192 / 407
Fig. 25 1. Sinkeapparat til svalehalesinker.
drift. Ved udskiftning af de sidst nævnte tandhjul kan
der frembringes et relativt stort antal stigninger. Selve
fræsningen af spiralsporet udføres med et jern af pas
sende profil, som arbejder på emnets underside, fig.
252.
Råd ved fræsearbejder.
At fræse mod spindel er en arbejdsmåde, der kræ
ver en vis teknik. Fræser man direkte på spindlen,
må denne være nøje centreret, og bruger man spænde-
bakker, bør der være et kugleleje i den ene. Hvis der
ikke er kugleleje, må spændebakkerne passe nøjagtig
til spindlen, idet fræsningen ellers bliver ujævn, se
iøvrigt fig. 221. Man kan også anvende ringe af
træ eller krydsfinér. Efter at man i et bræt har boret
et hul til spindlen (ca. 5 mm større), skæres ringen
med en passende diameter, i reglen værktøjets skære
diameter, hvorefter anlægget spændes fast på bordet
og indjusteres. Tilsvarende ringe af bøjet jern er bedre
og sikrere. Anlægget kan placeres på et passende højt
underlag på maskinbordet. Som tidligere omtalt må
der altid anbringes et støttepunkt foran spindlen,
således at emnet kan føres ind mod spindlen på en
lempelig måde. Skal fræsningen først begynde et
stykke inde på emnet, må der altid anordnes et effek
tivt stop, som tager imod stødene, hvis jernene hugger
i et vredent sted eller i en knast. Derved undgås
mange ulykker. Der må også altid anvendes trykfod,
skjold eller anden beskyttelse.
Såvidt det er muligt, bør profilen fræses på under
siden af arbejdsstykket, d.v.s. med profilen mod ma
skinbordet. De ujævnheder, som derved opstår ved
ujævn fremføring, består af rygge, der let kan pudses
bort. Ved fræsning med jernet over arbejdsstykket
Fig. 252. Spiralfræseapparat.
opstår derimod fordybninger, som det er betydelig
sværere og undertiden helt umuligt at pudse bort.
Spændebakkerne skal altid renses for snavs, særlig
i rillerne, inden jernene spændes i, og disse skal være
nøjagtig lige brede. Når jernene er sat på plads, og
inden de spændes med nøgle, spændes møtrikken med
hånden, og man prøver, om
b e g g e
jernene sidder fast.
Er dette ikke tilfældet, må man
ikke
køre med dem,
inden fejlen er rettet. Det er højst sandsynligt, at man
i et sådant tilfælde kan spænde jernene fast med nøg
len, hvis fejlen da ikke er for stor, for så ryger jernene
af, men man spænder under alle omstændigheder
spindlen skæv.
Når man fræser i krydsfinér, skal fremføringen
være relativ hurtig, derved sløves jernene mindst, og
man skal ikke ved fræsning i krydsfinér, stryge jer
nene med strygesten efter slibningen, da de holder
skæret meget længere, hvis man lader råæggen
sidde på.
Ved anvendelse af firkantkutter på fræseren må
man sørge for at få kutterhovedet så langt ned mod
lejet som muligt, afvejningen lettes, og man skåner
maskinens lejer. Når man bruger mange og tunge jern,
bør der benyttes pinolstyr.
Det kan ofte være vanskeligt at få en not eller fals
til at stå ren i kanten, fordi man ikke på fræseren -
som i kehlemaskinen - tager en spån overalt. Det
kan dog afhjælpes enten ved at skære falsen ud med
en lille rundsavklinge, og eventuelt høvle den med
falsjern bagefter eller ved at fræse et spor på et par
mm i dybden på alle emnerne og derefter fræse falsen
til fuld dybde ved at sætte jernene frem til det endelige
mål. Det kan også gøres ved at trække træet baglæns,
altså med jernenes skæreretning, men det er meget
farligt og må kun gøres med højst 2 mm fremsprin
gende jern. Man må sørge for at holde hænderne så
ledes, at de ikke kommer i berøring med jernene, hvis
træet rives bort. Det er nødvendigt, at der anvendes
trykfod, kan dette ikke lade sig gøre, må man
ikke
trække emnet baglæns. Da denne operation kræver
stor rutine, bør man øve sig på store stykker, hvor
der er noget at holde på, og ikke gå helt ud til enden,
førend man har lært den specielle teknik.
190