261 / 461
L. C. Borup fra 1883—1903, og endelig J. Jensen fra 1903, som
fremdeles beklæder Embedet.
Byggearbejdet var im idlertid skredet fremad. Den
1
. Septem
ber 1860 holdtes det
festlige Rejsegilde, og
den næste Sommer
var Bygningens Ydre
i det væsentlige fæ r
digt, saaledes som det
ses paa B illedet Side
250. I Løbet af de
næste 2 Aar blev det
indvendige gjort fæ r
digt, og Bygningen
kom da til at rumme
ialt 844 Sygepladser,
deraf 759 ordinære
Sygesenge, 4Officiant-
værelser og 44 Celler.
I Løbet af Sommeren
1863 var det store
Arbejde, som ialt hav
de kostet IV
2
Million
Rdl. tilendebragt.
Hospitalsbygningen
stod da, som vi ser
den endnu, en lang
agtig F irkant, der om
slutter 3 beplantede
Gaardsrum. Bygnin
gens Facade er
3 4 2 7 2
Alen lang, den er holdt
i en enkel, alvorlig
Stil, som passer godt
til Bygningens Be
stemmelse. Der er an
vendt meget faa a r
kitektoniske P rydel
ser, og de store F la
der brydes kun af de
fremspringende M idt
og Endepartier.
I
M idtpartiet findes store Hovedportaler o
Kuppel og Spir.
Bagved Hovedbygningen ligger Maskinhuset med sin Damp
skorsten, Vaskeribygningen og Lin
nedmagasinet og endnu længere
tilbage to fuldstændig isolerede
Huse, det ene bestemt til Optagelse
af P atienter med farlige smitsomme
Sygdomme, det andet til urolige
Sindssyge.
Størstedelen af Hospitalets P er
sonale blev ansat fra
1
. Septbr. 1863.
Den
2
. September blev Hospitalet
taget i Øjesyn af Kong Frederik
VII, og i de følgende 14 Dage stod
det aabent for Besøg af Publikum.
Den 19. September blev det tag et
i Brug ved Modtagelse af P atienter
fra Byen, og Dagen efter overflyt
tedes de første syge fra Almindelig
Hospital. Ved Udgangen af Oktober
Maaned var Overflytningen tilende
bragt, efter a t 450 P atien ter havde
forladt den gamle A nstalt og dens
Filialer. Den 18. Oktober var Kom
munehospitalets K irke bleven ind
viet af Sjællands Biskop, og det
store Foretagende var saaledes ført
til en lykkelig Ende. Baade af
danske og fremmede blev det udtalt,
at København nu var i Besiddelse
hensigtsmæssige Hospital i Europa.
Vi har i det foregaaende frem ført en Række Billeder af Hos
D et Indre af „St. A ndreas Kirken“ paa Ind vielsesdagen 3. Marts 1901.
over dem Kirken med
p italet fra 1863 og senere, og ville slutte vor Omtale af In stitu
tionen med en Række Billeder af Hospitalets Overlæger og Di
rektøren fra 1863 til Dato.
Om Hospitalets Be
styrelse hedder det i
det oprindelige Re
gulativ:
„Borgmesteren for
M agistratens anden
Afdeling har den øver
ste, afgørende Ledelse
af Hospitalets Anlig
gender.
I økonomisk og ad
m inistrativ Henseen
de udgør Hospitalet
en Enhed, i lægelig
Henseende er Hospi
ta le t delt i 4 Afde
linger, nemlig
1
k iru r
gisk,
2
medicinske og
1
Hudsygeafdeling.
Patienterne i Epide
miafdelingen og i
Cellebygningen hen
hører under de re
spektive Afdelinger.
Under Borgmeste
ren sorterer i side
ordnet Stilling en
Forstander og Hospi
talets Overlæger.
Under Forstanderen
henlægges den hele
daglige Adm inistra
tion og Økonomien.
Under Overlægerne,
der hver har sin Afde
ling, henlægges ude
lukkende alt, hvad
der vedkommer Syge-
behandlingen ogSyge-
plejen. For at tilvejebringe den fornødne Enhed i Hospitalets
Bestyrelse i lægelig Henseende danne samtlige Overlæger et
Lægeraad. Lægeraadet samles regelmæssig en Gang maanedlig
med Borgmesteren og Hospitalets
Forstander for at forhandle Hospi
talets Anliggender“.
Fra sin første Begyndelse har der
saaledes i det væsentlige væ ret til
sigtet samme Ledelse af Hospitals
væsenet som nu, idet der dels op
rettedes et raadgivende Lægeraad,
dels i Spidsen for Adm inistrationen
stilledesen ikke-lægekyndig Embeds
mand. Siden da er Hospitalsvæsenet
vokset, og de to Faktorer har ogsaa
væ ret undergivet Udviklingens Lov.
Lægeraadets Medlemstal er stadig
vokset, efterhaanden som nye kom
munale Hospitaler er kommen til,
og Forstanderstillingen er i Tidens
Løb, alt eftersom der henlagdes
flere Hospitaler under den, foran
dret først (i 1885) til en Inspektør
stilling og senere (i 1898) til en
D irektørpost med Lønning i Kom
munens første Lønningsklasse.
A rkitekt Martin Borch, som opførte „St. A ndreas Kirken
af det smukkeste og mest
Paa den sidste Strækning af
den højre Side af Østerfarimags-
vej laa i sin Tid en Fattig- og Forbryderkirkegaard. Paa dennes
Plads opførtes 1898—1901 efter Tegning af Professor M a r tin
B o rc h paa en af Kommunen skænket Grund „St. A n d r e a s