357 / 461
Side 335). F orretn in g en førtes videre af Sønnen, K aptain i Bor
gervæ bningen L. Sclieel, der flyttede den til nuvæ rende Nr. 148
p aa Am agerbrogade. Den overtoges ved hans Død i 1893 af Chr.
Stripp, der nu driver den p aa sit Fødehjem s G rund, Am agerbro
gade 142.
D et begyndte dog først a t lysne for H andelen ved N æ rin g sfri
hedens Indførelse 1857, og e fte rh aa n d en som B ebyggelsen tiltog,
B utikk ernes A n tal og V arernes A rter forøgedes, kom der F o rre t
ningsfolk til Sundbyerne, saaledes a t der nu er ca. 700 a 800
Forretning sdrivende herude.
T rangen til S am m enslutning b lan d t disse voksede efterh aan d en ,
og da der var Em ner nok a t arbejd e for, som: Sm udskonkurrence,
G adehandel, Storesforetagende, L ukkesagen, B ræ ndevinsafgiftens
forening i Fæ llesskab henledede de Kørendes Opmærksomhed paa
den ny Fæ rdselsaare, bl. a. ved paa H jørnet af Am agerbrogade
og Am ager Fæ lledvej — p a a T ømm erhandler H amm ers store T ræ
oplagsskur — a t ophænge e t m æ g tig t S kilt med P a a sk rift: „ S p a r
B om p e n g e n e — k ø r d e n n e V e j“ sam t en H aand pegende ad
Am ager Fæ lledvej, og ved am b u lan te S k ilte, med en lignende
P a a sk rift, p aa Am agerbrogade. D ette i Forbindelse med nogle
offentlige Møder om Sagen bevirkede, at B om indtæ gten gik
stæ rk t ned, og som Følge d e ra f blev F o rp ag tn in g safg iften ved
den følgende L ic ita tio n bety d elig m indre end tid lig ere. Den steg
dog lid t igen de følgende Aar. T rods denne k ra ftig e A gitation,
gik der dog alligevel ca. 6 Aar forinden Bommen nedlagdes. (Se
herom Side 307).
l('ot. „Bør og N u" ved E lfelt.
„ S u n d b o r g “ , H jørnet af A m a g erb ro g a d e
Se B illederne paa
N edsæ ttelse og n avnlig S ogneadskillelsen, var Sagen ligetil, og
p aa e t Møde i Røde K ro d. 12. Novbr. 1893 stifted es Sundbyer
nes H andelsforening, som til første Form and fik H erm ann E bert.
B landt de Opgaver Foreningen h a r p a a ta g e t sig foruden den, a t
varetage F oreningens In teresser og ved festlig e Samm enkom ster
og Møder a t sty rk e K o llegialiteten, er O p rettelsen af Sundbyernes
H andelsskole, som tra a d te i V irksom hed den 1. Septbr. 1908 en
af de vigtigste. Skolen, der d e t første Aar besøgtes a f 39 Elever,
hvoraf 10 kvindelige, underviser foruden i alm indelige H and els
skolefag, i Sprog, ligesom der holdes F oredrag over populæ re
Emner. 1 1913 blev den første au to ritetsm æ ssig censurerede Af
gangseksam en afholdt, og Skolen fo rtsæ tte r stad ig med et sm ukt
R esu ltat sin k u ltu rsp red en d e V irksom hed. En Sag som H an dels
foreningen tog sig sæ rlig af og som Aar e fte r Aar d eb attered es
paa Møderne, affødende S krivelser til Sogneraad, Am t og senere
M agistraten , var Bommenes Nedlæggelse. K am pen h erfo r blev
fø rt sæ rlig k ra ftig i A arene 1906—09, e fte r a t Am ager Fæ lledvej
og Sundholm svej var udvidede og anlagte, hvorved Fæ rdselen kunde
føres ad disse, udenom Bommen, til Am agerbrogade. Den k u lm i
nerede i 1909, da H andelsforeningen og Sundbyernes G rundejer-
o g F r a n k r ig sg a d e , 1923. O pført Aar 1898.
foregaaende Side.
H andelsforeningen h ar i den forløbne Tid un der sin energiske
Form and, U rtekræ m m er Chr. Stripp, d er afløste H erm ann Ebert,
vokset sig stor og stæ rk, saaledes a t den nu e fte r ca. 30 Aars
Forløb s ta a r med e t M edlem santal p aa ca. 400.
F orenin gslivet i S undbyerne er selvfølgelig u n d erg aaet en ikke
ringe F orv an dling i A arenes Løb. F ra en e n k elt F orening i tid
ligere T id, næ rm est baseret p aa Selskabelighed, findes der nu ad
skillige og m ed forsk ellig t Form aal.
En af de æ ldste1 F orenin ger derude er vel nok „Sønderbro
folkelige F o ren in g “, der stifted es den 8. Decem ber 1860 a f en
K reds af Mænd i T aarnb y Sogn. Den Gang hed den „T aarnby
Sogns folkelige F orenin g“, og dens Opgave var næ rm est af kom
m unalpolitisk A rt, id e t den skulde v aretag e Husmændenes In te r
esser overfor det mæ gtige Sogneraad, som næ rm est repræ sen tered e
G aardm æ ndene med det store H artkorn.
A t F oreningen gennem e t T idsrum a f nogle og tredsindstyve Aar
er u n d e rg aa et F orvandlinger, siger sig selv. Da saa.vel F orh and
lings- som M edlem sprotokollen fra d et første T iaar ikke eksistere
m ere, h ar m an ingen rig tig U n d erretn in g fra denne Tid. Det
menes dog a t fhv. Rodem ester, K ancelliraad S v e n d T e j s e n , der
351
JiOM iVf 1MPR1RI
tr\Trjtf~r