333 / 461
med a t faa solgt de u dstyk kede Grunde, Folk var ikke rig tig varm e
paa a t flytte saa la n g t ud. Men E b ert forstod K unsten a t re k la
mere og ved a t udsende fa rv e try k te P rospekter, hvori han tilbød
en V illa mod en U d b etalin g af kun 1000 Kr., kom der efter-
haanden Gang i F o retag en d et. E fte r ca. 37a Aars F orlø be. 23. Juli
1898, var den 50 de V illa rejst. E b ert gav i den Anledning e t
R ejsegilde, h v o rtil R e p ræ se n ta n ter for P ressen var indbudt.
F o rfatteren „Svend F lu e “ havde til F esten sk rev et følgende
Sang:
Ude h ist livor fordum Bonden
dyr ked’ m angen ra r Radis,
er nu voxet op fra G runden
selv p aa sa a d ’n en gamm el Mark.
E nden blev,
han p a a P risen knev,
Am a’er er nu engang ikke noget U tterslev.
Og saa købte han
flere T ønder Land.
D et var saadan, H erm ann E b ert han blev H errem and.
O, du fed este b la n d t Øer,
nu p aa dig vil alle bo,
Folk de sta a r i lange Ko’er
ligeud til K allebo.
M ø lleg a a rd en i E tatsraad H olm b lad s H ave véd A m a g erb ro g a d e. N ed rev et Aar 1922.
Se Teksten Side 307. De bøje H use i '¡Baggrunden er beliggende i H olm bladsvæ nget.
Tilk. Bymuseet,
e t m oderne P aradis.
Jeg fik nye T ing a t høre,
da jeg var der sidste C ang,
endnu ly d er for m it Øre
denne n atio n ale S ang:
Am a’ermor,
gi’ m ig G ulleroer!
— Næ, gaa læ ngere ud ad L an det hvor P ersillen gror;
hele .Torden t a ’s
her til Byggerads,
væk med P urreløg og V isk og anden Suppedas.
E b ert gik i Kongelunden
og i T an kerne han saa.
disse G runde v ar i G runden
no ’et m an kunde bygge paa.
Det er d et h vortil vi træ nge,
Hus med Have og med P ark,
og saa kan der tjen es Penge
Alle vil de G runde købe,
og da E b ert ej er ond,
la ’r han ingen af dem løbe,
for saa løb han selv paa Grund.
S ik ket Held,
til enhver Parcel
fik han Købere, som glade v ar alligevel.
At d e t godt vil gaa,
ikke gaa istaa,
er jeg ik k e bange for a t sige Am a'er paa.
V illabyens P ris jeg kvæ der,
L u ft i Haven, Lys i G aar’n,
dér er ingen sm alle Steder,
dér er ingen R un detaarn.
Jeg h ar sag t d et til Cam illa,
hvis hun blot vil elske mig,
skal hun faa en lille V illa
lige sk raas for Dyvekes Vej.
327