33 / 63
At fredningsmyndighederne i 1996 valgte at indstille ejendom-
men til fredning, og at denne blev gennemfort i 1997, lettede
ikke udsigterne til opnâelse af byfornyelsesmidler.
Kommunen mâtte konstatere, at renovering af stiftelsen, nu
som fredet ejendom og med sin særlige arkitektur, ville inde-
bære en betydelig merudgift. Den dltagende nedslidning af
primært installadoner som el og varmeanlæg pressede pâ dette
ddspunkt sa meget pâ, at forvaltningen indledte et samarbejde
med sbs, David Bretton-Meyers Tegnestue og ingeniorfirmaet
Falkon om en losning.
Den gordiske knude
Det viste sig meget hurdgt, at den storste hindring for en gen-
nemforelse af en ombygning udsprang af de i princippet ufor-
enelige modsætninger som folger af bestemmelserne i hen-
holdsvis Lov om brandsikring og Lov om bygningsfredning.
Da ejendommen havde status som korridorejendom, ville en
dlladelse til en ombygning forudsætte, at aile krav i henhold til
Lov om brandsikring blev opfyldt og korridorerne derved blev
nedlagt.
Facadedetalje mod gade
Modsat ville ejendommens fredning, som var begrundet i dens
karakter af korridorejendom, udelukke at disse blev nedlagt som
led i en ombygning. Uanset grundige overvejelser tegnede der sig
i 2000 det triste billede af en stiftelse, som levede pâ lânt tid.
Fredningsmyndighederne var lige sâ ubojelige som Boligkom-
missionen i relation til sporgsmâlet om henholdsvis oprethol-
delse eller nedlæggelse af korridorerne.
En fortsat nedslidning ville inden for en kortere ârrække nod-
vendiggore en revurdering af Boligkommissionens stillingta-
gen i 1990 og ville næppe kunne fore til andet end en kondem-
neringskendelse og dermed et forbud mod, at ejendommen
anvendtes som bolig for sin mâlgruppe.
Boligkommissionen ville selvsagt være nodsaget til at forholde
sig til de risici, som den nodtorftige brandsikring og de ned-
slidte installadoner udgjorde sâvel i relation til bygningen som
til beboerne.
Facadedetalje mod gârd
34