arhu nd., tilh ø rte K onferensraad Lorenz E rølicli
fra 1847—73 og senere hans N evø Professor Lorenz E rølich fra 1878 til hans D ød 1908 (se T eksten).
„Blidah“, set fra B aghaven, som ses paa n ed erste Billed.
næ r C. L. lbsen, som
i
O verensstemm else
m ed sit skønne For-
m aal h u rtig t lod den
sm ukke lille Ejendom
forsvinde og e rsta tte
m ed en Kæm peejen
dom, se B illedet Side
177, som for T iden er
a k tu el, d a den huser
den sørgelig berøm te
„H ellerup B an k“ ! —
For lb sen burde der
rejses en S tatu e som
„S to rstad en H ellerups
G ru ndlæ gger“ og
„S trand vej
Idyllens
Ø delæ gger“.
Hellerupgaard —
Hellerup.
I 1733 fik den før
næ vnte Adm iral Ko-
n i n g h (se Mariendal)
Skøde p a a en Grund
p a a
Gentofte
Bys
Overdrev, hvor han
opførte en Bygning i
tr e Længer og anlagte
Have. E fte r Salget af
d et førnævnte „ L ille
L o k k e r u p “ (Marien
dal), gav „Koningh“
sin nye Ejendom Nav
n e t „ L o k k e r u p “,
hvormed den betegnes,
da den 1748 af „Ko
n in g h “ blev tilskødet
J o h a n D a v i d H e l
l e r , en indvandret
Tysker, som foran
drede Gaardens Navn
til „ H e l l e r u p “, an
tagelig for derved at
slippe til en billig
V ittighed, paa Basis
a f det.plattyske Mund
held „Heller u p “ (op
med Skillingen). —
Heller havde været
K amm e rtje n er hos
Kong Christian VI, og
udnævntes 1736 til
T oldinspektør og 1741
til
Stempelpapirfor
valter; han døde 1754,
hv orefter hans Enke
H e d e v i g M a r g r e
t h e , født Engel, 1758
solgte Lystgaarden
(som nu kaldtes „ H e l
l e r u p g a a r d “) til
Skotten J o h n B r o w n ,
der e fter Slaget ved
„Culloden“ 1746, 23
Aar gammel, var ind
v a nd ret til Danmark,
hvor han 1755 opret
ted e et Handelshus,
blev D irektør for „Asi
atisk Kompagni“, er
hvervede sig en bety
delig Formue og fik
T itel af Generalkrigs-
202