362 / 461
fik C a t h r i n e L i e u t e n a n t s S e h u l tz en Bøde p aa 10 Rdlr. for
ulov ligt K rohold, og der gaves stre n g t Forbud imod a t brygge
01 eller bræ nde B ræ ndevin til Salg. 1715 tilta lte s a tte r en Sned
ker O lu f N ie ls e n , Sundbyøster, ved S jæ llands L and sting for a t
have bry g g et 01 til Salg og idøm tes en M ulkt p aa 20 Rdlr.
sam t Sagens Om kostninger og B ryggerired sk ab ernes Konfiskering.
Rødehus eller Rødekro var 1701—42 T hingsted for T aarn b y
B irkethin g. U nder denne P eriode gik K roen godt frem ad og blev
et søgt S am lingssted baade for Am agerne og T ilrejsen de fra S ta
den. Den næ ste Ind eh aver var O le L a r s e n , som ogsaa drev en
Del af G aarden. I hans B evilling af 28. Ju li 1735 gaves der T il
ladelse til a t drive K ro og Væ rtshus i Røde- eller Svaneleje-
gaard, saavel for B eboerne i Sundbyøster og S undbyvester som
for tilrejsen d e G jæ ster, dog m a a tte han h verken brygge 01 eller
bræ nde B ræ ndevin, m en skulde købe disse V arer i K øbenhavn.
b y tted es h e rtil igen 1781—88. Men den af Am tsforvalter Bruun
erhvervede R ettigh ed til a t brygge, bage og bræ nde Brændevin
var g a ae t ta b t. Da F a b rik a n t Roggow og N iels Buchs Enke fik deres
B evilling, inddroges denne R et af H ensyn til H ovedstadens Nærings
drivende. D et var iø vrigt p a a b u d t, a t der skulde holdes stemp
lede K edler d e rtil og svares en sæ rlig A fg ift deraf.
K roen ta b te derved i Værdi, tilm ed da T liin g sted et flyttedes til
S tjern ek ro en. 1790 købtes R ødekro af A n d e r s O ls e n H olm
og vurderedes da til 3100 R dlr. H ans E nke drev den ved Siden
af e t Spæ khøkeri og e t lille Jo rd b ru g p a a 6 Skpr. L and sam t en
Overdrevslod. E fte r hende ejedes K roen af Bogholder K æ rn og
d e refter, samm en m ed en Del af R ødegaard e lle r A ltonagaarden,
i 1820erne af S k ib sk ap tain H a n s P e t e r B ø d k e r. Senere ejedes
K roen i m ange A ar af N i e ls E r ik s e n .
Af de senere Indehav ere af K roen vil C h r. P e t e r s e n , der selv
E n g la n d sv ej Nr. 14 (d et str a a tæ k te H us).
T ilh. Bymuseet.
¡Smaalmscne til venstre er B agsiden af Eæ røgade (se B illedet paa foregaaende Side).
K ro afg iften forhøjedes til 10 Rdlr. aarlig. P riv ileg iet gaves p aa
B etingelse af, a t K roen ikke „til F y lderi og Tidsspilde for Bon
den vorder m isb ru g t“. 1748 fik Ole L arsens E nke endvidere Be
v illing til a t o p rette en F ilial i S undbyvester (den senere S tje rn e
kro). 1751 overdrog hun til sin Svigersøn, Am tsforvalter M a l th e
C h r. B r u u n , begge K roer og S tørstedelen af to G aarde. H an
hk R e tte n til baade a t brygge, bage og bræ nde B ræ ndevin.
M. C. B ruun efterlo d sig ved sin Død (omkr. 1767) R ødegaard
som en bety d elig E jendom .
S tø rste p arten af Jorden kom ind
under K astrupgaard. 1768 frask ilte hans Enke Rødekro fra G aar
den og solgte K roen til N i e ls B u c h . A aret e fte r solgte hun
a tte r en Del af G aarden for 1700 Rdlr. til B ager D a v id M a y ,
der vistno k op retted e et B ageri. K roen sk ifted e d e refter hyppigt
Ejere. 1775 var en S kibsk ap tain P e t e r D a h l og 1778 K o ntro l
lør F r e d e r i k L u d e r s In dehaver af den med M adam B ruun som
P rio ritetsh av er. 1781 købte F a b rik a n t C. F. R o g g o w samm en
med N iels Buchs Enke R ødegaard Kro m ed ca. 2 Tdr. H artk o rn
sam t ca. 2 Tdr. H artk o rn fra 4 andre G aarde. Det varede dog
kun to Aar, inden de solgte hele H erligheden igen til Sognefoged
N i e ls H a n s e n (Bager), der a tte r solgte K roen til S ø r e n F r i t z .
T liin gstedet, som i 40 A ar havde væ ret fo rlag t til T aarnby,
fo rfa tte d e de Sm aasty kker af R e v y k ara k te r m ed in d lag te Sange,
han opførte paa sin lille Scene, væ re den der er bed st kendt af
Sundbyernes nuvæ rende B efolkning. 1916 solgte han Kroen til
T ea te rd ire k tø r C a r l T h o m s e n , der, e fte r i 15 A ar a t have be
re jst P rovinserne med sit Selskab, slog sig ned her, hvor han har
fo rsta ae t a t vinde sig e t tro fa s t P ublikum .
Det offentlige S k o l e v æ s e n i S undbyerne er i A arenes Løb under-
gaaet en ikk e ringe Forandring. F ra e t P a r en k elte sm aa Lands
byskoler i M idten af forrige A arh und rede, er der efterhaanden
vokset ikk e fæ rre end 7 store m oderne S kolebygninger frem,
in d re tte d e e fte r N utidens F ord rin g er m ed S ko lekøk ken er og Bad
stu er m ed B ruse- og Fodbade for Skolebørnene.
Den første Skole o p retted es i S undbyvester. D er nævnes nem
lig i 1688 som „nylig a n sa t“ en S kolem ester i denne Bydel.
1690 Hyttedes Skolen til Sundbyøster, hvor den in d til omkring
1800 v ar Fæ llesskole for begge Bydele med fæ lles Skoleholder.
1718 ses, a t S undbyerne havde deres eget Skolehus i Sundbyøster
(Matr. No. 10 a, Ø resundsvej nu No. 83), som B eboerne svarede