6 / 461
Rettelser:
Forskellige Abonnenter meddeler os at V illaen, som ses øverst Side
286, ikke var beliggende paa Østerbrogade Nr. 7. men paa Citadelsvej 8.
Fru Karoline Bjørnstjerne Bjørnson meddeler os fra München, at hendes Datter
Bergliot ikke, som vi har anført Side 275, er født i „den Meyerske V illa“ ved
Sortedams Dosseringen, samt at „Fiskerjenten“ ejheller blev skrevet paa dette
Sted, hvor Fam ilien boede i Gotfred Kodes Lejlighed.
Fortsættelse fra 7. Aarg. Side 288.
Ved forskellige Køb af Jord og mindre Ejendomme imellem
Broderens Ejendom, Classensvej og Fiskehuset samt af Vænget
ved Classens Vej samledes den store Besiddelse imellem Rosen
vængets Alle og Kastelsvejen, som fik Navnet „Classens Have“,
idag er bevaret. I 1872 solgtes den sidste Villagrund i Rosen
vænget. Udparcelleringen havde altsaa varet 15 Aar. Paa Rosen
dals og Rosenvængets Grund var der opført ialt 47 Villaer. P ri
sen varierede imellem 1 Kr. og 1 Kr. 33 Øre pr. Kvadratalen, ja
endogsaa mindre for meget store Arealer, hvorimod den kunde
stige højere for meget smaa. Køberne byggede til eget Brug, og
derved lykkedes det at frembringe et smukt Villaparti med store
Haver, som nu allerede staar for Fald. Den stigende Grundværdi,
som er en Fjende af al Naturskønhed, er allerede her paa Færde.
Grunden er bleven for værdifuld for Haver og Blomster og Børn,
— den er modnet for Fabrikker, Kaserner og Hospitaler.
Anders Tikjøb paa S kovshovedkonernes V ogn (se T eksten 7. A arg. Side 285).
som i Slutningen af 19. Aarhundrede blev udstykket af „det
Classenske Fideikommis“, samtidig med at selve Rosenvænget,
som anført foroven, blev udstykket af Kaptajn Waagepetersen.
løvrigt henviser vi med Hensyn til „Classens Have“s Historie
til vor Beretning desangaaende i II Aargang af „Før og Nu“ Side 73.
Østerbros Idyller kunde ikke bestaa under det 19de Aarhun-
dredes rivende Udvikling. Det gamle København voksede ud over
Volden og forlangte Plads, foreløbig Villaplads. Det er ovenfor
berørt atKaptajn W a a g e p e t e r s e n i 1857 købte Rosendal med det
tilhørende Rosenvænge for at udstykke det. Ejendommen, der
strakte sig fra Østerbrogade til langt ned mod Strandpromenaden
udgjorde ialt 24 Tdr. Land. For at faa Adgang til Strandprome
naden, maatte han afkøbe det Classenske Fideikommis en lille
Jordstrimmel, der adskilte Rosenvænget fra denne. Der blev ført
en Vej lige ud til Strandpromenaden, Rosenvængets Hovedvej,og
for Enden af denne blev der anbragt en Port for at afstænge
Rosenvænget fra almindelig Færdsel, et Forhold der til den Dag
„Før og N u“. S. Aarg. Nr. 1.
409
Holmens Kirkegaard.
H o lm e n s K i r k e g a a r d , der, sjældent i vort nuværende Aar
hundrede men i Fortiden hyppigt, gik under Navn af S k ib s-
k i r k e g a a r d e n , er blandt alle Københavns Kirkegaarde den
ældste. Men Holmens Sogn, der i Aaret 1617 oprettedes af Chri
stian den Fjerde, havde før denne Kirkegaard den 10. August
1666 indviedes, havt ikke mindre end f i r e andre Begravelses
pladser, om hvilke det uden Tvivl vil interessere vore Læsere at
høre enkelte Oplysninger.
Ifølge P o n t o p p i d a n s danske Atlas jordfæstedes de Afdøde i
Holmens Sogn i de ældste Tider paa en Kirkegaard, der i Aaret
1-546 var bleven anlagt tæ t udenfor Nørreport. Og skønt Sognet
allerede i Aaret 1619 fik en ny Kirkegaard inde paa selve Holmen,
vedblev man dog indtil 1632 med at benytte Kirkegaarden paa
Nørrebro jævnsides med den nyanlagte.
I den Kirkegaard, der laa umiddelbart omkring Bremerholms
L
3 J 9