Previous Page  214 / 461 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 214 / 461 Next Page
Page Background

B r o w n var „H elleru pg aards“ Grundlægger og byggede „Lyst­

h u se t“ ; E r i c h s e n byggede altsa a 1802 den til Dato bevarede

Hovedbygning. Endnu i 1880erne stra k te den store P a r k om

Hovedbygningen sig fra Je rn b anestatio nen til S tran d vejen ; i 1887

begyndte Ødelæggelsen, man udstykkede, og nu er A realet b e ty ­

delig form indsket, kun et P a r gamle Alléer vidner om svunden

Herlighed. Selv „ L y sthu set“ ved Strandvejen, hvor E nglænderen

i 1807 havde opslaaet Hovedkvarter, og hvor K apitulatio n en af 7.

Septbr. blev ratificeret, fa ld t for Øksen, og er nu e rs ta tte t af en

mæ gtig Stenkolos-Bygning, hvoraf vi bringer et Billed.

Erichsen, som tidlig var bleven Enkemand, testam en tere d e sin

Husbestyrerinde Mad. Sophie Furcy, hvis B ekendtskab han havde

g jort i England, sit „Yndlings- og Lyststed, H e lle ru p “, hvilket han,

saavel hvad Bygning og H aveanlæ get angaar, ganske h a r opført

Jo rd e r liar Byen H e l l e r u p s e n e r e r e j s t sig . M idt i denne By

er opført en Kirke, som indviedes 14. Oktober 1900. K irken er

opført i romansk Stil, med Skib og Korsfløj, ved Østgavlen er

T a a rn e t rejst, dens T ag er dæ k k e t med røde Sten, Spiret med

Kobber, K irk e rumm et er g ennem ført i R u n d b u e s til; Skibet er

o verdæ k k et af K rydshvæ lvinger p a a murede Søjler. Kalkmalerier

findes i Korindgangen og A lternischen, i den flade, udskaarne

A ltertavle findes et Maleri af Kristi Fødsel. K irk e gaard en er an­

lag t 1911.

K irken ligger som sagt i Byens Midte. Langs S trandvejen er

der nu tæ tt e Husrækker, ved Siderne mod Stran d en og ind mod

L an d et sammenstuvede Villaer med Haver, som to ta lt h ar op­

slugt den Idyl der i A arhundreder har væ re t Sæ rp ræ g et for det

K v arter af Stran dv ejen med dens Omgivelser, p a a hv ilk et Byen

Ejendomm en „M arielyst“ paa Strandvejen Nr. 223 (M atr.-Nr. 33).

B ygn ingen, som stam m er fra B egynd elsen af 19. A arhundrede, er endnu uberørt a f Spekulanters Trang til Sløjfning af Fortidsm in dern e.

og dannet, og som i hans yngre, arbejdsomme Aar h a r væ ret hans

Tilflugt og R ekreatio nssted “.

E fter hans Død 1837 udlejede Mad. Furcy Hovedbygningen og

e fte r hendes Død 1844 sattes Ejendommen til Auktion.

Den

havde da et Tilliggende p aa henved 70 Tdr. Land og bestod af

Hovedbygningen, Avlsgaarden, Gartnerboligen og Portnerboligen

ved Indkørselen ved Strandvejen, foruden det ovenfor om talte

toetages „Lysthus“. Den nye Ejer blev Apotheker, Sukkerraffinadør

L a u r i t z S c h m i d t , som i 1847 solgte Ejendommen til Lægen

Hans B. Hornbech, der allerede i 1850 tilskødede Kammerherre

V i l h . H u t h K r a g den.

K amm erherre K rag ejede „Helleru p gaard “ indtil sin Død i

1878, og hans Enke ejede den endnu 1887, da Udstykningen af

en Del af E jendommen paabegyndtes, som h u rtig deformerede

denne skønne Lyst-Ejendom. Senere har Gaarden tilh ø rt Veksel­

lerer Schiøler Lehn, Pro prietæ r Ibsen, og ejes nu af Baron,

Kammerherre, Oberst G. W e d e l l - W e d e l l s b o r g .

P a a H elleru pgaards, p a a L ille M ariendals og p aa den Nord for

liggende „O nsgaard“s (paa d e t a n d et H jørne af H ellerupvejen)

er anlagt. Over Veje og Gader findes V ia d u kter for Nord- og

Kystbanen. Der findes Post- og T elegrafstatio n i Hellerup, end­

videre Apoteker, Fabriker, B anker, store Forretningskontorer og

talrige B utiker langs Hovedgaden. Nordsjællands E lektricitets­

værk, som forsyner hele Sjælland med E lek tricitet, h ar sit Hoved­

kontor p a a Byens Hovedgade. Næppe nogen Magt vil være i

Stand til a t dæmme op for „Udviklingen“, de skønneste Egne i

Hovedstadens Næ rhed er g aaet sin uafvendelige Undergang i

Møde, da Udviklingsmanien tog Fart. Til Trods for at der i alle

Hjørner af Hovedstaden ligger a ab e n t T erræn, der venter og atter

v enter p a a en n a tu rlig Indlemmelse med de raf følgende Be­

byggelse, bred er Spekulationen sig frodigt p a a de fjæ rnere lig­

gende Arealer, som om det blotte Naboskab med større og mon­

dænere Forhold formaaede a t højne Individernes Vækst. For

a t skaffe Plads til kedsommelige, sammenstuvede Villa-Kvarterer

jævnes gamle historiske Lystgaarde med Jorden, store hundred-

aarige P a rk e r omhugges, al P ie te t for Fortidsm inderne sløjfes af

S p ekulanterne og døer under disses Frem fæ rd som Græsset under

A ttilas Hest!

En Del af de Bygninger vi have sk ildret her, sta a r dog endnu ube­

rørte, men hvor m ange af dem vil være i Behold blot om 25 Aar?

206