

Charlotte Skibsted,
arkitekt m.d.l. m.a.a.
Det indre haverum
Arkitekten H. B. Storck’s* oprindelige skitser til den indre gârd
tager udgangspunkt i den klassiske haveform med kvadratet
underdelt i mindre kvadrater med korsgang og en central
markering af gârdrummets centrum, i dette tilfælde med en
fontæne.
H. B. Storck har flere forslag til dette gârdrum. Vi kender den
symmetriske opdeling af det indre haverum, padoen som det
kaldes i sydens byggesldk. I renæssancen har klosterhaverne
set sâdan ud, med eller uden S0jlegang med praktisk opdelte
dyrkningsfelter, regelmæssigt, i en klar orden. Og gerne med
et élément af vand, som her i Brodrene Soldenfeldts Sdftelses
indre gârd.
Netop renæssancen har inspireret H. B. Storck. At arbejde med
kvadrat og cirkel har været en af hans udtryksformer, man kan
tydeligt aflæse det i oplevelsen af dette gârdrum. Der er en af-
klaret organisation, der afspejler et sundt udtryk i livsholdning
og folelser; her er et lyst og venligt uderum, afskærmct af byg-
ninger, der giver læ, mens solen varmer og fontænen Springer.
Rundt pâ bygningens murværk er placeret cirkulære udsmyk-
ninger i skonvirkestilen, inspireret af den italienske arldtekt
Brunelleschi. Han opforte i 1419 et hospital i Firenzes bymidte
med keramiske udsmykninger.
Ogsâ dette hospital har samme grundplan i uderummet, som
vi aflæser pâ H. B. Storck’s mange skitser. 1 Firenze er det hit-
tebornene, der er afbildet pâ murværket, hos H. B: Storck er
udsmykningen tilpasset stedet.
Den indre gârd restaureres med et Idg bagud i tiden. Spring-
vandet i det store granitbassin er gârdrummets centrale sted,
her vil vandet igen sprede ro og behagelighed.
55