445 / 461
H of T ea tret paa C h ristia n sb o rg S lo t, s e t fra S cen en 15. M arts 1913.
L æ ngst til højre den gam le K ongeloge. I B aggrunden m idt for Scenen den af F red erik Y II indrettede K ongeloge; den lille til højre for denne var forbeholdt
G revinde D anner, som ifølge Loven ikke m aatte tage P lads i K ongelogen.
dagens Side er u d ta lt Ønske om a t anbring e U denrig sm inisteriet
i de L okaler, der var p ro je k te re t til a t væ re Kongebolig.
Som b ek en d t fa a r H ø jesteret nu paany sit Sæde paa C hristian s
borg, som den havde det i de gode, gam le Dage, da d et var en
hø jfestlig B egivenhed, n a ar M æ jestæ ten a arlig begav sig op paa
S lo ttet og i Pomp og P ra g t k ø rte gennem Byen for a t fejre R e t
tens Aabning.
I E rindringen om de Ildsvaader, der ødelagde de tid lig ere Konge
slotte, vil m an ik ke kunne und gaa a t stille sig selv d et Spørgs-
m aal, om vore E fterkom m ere m uligvis skal opleve en lignende
N at, som vi og vore F orfæ dre oplevede i 1884 og i 1794. H eldig
vis er der ingen G rund til i den R etn in g a t næ re nogen Frygt.
Det tred ie C hristiansborg kan ikke bræ nde ned. E t e n k elt Væ relse
kan blive ødelagt, m en en k a ta stro fa l Ildløs er e fte r m enneske
lig B eregning u delukk et. I d et A arhundrede, der er forløbet, siden
C. F. H ansen byggede sit Slot, er der i B ygningsm etoderne sket
en fuldkomm en Omvæ ltning. Nu bruges Jern og Beton, hvor m an
før anv endte Træ. Alle E tag ead sk illelser er udfø rte i d et nye
M ateriale, der trod ser Ilden. E ndvidere er Bygningerne d e lt i fem
Dele, ad sk ilte ved B randm ure. D esuden er B egrebet K akkelovne
skal der p aa denne Konto væ ret m edgaaet en Sum af 260,000
R igsdaler. Men — hvad der i Penge ik ke kan udregnes, er de
K unstvæ rdier, der ved de to Ildsvaader er g aaet ta b t; id et d et
første Slot v ar sm ykket af saa frem ragende K unstnere som Man-
delberg, Pilo og A bilgaard, — d et a n d et af T horvaldsen, Bissen,
E ckersberg og C onstantin H a n se n ! —
M a a tte det nye, det tred ie C hristiansborg indvarsle ogsaa en
ny og ly k kelig Tid for vort F æ d re la n d ! M aatte de gode Fyndsprog,
hvorm ed m an h a r p ry d et dets unge Mure, ikke ta le forgæves til
dem, der i de komm ende T ider skal
fæ rdes d e rin d e !Meddisse
Ønsker, og med e t Udvalg af de m anende Fyndsprog vil vi
slu tte. —
Lev i D it Værk, mens det øves!
Ikke enhver Hane, der galer, melder en n y Dag.
—
Gud giver enhver F ugl sin Føde, men kaster den ikke i lieden til den.
— -
T id t har veltalende Tunge vundet mere end draget Sværd.
—
Den, der forstaar Fuglenes Sprog, kan
blive M inister.
—
Alle vil Herre være, Ingen vil Sækken
bære.
—
og e t til K ontorchefen, ligesom m an her finder e t L okale til Brug
for F oreningen a f R igsdags-T jenestem æ ndene, i hv ilk et er op stil
let en B uste af denne Forenings Æ resm edlem , F o rfa tte re n E rik
Skram . B usten er m o delleret a f kgl. K amm ersanger H erold og af
denne sk æ n k et Foreningen som Gave.
Selv e fte r denne k o rte Oversigt vil m an have fa a e t In d try k k et
af, a t den dan sk e R igsdag i d et tred ie C hristiansborg h a r fa ae t
en fu ld tu d væ rdig Bolig, selv om den m aaske ikke i Udfoldelse
af P ra g t og k u n stn erisk U dsm ykning k an m aale sig med de store
Landes P arlam entsb ygn in ger.
ifølge P la n ern e fra 1903 var d et B estemm elsen, a t Kongens R e
p ræ sen tatio n slo k aler skulde ligge paa d et nye C hristiansborg, og
ved C hristian don lOdes R eg erin gstiltræ d else y tred e han d et Øn
ske, a t der ogsaa blev K ongebolig paa d et nye Slot. N aar denne
P lan er æ ndret, er G runden den, a t der fra R egeringens og Rigs
banlyst. I Form af ophedet Vand føres V arm en fra en K ra fts ta
tio n bag S taldm esterg aard en til V arm lu ftsk an alem e i S lo ttets
Kæ ldere, og for a t skaffe Plads til disse N yanlæ g, er der la g t en
ny Kæ lder und er den gam le, og G ulvet i denne er hæ vet en M eter.
D yrt h a r d et v æ re t a t genopføre d et tred ie C hristiansborg.
Samm enligner m an B ekostningen m ed den, der m edgik til de tid
ligere Opførelser, fa a r m an et k ra ftig t Bevis for, i hvilken Grad
Pengenes Væ rdi er su n k et i d et lange T idsrum . Og endnu m ere
iøjnefald en de bliver P risforskellen , n kar d et tages i B etragtning,
a t hele R id eb an ean læ get og M arm orbroen er in d b e fa tte t i Sum
m en for d et første C hristiansborg, m ens m an ved de to senere Op
førelser ikk e blot kunde b evare disse Anlæg u rørte, men desuden
i stor U dstræ kning kunde b e n y tte de gam le Mure og H væ lvinger.
A lligevel var m aaske det gam le Slot i Længden d et dyreste, fordi,
d et ustan d selig t kræ vede R eparatio ner. A lene i T ia a re t 1760—1769
437