stenen til Stiftelsens Bygning, der nu staaer fuldendt. Den be-
staar af tre E tager med Kjelder, og er opført i Form af et
T.
I K jelderetagen er der to Beboelseslejligheder, hvoraf den ene
er bestem t til Portneren, og desuden Brænderum til sam tlige
Beboere, Vaskerum og Rulle. M idtpartiet af Hovedfacaden ind
tages af en smuk Vestibule, og over denne af en sm agfuldt ud
sty ret Forsamlingssal, prydet med Buster af Kong Frederik den
Syvende og Stifterinden. løvrigt findes der i hver Etage 12. Væ
relser paa 30 å 40 Kvadratalen, med hver sit 18 å 20 K vadrat
alen store og hensigtsmæssigt indrettede Kjøkken, og desuden 6
Værelser uden Kjøkken. Endelig er der, for a t endnu flere kunne
nyde godt af Stiftelsen, i Loftsetagen in d re tte t 10 Værelser med
Den k atolsk -apostolisk e Kirke,
H jørnet af Gyldenløvesgade og Nørresøgade, er opført 1870—7]
(indviet Vs 1871) e fte r.Tegning af A rk itek t I. B e lc h e r , for ca.
50,000 Kr. Den er bygget paa G ranitsokkel af Mursten i engelsk
gotisk Stil og bestaar af Langskib og smallere Kor, ialt 116 Fod
i Længden, med højt sk ifertæ kk et Tag, sam t et lille Taarn med
Spir ved Gavlfacaden ud mod Gyldenløvesgade. Foran Facaden
er der en lille Forhal. Det Indre har spidsbuet Tøndehvælving.
Foruden H øjalteret i Koret er der el lille, ved to Spidsbueaab
ninger og en Søjle fra Skibet adskilt Kapel, et S idealter; lige
overfor er Prædikestolen. K irken har en gammel Granitdøbefonts
Bygningens Opførelse har kostet 4,273,700 Kr., Grunden 913,800
Ivr., Inventar m. m. 630,000 Kr., i alt 5,817,500 Kr. Assurance
summen var 4,9 Mill. Kr. Den er opført paa en betonlagt Grund
(Fundamentet er til Gadelinien 20 Fod), med et Areal af 17,897
□ Alen og har Form af en Rektangel, ca. 226 Fod bred og 405
Fod lang, som om slutter to Gaarde, der adskilles ved en Mellem
bygning, idet iøvrigt hele Anlæget ved denne Mellembygning
falder i en Forhygning og en Bagbygning. Hele Bygningen har
ca. 600 Værelser. M aterialet er røde, haandstrøgne Mursten med
rigelig Anvendelse al G ranit i Sokler, Gesimser, Kragsten o. s. v.,
Kridtsten og brændt Ler. Bygningens Former have som Udgangs
punkt nærmest ældre M urstensarkitektur i Danmark og Norditalien.
balustrade er skilt fra den øvrige Raadhusplads, en Stentrappe
op til den 14 Fod brede Hovedindgang, over hvilken der er en
lille A ltan; paa Siderne af den er der anbragt to B roncestatuer
(Skjoldbærere) og over den e t kobberdrevet, stæ rk t forgyldt, 14
Fod højt Relief billede af Ærkebiskop Absalon, der afsløredes
21/3 1901, Syvhundredaarsdagen for hans Død (de 3 Figurer ere
modellerede af V. B iss e n ). Desuden er der paa Facaden to
runde Sidekarnapper i øverste Stokværk, Beletagen. Under Hoved
bygningens Gesims løber et Galleri af Mur- og K ridtsten, der
bæres af en Buefrise, som paa ældre danske H erregaarde. Oppe
ved Hovedfacadens Tag staar 5 Vægterstatuer af Bronce (af C.
A a rs le ff), og midt foran Tindemuren ses Byens kobberdrevne,
U dsigt fra „V idenskabernes S elsk ab “s B ygning, V estre Boulevard Nr. 35, udoilds Sløjfning opfyldte, i 1898 endnu ubebyggede, Terræn ned m od G asvæ rkshavnen.
T i l
højre pes det opførte G lyptotek; V ejen paa tværs i
B ille d e t er
1
k ry d se d e
Vej er N y K ongensgade og dens F ortsæ ttelse N iels Brocksgade.
Kjøkken, saa a t S tiftelsen i det Hele rummer 52 P ladser; im id
lertid tillad er Fundatsen, at 2 Søstre kunne optages paa een
Plads, saa at for Ø ieblikket 54 gamle Kvinder nyde fri Bolig.
Omkring den frit liggende Bygning er et smukt anlagt Terrain
med Plainer og Trægrupper, og ud mod de to Gader vil Grunden
blive hegnet med et smagfuldt endnu ikke fæ rdigt Jerngitter.
Bygningen er opført af A rchitekt, Ivammerraad Z e ltn e r , Tøm-
m erarbeidet er leveret af E tatsraad B lom , M urarbeidet' af Mur
mester H. N. F u s s in g og Snedkerarbeidet af Snedkerm ester F.
