262-263 / 461
K ir k e “. Den er bygget i ren romansk Stil, med Benyttelse af
gamle danske Kirkemotiver, paa G ranitsokkel af store røde
Munkesten, iblandede med Sten a f lysere Farver, og bestaar af
Skib og Kor ud i eet, med lige Afslutning, Sideskib mod Syd
ud til Gothersgade med 3 blindingsprydede Spidsgavle, T aarn med
kobbertækt, stæ rk t udbuet Pyram idespir ved Sideskibet, sam t et
Menighedshus i 2 Stokværk og et lille Ligkapel med Halvtag, hvilke
to sidste Bygninger med Forbindelsesbygning indeslutter en lille
Gaard ud til Bartholinsgade. Hovedskibet er 144 Fod langt og ca.
30 Fod bredt, Sideskibet 80 Fod langt og 24 Fod bredt og Koret
38 Fod dybt. T aarnet er 102 Fod til Gesimsen og 170 Fod til Fløj
knappen. Hovedindgangens G ranitportal i Østgavlen har 3 Søjler med
K ateket, en Klokker og en Organist og Kantor. — St. Andreas
Sogn, under Frue Provsti, udskiltes ved Resolution af 25/n 1895
af St. Johannes Sogn under Navn af St. Johannes søndre Sogn
og fik ved Resolution af 24A> 1898 sit nuvæ rende Navn. Det
begrænses af Sølvgade, Øster Voldgade, Gyldenløvesgade, Nørre-
og Øster-Søgade.
____________
Som sidste Bygning paa højre Side af Østerfarimagsvej laa paa
H jørnet af den østlige af „Nørrebros A lléerne“ Gæstgiverstedet
„Tre H jo rter“, der var en lang, lav enetages Bygning med Trappe
m idt paa Længen; Stalden laa næ rmest H jørnet af Øster Fari-
magsvej. Det var re t godt besøgt, et Slags „S lukefter“ for den
var der meget livligt ved „Tre H jo rter“ lige fra den aarie Morgen
stund. Prisen var da aldrig under 24 Skilling (50 Øre) og Kl. 1—2
kunde i godt Vejr Kursen stige til 32 Skilling (ca. 66 Øre) pro per
sona, Kuskene med sorte U ldhatte, sølvknappede Trøjer af livlige lyse
Farver og med Pisken i Haanden kaprede paa det ivrigste; og
vé den ulykkelige Fam iliefader, som med Mutter, Børn, T jeneste
pige og Madkurve eller Madposer faldt i Hænderne paa 3 å 4
Kuske, der stim lede om ham og halede i ham hver henimod sin
Vogn! Mutter og Børnene, især de sidste, pressede paa for at
komme afsted, og Kuskene tingede og sled i de ulykkelige; det
var en Forsmag paa den Skærsild, som skulde gennemgaas om
Aftenen paa H jem turen fra Bakken.
Endelig var Vognen
E fter at den højreS ide af Østerfarimagsvej fra Østerbro til Nørre
bros Alléerne hermed er beskrevet, skrider vi til at om tale den venstre
Side af V-ejen, begyndende a tte r fra Østerbrogade, og nævner da først
Holmens K irkegaards skønne Beliggenhed, idet vi henviser til 8.
Aargang Side 1, hvor vi grundigt har om talt denne K irkegaard.
Vi møder derefter i 1830erne det ubebyggede Glacis med
mange hollandske Stubmøller (se B illedet Side 238), som laa paa
Terrænet, hvor nu Dronning Louises Børnehospital ligger.
Børnehospitalet (se B illedet Side 236), som det alm indelig be
nævnes, er opført 1877 efter Tegning af A rkitekt, Professor
L. Fenger. G rundstenen nedlagdes den 9. Juli 1877 af Dronning
Louise i Kong Christian IX’s og Kongehusets Nærværelse
O m trentlig m idt i B illed et (lid t tilvenstre) ser m an T raktørstedet „Tre H jorter“ (H j. a f Ø sterfarim agsvej og Nørrebro
M idt i B illed et ses i B aggrunden Nørrebro A llée r n e ; Stierne tilven stre og tilhøjre er Kærlighedsstii
e ses Tømm erhandler K ellerm anns, senere i T eksten beskrevne, store Ejendom (Hj. af V esterfarim agsvej og A lléerne),
i Forgrunden er „Nørrebroen“. T ilvenstre over Træerne ses G othersgades M ølle. T idspunktet er 1865.
tilsvarende Bueslag sam t to Løver ovenpaa Søjlerne udførte af
Billedhugger A. B u n d g a a r d ; paa Langsiden ud mod Kommune
hospitalet sidder en Andreasmedaillon af K ridtsten udført af Bil
ledhugger Th. B æ r e n t zen. F ra Forhallen og det hvælvede
Taarnrum fører en Stentrappe op til Orgelet over Indgangen og
Pulpituret i Sideskibet. Skibet har Krydshvælvinger, hvis bæ
rende Led staar i røde Mursten; navnlig er Pulpitursiden smukt
inddelt med P iller og Søjler, der bæ rer fyldige Buer; Nordsiden,
hvorfra K irken faar sit væsentlige Lys gennem 4 Grupper tre
delte V induer er hvidtet. Koret er hævet nogle Trin. A lteret
har et Maleri, Bespisningen i Ørkenen af J. W il h je lm og to
mindre (Fiskedræ tten og Johannes den Døber og Andreas); oven
over A lternichen er der en Vinduesrose med et Glasmaleri; paa
Korbuen et St. Andreas Billede, m alet af H. O lrik . Ved P rædi
kestolen et Glasmaleri (Christus og Barnet) og e t forgyldt K ruci
fiks, G ranitdøbefont med et Relief, Christus og Børnene, udført
og skænket af G. C. F re u n d .
