332 / 461
ern es B eliggenhed ved d e t sm alle Sund, m ellem Øen og S jæ lland,
hvor F iskerflæ kken H afen laa. V an d et h a r vistnok g a ae t næ r op
til B yerne, som mod N ord næ ppe stra k te sig læ n gere end til den
nuvæ rende T hingvej og dens F o rtsæ ttelse mod Øst (F rankrigsgade).
S undbyerne var re t anselige paa Chr. d. I l ’s Tid, før H ollæ ndernes
Indførelse. Sundby ø stre havde saaledes 14 å 15 G aarde og Sundby
vestre 10 a 12 G aarde. Om kring A ar 1600 fa n d te s i S u n db yøster:
14 G aardm æ nd, 7 Husmænd, 1 Pebersvend (H andlende), en S kræ dder
(„Em bitzm and“) og 4 T je n estek a rle . I S u n d b y v e ste r: 13 G aard
mænd, 9 In d e rster og 7 T jen estek arle.
U nder K øbenhavns B elejrin g 1658 blev Sundbyerne ilde m ed
tagen, id et Kongen, da han havde fa a e t U n d e rretn in g om Sven
skernes L and gang p a a Øen, den 9’ O ktbr. lod ud gaa B efalin g til
a t stik k e S undbyerne i B rand og jæ vne den m ed Jo rd en for a t
F jenden ik k e skulde sæ tte sig fa st lier.
„Nu b ræ n d er S tra a m ed K jæ rn e paa,
nu svies Mad p aa Fade,
Ah, Jam m er stor, ah Fæ og Foer!
Væ Sundby Bønders L ade.“
sk riv er H enrik M adsen V allensbæ k, K apellan ved Holm ens K irke
i sin D agbog over K jøbenhavns B elejring.
E fte r F red sslu tn in g en 28. Maj 1660 b eg ynd te man paa G enoprejs
ningen af Am ager-B yerne. For S undbyernes Vedk. v a r sam tlige
27 G aarde b ræ nd te, ligesom de e n k elte Huse.
D et v arede flere Aar, ind en B yerne a tte r kom p a a Fode. T il
E xem pel v ar der a f Sundbyøsters 16 G aardm æ nd før K rigen kun
2, der sad ved G aardene e fte r K rigen. Kongen om gikkes iøv rig t
med den T anke, at Sundbyerne ik ke m a a tte genopbygges p aa de
gam le B ypladser, d a de kom til a t ligge for næ r til Fæ stningen.
S tiftam tm a n d I. C. von C ørbitz fik saaledes stra k s e fte r K rigen
B rev om a t tilh o ld e B ønderne her, a t de skulde bygge eller t il
fo rhan dle sig H usrum p a a C hristianshavn , h v o rfra de kun de drive
deres Jorder. O rdren kom dog ik k e til U dførelse; G aardene blev
i d et væ sentlige byg get p a a de gam le T om ter langs Ø resundsvej
og K irkevej (E nglandsvej); og H usene re jste sig in d enfor eller
bag ved G aardene, a n ta g e lig ogsaa p a a de gam le Pladser.
Sundbyerne b egyndte i æ ldre T id om tre n t ved Ø stergade (nu
F rankrigsgade) og B rigadevej. H er d eltes „B roen“ i to Veje, af
hvilke den ene fø rte til Sundbyøster i F lu g t m ed den gam le Vej
til K astrup, den anden over Fæ lleden, som h er gik om tren t op
til T hingvej ad V estergade (Skotlandsgade) til Sundbyvester.
Begge S undbyerne bev arede gennem h ele d et 18. A arhundrede en
fuldstæ ndig L an d sb y k arak ter. Hver By havde sin tæ t samm en
hæ ngende G aardræ kk e langs Ø resundsvej og K irkevejen til T aarnby.
P a a G a ard to ftern e og „H av ern e“ bag G aardene v ar ganske
vist allerede by gget m ange Huse langs V ejene „bag om “, der
fø rte til Fæ lleden og dan ned e ligesom B agdøre til de gam le
B ondebyer. H er v a r tid lig u d lag t m ange H usm andslodder, hvor
Byernes H aand væ rker — og A rb ejd erb efolkn ing boede.