1). G. O x e lb e rg , der sam tlige have Æ re af Bygningen.
1 Onsdags den 6te October, paa F r e d e r i k d e n S y v e n d e s
Fødselsdag, blev Bygningen indviet i Overværelse af de i S tiftel
sen optagne Kvinder og en Kreds af Indbudne med en smuk
lille Højtidelighed, og naar nu de fattige Beboersker til F ly tte
dagen tage deres hyggelige Værelse i Besiddelse, ville de sikkert
med Taknem lighed mindes Stifterinden, som paa saa smuk en
Maade har kn y ttet sin kongelige Ægtefæ lles Navn til de af
hende oprettede Stiftelser.“
Kumme fra Torup Kirke. Over Indgangen er et
O r g e lp u lp itu r
i en Sidebygning 3 Sakristier. I T aarnet er der Portnerbolig.
Københavns Raadhus
(efter I. Ih Traps B eskrivelse af K øbenhavn)
paa Raadliuspladsen, mellem Vester Voldgade og Vestre Boule
vard, er efter flere Konkurrencer opført efter Tegning af Pl0‘
fessor M a r tin N y ro p , hvis P rojekt antoges Sommeren 1892,
paa det gamle Fæ stningsterræn (Gyldenløves Bastion),
saaledes
at in tet af Bygningen staar over den tidligere Fæstningsgrau
Grund gravningen begyndte
10/12
1892, Betonstøbningen til Grun
den 22/s 1893; Grundstenen nedlagdes
~8/i
1894, Sommeren 1898
var T aarnspirets Tømmerkonstruktion re jst, Indflytningen l>e
gyndte i sidste Halvdel af 1901, og da Borgerrepræsentationen
under en lille Højtidelighed aabnede sit første Møde 12/i 1 ^ '
var Bygningen i det væsentlige færdig; dog manglede endnu eD
Del af Udsmykningen (Festsalen udstyredes 1904).
korbygningen har Kælder (flere Steder i 2 Etager) og 3 Stok
værk. Over det skraa Skifertag rager en Tindemur, hvori alle
Bygningens Udsugningskanaler udmunder, systematisk ordnede,
°g paa hvis to H jørner ud mod Raadhuspladsen der er smaa
Spir, 153 Fod over Jorden. Til Bygningens Gesims er der 74, til
lindemurens K ant 117 Fod. Forbygningen bestaar af Forhuset ud
Bl Raadhuspladsen, to Sidefløje og den om talte Mellembygning
samt den af disse indesluttede overdækkede Gaard, Raadhus-
hallen. Over det bageste Hjørne af den nordlige Sidefløj hæver
Bg det slanke, firkantede Taarn med kobbertækt Spir; til Mur
kanten er der ca. 215 Fod, til Fløjknappen ca. 337 Fod (352 Fod
over dagligt Vande), saaledes at det er Landets højeste Spir.
Medens det 4 Fod fremspringende Taarn paa denne Langside
oanner Skellet mellem For- og Bagbygning, dannes det paa den
anden Side af et lignende fremspringende P arti med orneret
Bavl og det saakaldte D uetaarn med kegleformet Kobbertag
(158 Fod); i T aarnet er der in d rettet en Del Reder. Midt paa
F
01
huset fører fra den foranliggende Forplads, som ved en Sten
T illi. Overlæge H alk .
forgyldte Vaaben. I den hvælvede Forhal med Oplysningskonto*-
og Budstue er der mange Udsmykninger, deriblandt en K ridt
stensfrise med en Række Figurer og derover en farvelagt Frem
stilling af Byens ældste Raad (af Fru S lo tt-M ø lle r ) , hvorover
staar: „Saa er By som Borger“ (en Indskrift, der findes flere
Steder i Bygningen). Derfra træder man ind i den lyse Raadhus-
hal (2,322 □ Alen stor) med Gulv af gotlandske Fliser, Mure af
Kridtsten, forskelligfarvede Mursten, G ranit o. s. v. I Højde med
1. Sal er der A ltaner og i Højde med 2. Sal paa de 3 Sider en
aaben Buegang med Mosaikgulv, Sandstensbuer. baarne af G ranit
søjler, og murede K rydshvæ lvinger; over Hallen er en Jernkon
struktion, der bærer et øvre og et nedre Glastag. I en K ridt
stensfrise mellem 1. og 2. Sal ses Indskrifter af brændt Ler, der
giver Oplysning om Byens Historie. Paa hver Side af Hallens
Bagvæg giver en stor rundbuet, dekoreret Portaabning Adgang
til de to Hovedtrapper. „Borgertrappen“ under det store Taarn
(udsmykkedes i 1904 af M ø lle r - J e n s e n og E. V ie g e la n d med
Malerier: Byens 3. Raadhus, gamle Billeder af Byen set fra Sø-
287




