48 / 407
Nr.
Handelsnavn Botanisk navn Andre navne
Oprindelse
Vægt
i kg/m3
lufttør
Karakteristika
Oplysninger
Anvendelse
29 Buksbom
Buxus
sempervirens
Sv 28.5
S 6 4 0-1150
E -
H 1330
V 950
Ofte med til
føjelse af
voksestedets
navn, se
under oplysn.
Middelhavs
landene,
Lilleasien
800
1000
Hvidlig, citron
gul til varm gul.
Meget hård og fast.
Meget små dimensioner.
Zapatero (
Gossypiosper-
num praecox)
fra Vene
zuela er med større
dim. en god erstatning
for det sjældne Buks
bom. Også andre træ
sorter (
Gardenia spp.,
Tristania spp. Euxylo-
phora spp. og Phyllo-
stylon spp.)
knytter
buksbomnavnet til sig,
hvor udseende og egen
skaber nogenlunde be
rettiger det. Se også
Dogwood.
Xylografien,
tekstilindustrien,
tegnerekvisitter,
tommestokke,
juvelérpolérhjul,
knivskafter, neg
lepinde, intarsia
(de gule årer).
Splint og kerne
ud i ét.
Meget tæt og
homogen.
30 Bøg
Fagus
silvática
Sv 18.0
S 530-1050-70
E 160.000
H 780
V 730
Rødbøg
Tempererede
zoner (nord
og syd)
I U SA be
tragtes euro
pæisk Bøg
som bedre
møbeltræ end
amrk. Bøg
700
800
Hvidgul til grå
og brun rød.
Rød kerne er
fejl. (Falsk.)
Tåler ikke fugtighed,
men holdbar
under
vand. Imprægneres ud
mærket. Hård, slidfast
og stærk, men ikke sta
bil. Der produceres
herhjemme ca. 300.000
m3 om året, og anven
delsen er meget om fat
tende.
Gulve, trævarer,
finér, emballage
som smørdritler
(bøg er lugtfri),
stole, sveller,
drejede ting og
uendelig meget
andet.
Cellulose, presset
»kunsttræ«.
Finporet, homo
gen uden tyde
lige årringe,
men med karak
teristiske spejl.
31 Catalpa
Catalpa spp.
Trompettræ
(særlig art
prydtræ)
U SA , Japan 400
550
Letåret-gullig-
hvid.
Let, blød, holdbar, ro
lig, men ikke stærk,
kommerciel ringe be
tydning.
Først og fremmest:
prydtræ.
Møbel- og sned
kertræ (også
udv.).
Tydelige vækst
ringe, grov -
asklignende -
struktur.
32 Ceder
(Hårdttræ)
Cedrela
mexicana, C.
odorata
og
C.
spp.
Sv 10.0
S 345-760-50
E 79.000
H 295
V 480
Cigarkasse
ceder, Vest
indisk Ceder,
Honduras
Ceder, Mexi-
kansk Ceder,
Tabasco
Ceder,
Spansk Ceder,
Cedro,
Cedrela
Central
amerika,
Brasilien,
Guyana,
Peru
450
600
Rødlig mahog
niagtig.
Den ægte Ceder er
nåletræ, se denne.
Ceder ligner blødt ma
hogni og er undertiden
vimret. Det er roligt
træ og let at forarbejde.
Dets styrke er kun ca.
Vs af centralamerikansk
mah. »Harpiksindhol
det« kan genere ved
overfladebehandling.
Cigarkasser,
møbler, sn.arb.,
træarb. i flyve
maskiner. Lyst
og racerbåde.
(se også Yom -
Hom).
Fin til grovporet,
sædvanligvis ret
vokset. Ceder
duft. Undertiden
med såkaldte
»gummistreger«
- mørkere
»årer«.
33 Ceder
(Nåletræ)
Cypres
Enebær
Thuja
Cedrus
libanotica,
Cedrus
atlantica,
Cedrus
deodara
Libanonceder
Atlasceder
Deodaraceder
Himmalaya-
ceder
Lilleasien
Vesti. U SA
Indien
580
520
490
Den opr. »ægte«
Ceder er ens
artet, rødlig
brun med utyde
lige årringe.
Kun de 3
Cedrus sp.
er
ægte Ceder.
Nålene ligner Lærk.
Blyanter. Kister
og skabe (møl
sikring), snedker
træ; Libanon
ceder er fredet
(næsten udryd
det).
Juniperus
procera,
Juniperus
virginiana,
Librocedrus
decurrens,
Chamaecypa-
ris lawsoni-
ana,
Chamaecy-
paris
nootkaensis,
Thuja plicata,
Thuja occi
dentalis
Blyantceder
Blyantceder
Røgelsesceder
Port Orford-
ceder
Alaskaceder
Western Red
White Cedar
Østafrika
U SA
U SA
U SA
U SA
U SA
U SA
480
390
Bløde ceder-
duftende nåle
træssorter. Hold
bare, modstands
dygtige, lette at
forarbejde,
noget skøre.
Se også: Thuja
(162).
På grund af veddets lig
hed går Enebær,
Cypresser og Thuja un
der Cederbetegnelsen,
og i U SA leverer disse
(bot.:
Cedrus, Junipe
rus, Chamaecyparis
og
Taxodium)
en meget
stor del af alm. byg
nings- og snedkertræ.
(Aftenlandenes Livstræ).
Juniperus er
leverandør af det
vigtigste »ceder
træ« til blyanter.
Thuja sp.
er sam
men med
Cha-
maeclyparis spp.
nogle af de vig
tigste snedker-
matr. i U SA.
Til paneler i
USA:
Juniperus
virginiana
med
flest mulige kna
ster.
46