En
Del Søm andsfam ilier, Fiskere og F olk der ernæ rede sig p a a
Holmen, havde sla ae t Bo herude.* L an dlighed en brødes ikke af
disse Sm aahuse, der i R eglen v ar omgivne af store G rønthaver,
hvor de k en d te „S undbykoner“ dy rkede deres P ro d u k ter, som de
solgte p aa T orvet og i P o rten e inde i S taden. A llerede 1718
havde Sundbyerne dobbelt saa m ange Huse som G aarde. 1755 t il
lod Kongen, a t Holm ens B aadsmæ nd og H aandvæ rk ere m a a tte
bygge sig Huse herude, sk ønt udenfor Fæ stningen, „dog at
nogen E galité skulde iag ttag e s ved B ebyggelsen.“ E fte r den
T id b egyndte en stæ rk U d parcellering af G a ard to ftern e til Hus-
og H av ebrug ; om kring 1800 var de 27 G aarde delte m ellem 90
stø rre og m indre Jord b ru g sam t en Mængde jordløse Huse med
Sm aaliaver.
S u n d b y v e s t e r havde om kring 1700: 13 G aarde og 37 Huse.
G aardene der havde Num re fra V enstre til H øjre, la a i en tæ t
sam m enbygget Ræ kke lan gs den nordre Side a f K irkevejen, fra
den nuvæ rende S kotlandsgade til Fæ lleden, som begyndte ved
Rem issen. De fleste var m indre G aarde p aa 5—6 Tdr. H artkorn;
5 var paa ca. 8 Tdr., 1 p aa 9 Tdr. H artk. Husene la a p a a
T o ftern e bagved og p aa „M ellem to ften“, der stra k te sig
mod Sundbyøster. B ydamm en og L ergravene la a ved Byens
V estende, ud mod Fæ lleden. M arkerne stra k te sig mod syd til
T aarnby.
B eboelsen b egyn dte sn a rt a t udvikle sig i R etn in g af Haand-
væ rk er og A rbejderbeboelse. 1718 fa n d te s h e r ca. 40 Husmands
fam ilier; om kring 1800 var h e r ca. 100 Huse uden Jord, og 1830
havde Byen 1045 Indb. Denne B ebyggelse sk y ld tes den betydelige
in d u strie lle V irksom hed, som udfoldedes af F redens Mølle, Reber
banen, L im fabriken o. fl.; en Del af H olm ens Smede og Skibs
tøm rere havde fu n d e t m ere lan d lig e og billig ere B oliger herude
end inde i S taden og kunde desuden her drive lid t B ierhverv ved
H avebrug.
Den fø rste forstadsm æ ssige B ebyggelse h a r sik k e rt fundet
Sted i V estergade (Skotlandsgade), som er Byens æ ldste For-
bind elsesaare, dels til Staden, dels til Fæ lleden og K irkevejen
(Englandsvej.) «
N y V e s t e r g a d e (nu Islandsgade) udgik d e re fte r som en Side
vej fra denne over M ellem B ytoften . H er h a r allered e omkring
1700 d a n n et sig e t H u skv arter, hvor Holm ens H aandvæ rkere og
B aadsmæ nd sn a rt dann ede en lille Søm andsby for sig selv. Husene
lig n er endnu den D ag i Dag ganske en Gade i en af de smaa
Søflækker langs Kysten.
L i l l e V e s t e r g a d e o g F i o l s t r æ d e (nu G rønlandsgade og
Fæ røgade) er Sideskud h e rfra , De gør e t sæ rlig t gammeldags
og k rin k elk ro g ag tig t In d try k m ed de sm aa Huse og Have
pladser bag tjæ re d e P lan k ev æ rk er, over hvilk e e t T ræ eller to
du k k er op.
