348 / 461
k end t a f Navn. Og saaledes h a r d e t væ ret gennem m ange A ar,
og u a g te t jeg selv er ind fø d t K øbenhavner og endda havde g aaet
til P ræ sten p aa C hristianshavn, havde jeg a ld rig væ ret p aa Am a
ger, før jeg blev P ræ st herude, ja, en theologisk Professor, som
vilde besøge m ig, sejlede til D ragør for a t finde m ig i Sundby,
u næ g telig en lille Omvej.
Nu k en d er alle Sundby, og p a a e t K v arter k a n m an komme
m ed Sporvognen fra R aadhuspladsen til Sundby K irke, th i nu er
det en tæ t bebygget F orstad til K øbenhavn p a a over 50,000 M en
nesker, og store V illa k v a rte rer h a r re jst sig herude. D et e r en
rivende U dvikling, der er sk et i disse 50 Aar, og der h a r væ ret
k ræ v et e t sto rt A rbejde fra K irkens Side, for blot nogenlunde a t
følge med i denne U dvikling.
Beboerne havde en halv Mil til deres K irke og P ræ st i T a a rn b y ,
V ejene var daarlige, ja en P ræ st fra den T id skriver, a t i fem
Dage var d e t paa G rund af S n efald um ulig t a t b e fare disse Veje,
og selv om adskillige k ristelig e V ak te fa n d t Vej til de køb en
havnske P ræ dikestole, for a t høre G rundtvig, F rim odt elle r Biædel,
sa a var de k irkelige F orhold a lt a n d et end lyse, og T rang en vok
sede hos B efolkningen e fte r at faa sin egen K irke.
B egyndelsen d e rtil skete i Oktober 1868, d a der udgik e t O praab
om a t yde B idrag til en K irke i Sundbyerne. Den i den A nled
ning dannede Kom ité bestod a f Provst T heilade, der v ar Sogne
p ræ st i T aarnby, E ta tsra a d L. P. Holm blad, G rosserer, senere E tats-
raad Chr. Holm, S kibsreder O. P etersen i K astru p og Læ rer V.
P e tersen i Sundbyvester. Der var ogsaa sto r V illighed til a t
bringe de fornødne Ofre. E ta tsra a d Chr. Holm skæ nkede e t A real,
1 Td. L and sto rt, lige ved L andevejen, m id t i d e t m est befolkede
D istrik t, U n iv ersitetet skæ nkede 14,000 Kr., og ca. 30,000 Kr.
indkom i friv illige B idrag. For d e t Beløb bygger m an ikke K ir
ker i vore Dage, V arm eap parater, L ysekroner, Døbefont, og A lter
stag er blev b ered v illig t skæ n k et til K irken. K irkens Bygm ester
var Professor Hans Holm, d er bl. a. h a r bygget d e t kgl. B ibliotek,
og den 6. D ecem ber 1869 blev G rundstenen ned lag t til A lteret.
I Løbet af 1 A ar blev K irken bygget og den 11. Decbr. 1870 blev
den indviet af Biskop M artensen, i O vervæ relse af Kong C hristian
den 9de, den kgl. Fam ilie og M inistrene. Sundby blev da et An
neks til T aarnb y, og d et var sæ rlig de unge K appellaner fra
T aarn b y , der v irkede her, og endnu m indes m ange P asto r Leun-
bach, den senere Biskop, for de væ k kende B ibellæ sninger han
h o ld t i „Gam le S undbyvester S kole“. I 1871 flyttedes den lille
K apellanbolig fra T aarn b y til Sundby og blev p aan y opført paa en
af E ta tsra a d Holm skæ nk et G rund bag ved K irken. D et var en
lille ta rv e lig Bolig, som jeg i 1890 om byggede til den nuværende
P ræ stebolig. H er boede de unge K apellaner, Johnsen, hvis
H u stru sæ rlig h a r g jo rt sig fo rtje n t a f Sygeplejegerningen, hvis
B etyd nin g hun den gan g s tæ rk t slog Lyd for, desuden den unge
T heilade og P a sto r H ertel, og først i 1878 blev Sundby udskilt
fra T aa rn b y som et sæ rlig t Sogn, da gam le P ro vst T heilade tog
sin A fsked.
E t A real blev ud lag t til den nuvæ rende K irk eg aard, der blev
in dv iet 1. O ktober 1872, m en liere Gange senere er udvidet, og et
L igkapel blev bygget p aa K irkegaard en.
Den første Sognepræ st var P asto r B ertelsen, der senere blev
P rov st i H elsingør; h an virkede her i 5 Aar, og ved sit stilfæ rdige,
in d erlig e og tro væ rd ig e V idnesbyrd sam lede han m ange Menne
sker i K irken. E fte r ham kom P asto r la Cour, der med sin vel
tale n d e og k ra ftig e Røst, der næ sten v ar for stæ rk til den lille
K irke, og ved sin noble og aabne Fæ rd tro lig t gik i sin Forgæn
gers Fodspor. F ra 21. M arts 1890 h a r jeg v æ re t K irkens Sogne
præ st. K irkens første Væ rge var E ta tsra a d Holm blad, der i 20
Aar var K irkens tro fa ste Ven og Sognets V elgører; d e refter kom
G rosserer C arl E. P etersen, og siden Novbr. 1898 K ancelliraad
H. A. Busch, der saaledes i 22 A ar m ed stor D ygtighed har vare
ta g e t denne Gerning, for hvilken Kongen ogsaa h a r vist ham sin
Paaskønnelse ved i A nledning af K irkens Ju bilæ um a t udnævne
ham til R idder a f D annebrog.
En hel Hæ r af P ræ ste r h ar b ista a e t Sognepræ sten gennem disse
m ange Aar. Den første M edhjæ lper, P asto r L. V. N ielsen, blev
u dnæ v nt i 1887; han var tillig e P ræ st ved Københavns civile Ar
resthu s og er nu Sognepræ st p aa Fejø. E fte r ham h a r følgende
v irk e t: P asto r H. Rasmussen, nu P rovst i Jy llan d, P astor Ræbild,
S k o len p aa H jørn et af S u n d h o lm sv ej o g A m a g e r fæ lle d v e j, o p fø r t af K ø b en h a v n s K om m une A ar 1909—10,
T ilh .
B y m u seet,
sam t A rb ejd sa n sta lten „ S u n d h o lm “, se t fra A m a g er F æ lled . A ar 1913.
34: