353 / 461
S u n d b y K irke. A ar 1870. (Se T ek sten S id e 341).
I 1902 blev Sundby Sogn indlemmm et i København, og i samme
Aar indviedes vort store og sm ukke M enighedshus af Biskop R ør
dam . D et er opført ved frivillig e Gaver e fte r T egning af A rk itek t
Søren Lemche og kostede 33,000 K roner. Før
den Tid blev Møderne, baade for M enigheds
sam fundet og for de Unge holdt i P ræ ste
boligen, hvor d et o fte kneb med Pladsen,
m en hv orfra m ange dog endnu h a r lyse og
hjem lige M inder. Nu b en y ttes M enigheds
huset saa stæ rk t, a t d et ved m ange L ej
ligheder viser sig a t væ re for lille. I 1905
fik K irken sit store og sm ukke Orgel, hvis
sm ukke T oner stad ig er os til Glæde. K ir
kens Y induer var a f alm indeligt V indues
glas, m en i 1907 skæ nkede en lille Kreds
af V enner de sm ukke og kostb are G las
m alerier, der er m alede af K unstm aler
O vergaard og er en stor P ryd for K irken.
E ndelig blev K irken i 1908 fuldstæ nd ig re
sta u rere t, og e le k trisk Lys blev indlagt, og
nu sta a r den som en a f de hyggeligste
b la n d t de m indre K irk er i vor Stad og be
n y tte s overord entlig m eget.
I d et ydre h a r B efolkningen sk ifte t K a
ra k te r. Ved K irkens Indvielse v ak te den
sidste Am agerm and i N atio n ald rag t og med
Sussebukser stor Opsigt, m en K vinderne bar
gennem m ange Aar deres n atio n ale K læ de
dragt, og jeg h a r h a ft adskillige B ryllup
per, hvor B ruden b a r denne skønne n a
tion ale B rudedragt, ifø rt d et gam le Smykke „Sølvet“, der blev
u d la a n t fra T aarnby K irke. Alle K vinderne var i deres brogede
og ko stbare D ragter, og ogsaa enk elte unge P iger h ar jeg kon
firm eret i Am agerdragt, m en nu er det kun en Saga, og i den
H enseende m æ rker vi ikke re t m eget til, a t vi er p aa Amager,
selv om der endnu findes dem, der er am agerklæ dte.
K irkens K lokker h ar ikke nogen skøn K lang. Den store er af S taal,
og selv om vi h ar fa a e t anskaffet en m indre
af Malm, træ n g er vi dog til K lokker med
m ere dragende Røst, m en K irkens T aarn kan
ikke bæ re stø rre K lokker, ellers havde
vel ogsaa kæ rlige Hæ nder skæ n k et os dem.
Og dog h ar disse K lokker gennem 50
Aar kim et den store Glæde ind og sam let
store S karer om O rdets Forkyndelse og
N adverbordets V elsignelse i vor lille, hy g
gelige K irke. G lade og lyse Sind h a r den
rumm et, baade ved Daab, B ryllup og Kon
firm ation, m en ogsaa m ange T aa rer har
der væ ret fæ ldet i den ved de Dødes
B aarer — ja, der er m ange, der har M inder
fra K irken, baade lyse og tran g e, men det
er m in Forvisning, a t ogsaa m ange d erfra
h ar h e n te t Lys og T røst, K raft fra Gud
til a t leve og til a t dø.
Vi siger Gud T ak for den Gerning, der
ha r væ ret øvet i K irken i disse 50 Aar, og
for d et M enighedsarbejde, der er u d g aaet
derfra, og d et er vor Bøn, a t K irkens K lok
ker — og helst nogle nye og m ere k lan g
fu ld e— igennem T iderne m aa kime og kalde,
kalde p aa gamm el og p aa ung,
m est dog p aa Sjæ len træ t og tung,
syg for den evige H v ile!“
Gustav Adolf Schneekloth, der, som an ført, h ar væ ret Præ st
ved Sundby K irke siden 1890, er født d. 5. Juni 1853 som Søn af
Professor H ans S chneekloth — G rundlæ ggeren a f den landskendte
„Schneekloths Skole“ p aa Væ rnedam svej. 1872 blev han S tudent
G. Ad. S ch n eek lo th .
Sognepræst ved Sundby K irke siden 1890.
Se T eksten Side 341.
347