T h in g v e j e n , hvis æ ldste Del er en gamm el F orbindelse mellem
G a ard to ftern e og Fæ lleden, blev e fte r T liin g sted ets Henlæggelse
til S tjern ek ro en gen nem ført til H ovedlandevejen. Ved Vejens Ud
løb til H ovedvejen la a e t L an d sted E sthersm inde, som allerede i
60 erne m a a tte vige for G adebebyggelsen. O m tren t m idtvejs i
Gaden ligg er S tjern ek ro en. O prindelsen til denne k a n føres til
bage til 1748, da den davæ rend e In dehaver a f R ødekro, Ole Lar
sens E nke, fik B evilling til a t o p re tte en F ilia l p aa en Byggeplads,
som hun havde k øbt paa S u n d b y v ester Fæ lled. 1751 overdrog
hun K roen samm en m ed R ødekro til sin Svigersøn, Am tstuefuld
m æ gtig, senere A m tsfo rv alter M althe Chr. B ruun, der fik Ret til
b aad e a t brygge, bage og bræ nde B ræ ndevin, saa B edriften og
B esiddelsen udvidedes un der K roholdets T rivsel. 1757 solgte lian
m ed kgl. S an ktion K roen til U drider ved Am tstuen Claus
Iversen. Den synes im id lertid ik k e a t have sv a ret sig særlig
godt. 1770 blev den — m ed tilh ø ren d e Jord b ru g — solgt ved
A uktion til A m tstuefuldm æ g tig L auge Fanøe for 1900 Rdlr. Han
solgte den sn a rt e fte r til V ilhelm Johansen for samm e P ris; denne
havde den ogsaa kun fa a Aar. D e refter fik Konsumptionsskriver
M athias Steffensen How itz B evillingen 1777, lyd ende p a a : Krohold,
B ageri og Gæ stgiveri, dog imod a t K roen ik k e til Fylderi eller
T idsspilde for Bonden e lle r andre m a a tte m isbruges. Bageriet
lejed es ud til Theis Jan sen B ager. T h in g ste d e t flyttedes 1788
h e rtil 'fra Rødekro. How itz var i en lan g A arræ kke e je r af Kroen
og havde tillig e en G aard i Sundbyøster. 1814 solgte han hele
E jendomm en, som da hed „S tjern eh o lm en “ for 3333 Rdlr. til
J. C. V. Seydl, der 5 A ar senere solgte den til G. A. Keill. Kroen
synes besøgt af en Del M ilitæ r. D et ses saaled es i 1817, at en
„H alvm aan eb læ ser“ ved A rtillerik o rp set v ar komm en i Klammen
her, saa V æ gterne m a a tte hentes, og d er blev en R etssag derom.
N av net „ S tje rn ek ro e n “ næ vnes 1820. Den ejedes da af Rasmus
Jørgensen og senere af N iels E riksen, som ogsaa ejede Rødekro;
d e re fte r a f N. P. N ielsen og N. P. P etersen , hvis E nke solgte den
til den nuvæ rende E jer, A. H ansen.«
K i r k e v e j e n (nu E nglandsvej) blev e fte r Hovedlandevejens
G ennem førelse i 1776 fø rt ud til denne om tre n t i F lu g t med Øre-
sundsvej tid lig ere gik den ku n til V estergade (Skotlandsgade).
E t a f de addste Huse her ved H ovedlandevejen var „Skrædderens
H jørn e“ med den „ d rejed e “ Skorsten (se B illedet senere) der
blev ned rev et i 1912—13. I over 100 Aar h a r her holdt en Skrædder
og Smed tilhuse. En Del a f S ted et h a r i hele den Tid været i
F am ilien L indgreens Eje. E t an d et af de æ ldste Huse paa Vejen
er Nr. 14. (Se B illedet senere).
D et ligger her, næ r den lar
m ende Am agerbrogade, i lan d lig id y llisk Ro m ed sin Grønthave
foran, sit stra a tæ k te T ag og Vedbend p a a Gavlen. D et ligger her
endnu afv enten de S pek ulanten , som en skønne D ag vil komme og
feje al Idyl tilside. Op mod E nglandsvej støder den saakaldte
E berts V illaby med sine histo risk e N avne fra Chr. d. I l’s Tid. Ren
anlagdes i S lutningen 1894 af H erm an E b ert p aa e t Stykke Mark
jo rd (15—16 Tdr. Land) m ellem E nglandsvej og Amagerbrogade
tilh ø ren d e G aard ejer Jan Hansen. D et kneb lid t i Begyndelsen
326