Ved Kirken, der ejer sig selv og staar under M agistratens P a
tron at er ansat en Sognepræst, en residerende Kapellan, en ordin.
hjemvendende Kulsvierbonde, som her fik sin sidste københavnske
Snaps, før Næsen vendtes hjem efter; stundom var Snapsen saa
høj, a t Staldmesteren m aatte hjælpe Bonden til Sæde og give
ham Tømme og Pisk i Hænderne; et Hyp underrettede Bæsterne
om, at alt var i Orden, saa luntede de ud ad Vejen og naaede
ikke sjæ ldent Hjemmet med vor F a’er liggende blideligt slum
rende bag i Vognen, sovende Københavnerrusen ud. Mest Liv
var der dog om Sommeren i „K ildetiden“, de 3—4 Uger der laa
paa denne og hin Side af St. Hansdag, i hvilke det var Omegnens,
maaske Amtets Bønder tillad t at agere Vognmænd og kapre
Gæster til deres forøvrigt meget umagelige to-, tre- eller fire-
stolede Fjælevogne uden Fjedre (Se Billedet Side 258); men i
Dyrehavstiden toges det ikke saa nøje, og Fordringerne til Bekvem
melighed var ikke saa store som senere i Aarhundredet. Om Hver
dagene, naar Begæret efter Plads paa Vognene ikke var saa stort,
gik det ganske ordentligt til; Prisen for en Tur til Bakken var da
gerne 1 $ = 33 Øre pro persona; Fam ilier som paa en Gang tog
flere Sæder, fik vel endog Raoat; men om Søndagen, naar Efter
spørgslen var større, især den anden og den sidste Dyrehavssøndag
stoppet saa fuld, som den vel kunde, th i før kørte Bonden ikke,
og ofte nøjedes han selv med at sidde paa Forsmækken og Foder
sækken med Benene dinglende ned imellem Skaglerne.
Op til „Tre H jorters“ Rejsestald laa „ A c c is e b o d e n “ (kgl. Con-
sumtions Contoir) med det store Skur med Ind- og Udkørselsport i
Gavlene, i hvilke hele Vognlæs kunde indkøres og vejes. H erskulde
Varer angives og Seddel løses. „Siseboden“ var en ret anselig
enetages Bygning med en bred Trappe (se A fbildningen 5. Aar
gang Side 55), der førte op til en aaben Forhal prydet med
Søjler som Raad- og Domhusets paa Nytorv; gennem en Række
Luger i Bagvæggen afgjordes Forretningerne imellem Publikum
og Betjentene. Tarveligt forspændte Bøndervogne fra Omegnen,
ja helt oppe fra Kulsvieregnen, førende Hø, Halm, Tørv, Brændsel,
Fedevarer, Æg, Grøntsager etc., holdt i lange Rækker, som kun
Fod for Fod avancerede; det var strængt forbudt at bryde ud af
Vognrækken, som ofte strak te sig fra Acciseboden helt ud til
Nørrebros Runddel, ja stundom endnu længere ud. „Accise
boden“ solgtes ved Auktion i 1852, da Consumtionen ophørte.
Tilb. Overlæge Halk.
Hospitalet var en Udvidelse af det siden 1850 i Rigensgade be
liggende Hospital „for syge Børn“, hvis Lokaler som Følge af den
stadig voksende Tilgang længe havde væ ret for smaa.
Bygningen var under Tag i Slutningen af 1877, stod derefter
til Tørring til langt ind i 1878 og toges omsider i Brug d. 16.
Juni 1879. Københavns Kommune havde overdraget til Besty
relsen et Areal af Fæ stningsterrænet for den af Bestyrelsen selv
tilbudte Betaling af 20,000 Kr. Til Kommunens Overdragelse var
dog k n y ttet den Betingelse, at, hvis den Overenskomst om Børns
Indlæggelse, som straks skal blive om talt, ved Initiativ fra Børne-
hospitalets Bestyrelses Side ophæves, skal der yderligere betales
til Kommunen 20,000 Kr., og i Tilfæ lde af at Grunden eller Byg
ningerne benyttes paa anden Maade end til Børnehospital, skal
der betales en E rstatning af 40,000 Kr. Den nylig antydede
Overenskomst mellem Københavns Kommune og Hospitalets Be
styrelse angaar det gensidige Forhold med Hensyn til Optagelse
i Børnehospitalet af saadanne syge Børn, som ellers skulde ind
lægges paa Kommunehospitalet, og fastsæ tter, at der paa Børne
hospitalet altid skal være 32 Pladser til Belæggelse for Kommu-
256
257