441 / 461
sidst genopførte Slot, der dæ kk er et A real af om tren t 20,000 K va
d ra tm ete r, heri n atu rlig v is in d b e fa tte t baad e den in dre Slots-
gaard, R igsdagsgaarden og H ø jesteretsg aard en .
Ifølge d et lille, in stru k tiv e H efte, som „F oreningen af Rigsdags-
T jen estem æ n d “ ifjo r udgav, b e title t „R igsdagen p aa C h ristian s
b org “, og hvoraf vi h er h ar tilla d t os a t øse en Del af hosstaaende
O plysninger, udgør endvidere S lo ttets T agflade tilsam m en over 2
Tdr. L and, m edens d et sam lede G ulvareal — alene de a f R igs
dagen b e n y tte d e L okaler — in d ta g e r om tren t 3 Tdr. L and i sam
le t U dstræ kning.
Som de fleste af vore Læsere sik k e rt husker, h a r de forskellige
danske K omm uner le
v eret en Del af den
G ranit, hvorm ed S lo t
te ts H ovedbygning og
dens to Fløje er be
klæ dt. T ag et v ar op
rin d elig p lan la g t som
K obbertag, men af
økonom iske G runde
m aa tte desvæ rre d en
ne P lan opgives. I
T idens Løb vil m an
fo rh aab en tlig komme
tilb ag e til den o prin
delige T anke. D ette
a t m an nødsagedes til
a t opgive K obberbe
læ gningen h a r m ulig
vis givet A nledning
til den Anke, m an
h a r h ø rt frem sat, at
T ag et synes noget
lavt, lid t tu n g t og
m assivt, — en Anke,
der vistnok vilde væ re
b ortfalden , saafrem t
m an havde gennem
fø rt den p lan lag te Be
læ gning og havde gi
vet sig Tid til a t vente
de norm erede tolv
Aar, som e rfa rin g s
mæ ssigt hengaar, før
K obberet patin eres.
T aa rn et, der hæ ver
sig fra S lo ttets M id
te rd e l og er en P ry
delse, hvorpaa det
a n d e t C hristiansborg
m a a tte renoncere,
m aaler den antag elig e
Højde af om tren t 90
M eter, — d et vil sige
h a lv tred je Gang Run-
d etaarn s Højde!
En af 0 a n g en e j G evæ rsalen
T aarn k ro n en h a r en
D iam eter af 5 M eter, og de Figurer, der findes an b rag te p a a Spiret,
og som sym boliserer d e t danske Folks Hovederhverv, er over tre
M eter høje. B illedhugger Axel Locher er deres M ester.
I R igsdagsgaarden, der p aa den m odsatte Side begrænses af
R igsarkivets Bygning, findes H ovedindgangen til R igsdagen ad en
m onum ental G ranittrapp e. P o rtalen bæ res a f fire k ary atid e a g tig e
M andsskikkelser, m odellerede af B illedhugger B undgaard, der
ligeledes er M ester for de paa Slotsfacaden an b rag te klasker, der
gengiver M edlemm er af den grundlovgivende Forsam ling.
Vi træ d er gennem H ovedportalen ind i den sa a k ald te ydre F o r
hal, hvor m an tilv en stre finder den v ag thavende B etjen ts Kiosk og
p aa samme Side Indgangen til L and stingets T ilhørerloger og R igs
dagsstenografernes Loge.
T ilhøjre i den ydre F orhal findes bl. a. Indgangen til F o lk e tin
gets T ilh ørerplad ser og til K æ lderetagen m ed d e t gam le Chri-
stiansborgs væ ldige M urvæ rk, der har tro d set baade T idens Æ lde
og Ilden og V andets Vælde. B em æ rkningsvæ rdigt m ed Hensyn til
Kæ lderetagen er d ette, a t her findes Rigsdagens T ry k k e ri; det er
e fte r Sigende d e t eneste P a rlam en tstry k k e ri, der h ar fu n d et P lads
i selve P arlam en tsby gning en .
Vi tø r her saa lid t som an detsteds i d et store B ygningskom pleks
fordybe os i nogen d e ta ille re t B eskrivelse a f de d ekorativ e U d
sm ykninger, m en begiver os d erp aa ind i den sa a k ald te indre F or
hal, h v o rfra V ejen tilv e n stre fører til L and stingets G arderobe, til
h øjre til F o lk eting ets. P asserer m an forbi L andstingets G arde
robe, komm er m an til R ig sd ag srestauranten, og g aar m an tilh ø jre
forbi F olketingsgarderoben, komm er m an til Fæ llessalen, hvori
begge T ings M edlemm er sam les til Fæ llesm øder, og hvori R igs
dagens A abningsm øder afholdes.
F olk etin gets Hoved
trappe, til hvilken
m an h ar an v en d t de
skønne B ronzebalu-
stre og den gam le
M ahogni H aand list
fra F red erik den 6tes
Slot, fører op gennem
alle E tagerne, først
til
F olketingssalen,
der h a r samme M aal
som U nderhussalen i
d et engelske P a rla
m ent. D et pompøse
Rum hæ ver sig op
gennem tre E ta g er og
h ar Siddepladser for
149 M edlemm er og
en halv Snes M inistre.
Bordene er an b rag t i
H alvkreds om den ud
mod Slotspladsen op
stillede T alerstol, der
h a r sin egen, re t in
teressan te
H istorie.
Den er fo rfæ rdiget af
en Egestamm e, som
h idrø rer fra en gam
m el Stubm ølle, der i
F ortiden laa næ r ved
Stege i L andsbyen
L endem arlt, og da
Møllen blev nedrevet,
købte den beken dte
P o litik e r Frede Bojsen
den svære E gestamm e
for a t b e n y tte den
som G avntømm er. Saa
hæ ndte d et im idlertid,
a t P o litik eren K laus
B erntsens D atter,
S ned kerm ester F ru
Bure, aflagde Bojsen
e t Besøg, der havde
paa K øbenhavns Tøjhus 1883.
d et sm ukke R esultat,
a t Bojsen ud sted te et
Gavebrev, ifølge hv ilk et Stamm en skæ nkedes til C hristiansborg Slot
med det u d tryk kelige Forbehold, a t den skulde anvendes til T alerstol
i F olketinget. Herom ta lte Bojsen a ltid senere med synlig Glæde.
D ette gam le T ræ kunde e fte r hans Form ening aldrig have fu n
det en m ere passende og skønnere Anvendelse. U nder dets Krone
havde V ikingerne i fordum s T ider fæ rdedes, — den gam le T ræ
stamm e skulde blive som et S tykke af D anm arks F r e m t i d , der
drager N u t i d e n s Opmærksomhed mod sig i alle store og afgø
rende Spørgsmaal, ikke m indst dem, der peger tilbage p a a D an
m arks sto lte F o r t i d !
F olketingssalens B illed skæ rerarbejd er og V æ gdekorationer skyl
des B illedhuggeren Carl M ortensen.
F ra d et G alleri, der er beliggende under Logerne tilhøjre, og
som er forsynet med Reoler til R igsdagstidende og forskellige
H aandbøger, fører en G lasdør ind til Folketingsm edlemm ernes
Læseværelse, hvor en stor Mængde a f L andets D agblade findes
frem lagt, og hvis Vægge er prydede med P o rtræ tte r a f den grund
lovgivende Rigsforsam lings frem træ dende Medlemmer, for den over-
433