295 / 461
Amager.
Vi vil nu føre vore Læsere ud til den lille venlige 0 Amager,
der indtil for ikke saa mange Aar siden var som en lukket Bog
for de fleste Københavnere, hvis egentlige Kendskab til Øen og
dens Befolkning nærmest hidrørte fra Forbindelsen med Øens
Grøntsager.
Fornylig paakaldtes hele Stadens Interesse for Øen ved den
hollandske Dronning W ilhelm inas Besøg i Hollænderbyen i An
ledning af dens 400 Aars Jubilæum , og adskillige Københavnere,
som ikke tidligere havde h aft Foden paa Amagers Grund, fandt
erne: Gaarde, G artnerier og Villaer. løvrigt brydes Udsigten kun
af de levende Hegn, som danner Byskellene, enkelte Træer og
Trægrupper langs Vejene. Øen minder om en vældig Have, ind
delt i smaa Agre og Strim ler med Bed ved Bed, med en Frodighed
og Farverigdom, som ligner nærmest det hollandske Jordbrug.
Jordbunden er muldrig og i fortrinlig Kultur, især nærmest
omkring Byerne, hvor den har væ ret dyrket i Tusind Aar. Næsten
overalt hviler den paa kalkblandet Ler. Kun Fælledjorderne, der
nylig er tagne under Plov, er lettere, mere sandede paa Overfladen,
men egner sig fortrin lig t til Dyrkning af H aveurter. For en Del
maa „Overdrevet“ beskyttes mod Oversvømmelse ved Diger langs
her en Anledning til pr. Bil eller pr. Cycle at stifte Bekendtskab
med den flade 0.
Redaktør Chr. Nicolaisen giver i sin Bog „Amagers H istorie“,
som er udgivet med Understøttelse af Oarlsbergfondet, og hvorfra
vi har laant en Del af nedenstaaende, en fortræffelig Skildring
af Øens Historie gennem Tiderne.
Hr. Nicolaisen skriver bl. a. følgende :
„Øens samlede Areal udenfor Voldene udgjorde tidligere om
kring 11500 Tdr. Land — ca. 65 Kvadratkilometer (Øens Længde
ca. 13 km, Bredde ca. 5 km). A realet fordeltes paa 10 Byer, i 2
Sogne, Taarnby Sogn og St. Magleby Sogn. Omtrent en Femtedel
er nu lagt ind under København. Resten udgør sammen med S alt
holmen Amager Birk.
Paa den sydlige og vestlige Del henligger endnn ca. 2000 Tdr.
som uopdyrkede Fælleder og S trand eng e; Resten dyrkes om trent
ligelig med Korn, Foderplanter og Haveurter. Landet er en broget,
frugtbar Flade. Over hele Synskredsen ligger spredt mellem By-
Stranden, hvor det kun hæver sig l å 2 Fod over Søens Flade.
Øens højeste Punkt, hvor St. Magleby K irke ligger, er 23 Fod.
H erfra flader Landet sig jævnt mod Søen til alle Sider, lig et
stort Aakandeblad.
Sæ tter v os 100 Aar tilbage i Tiden, laa Fælleden endnu som
et bredt Engbælte omkring hele Øens opdyrkede Jord, mellem
Agrene og det blaanende Sund. Her trivedes endnu en Rest af
Oltidens Hyrdeliv paa de milevide Flader langs „Kalveboderne“ ;
hvilken drømmende Ro og Stilhed i Aftensolens Glans over det
spejlblanke Sund! Og vender vi os mod Øresundet, frydes Øjet
af dets uendeligq Skiften af Sejlernes Række i ustandselig Færden
her gennem „Nordens P o rt“. Ind mod den travle Stad spærrer
Volden og Voldgravene som et Lukke for Verden udenfor. Og
Amager har derfor ligget længe som en Idyl for sig selv, temme
lig uberørt af Tiden og Livet udenfor Øens egen afsondrede Kreds.
Voldlinien danner nu Amagers Grænse mod Staden, hvad før
Sundet mellem Øen og Slotsholmen var. Hvor Christianshavn nu
A kvarel Prof. C. V . N ielsen,
Orig. tilhører F. Zacliariae,
R ysenstens B astion: Den gam le Port,