132 / 311
dette bl. a. ved at den endnu fra Gennemførelsen af Chr. d. 9. Gade
og Ny Østergade ligger inde med flere værdifulde Grunde, som
ingen Købere har kunnet finde, og det maa anses for givet, at de
Grunde som nu paatænkes erhvervede, ikke kan afhændes, med
mindre Kommunen paa ekstraordinær Maade støtter disse Salg.
Den eneste Maade, hvorpaa Kommunen kan have Haab om at faa
Private til at købe Grunde er, hvis den resolut ved Hjælp af de laa nte
Statsmidler overtager den af Bankerne tidligere udførte Virksomhed
frister ikke Folk til at erhverve nye Ejendomme, og lykkes det
ikke at faa solgt Grundene inden April Flyttedag, har Kommu
nen kun at vælge imellem at lade Grundene henligge ubebyggede
med stort aarligt Rentetab eller selv at bebygge dem. Da Hoved-
øjemedet saavel med selve Loven som med Optagelsen af Stats
laanet og Købet af Ejendommene er at afhjælpe Arbejdsløsheden,
vil Konsekvensen efter Mindretallets Mening uvægerligt blive, at
Kommunen maa vælge det sidste og blive nødsaget til selv for
Laant af A/S. Chr. IXs Gade Kvarteret.
Paa dette Billede ses Møntergade paa Strækningen: Gothersgade—GI. Mønt. De ældre Ejendomme, som den tilhøjre nyophyggede søndre Husrække erstatter, ned
reves 1907 som en Del af den Carré, der ses som Tomt paa Side 116 (GI. Mønt, Møntergade, Gothersgade og Store Begnegade). Husrækken tilvenstre (den nordlige)
nedreves i 1909—10 af Kommunen, men er endnu ikke genopbygget (se Side 117). I Baggrunden ses Ejendommen paa Hjørnet af Gothersgade og Kronprinsessegade.
med Forstrækning af Byggelaan. Kommunen løber vel derved en
Risiko, men en Risiko, der dog ikke er større end den kan for
svares under ekstraordinære Forhold. En saadan Ordning stem
mer ogsaa godt med Statslaanets midlertidige Karakter. Mindre
tallet kan selvfølgelig ikke bestride, at Kommunen, naar den til
byder, at forstrække Køberne med Byggelaan, hvad ikke hidtil
har været prøvet, kan afhænde nogle af Grundene, muligvis dem
alle, inden April Flyttedag, men sikkert er det saare langt fra,
thi det store Antal ledige Lejligheder og den faldende Husleje
egen Regning at bebygge Grundene, men et saadant Spekulations
byggeri ligger efter Mindretallets Mening ganske udenfor Kom
munens Omraade og kan paaføre Kommunen saa stor en Risiko
og saa store Tab, at det aldeles ikke kan overses, og kan yder
ligere for lange Tider binde en betydelig Kapital. Kommunen
arbejder nødvendigvis tungere end en Privatmand og arbejder til
lige dyrere, og den mangler desuden ethvert Kendskab. til den
vanskelige Forretning, som Spekulationsbyggeriet er.
Kommunen kommer her ind paa et meget farligt Skraaplan, og
124